Teknologisk fremsyn om pervasive computing
Videnskabsminister Helge Sanders tale ved offentliggørelsen af teknologisk fremsyn om pervasive computing på konferencen "Ting der tænker" 30. januar 2003.
Det talte ord gælder.
Jeg er meget glad for at se så mange mennesker her i dag. Der er lagt et stort arbejde i Videnskabsministeriets teknologiske fremsyn om pervasive computing. Derfor er det rart at se, at der er så stor interesse for emnet.
Personligt har jeg også set meget frem til denne konference. Jeg har længe gerne ville vide mere om pervasive computing.
I den senere tid er jeg oftere og oftere stødt på begrebet.
- Men hvad ligger der egentlig i det?
- Hvilke muligheder vil denne nye teknologi give os?
- Hvad skal vi være opmærksomme på?
Det er nogle af de ting, vi politikere har brug for at vide mere om. For eksempel når vi skal træffe beslutninger om investeringer i forskning og innovation. Eller i vores daglige arbejde med at skabe bedre rammer for teknologisk udvikling, og optimale betingelser for erhvervslivets innovation.
Dette teknologiske fremsyn viser klart, som også Preben Mejer har fortalt os, at IT vil sprede sig til alle mulige andre ting end lige vores computer de kommende år. Og det viser klart, at det er en udvikling, som både rummer store muligheder for erhvervslivet og den offentlige sektor, men som også rummer udfordringer, som vi må forholde os til.
Det er imidlertid ikke kun os politikere, der har brug for at vide mere om mulighederne og konsekvenserne ved den teknologiske udvikling. Også befolkningen skal have bedre muligheder for at følge med.
Der er et stort behov for at sætte mere indhold på de nye spændende teknologier. Teknologi må for alt i verden ikke blive abstrakt. Det er vigtigt at få den ned på jorden. Uanset hvor kompliceret den end er.
Teknologisk fremsyn skal vise almindelige mennesker, hvad det handler om. De skal kunne se perspektiverne. Og have mulighed for at give deres mening til kende ved at deltage i debatten.
Til syvende og sidst handler teknologi jo om, at forbrugerne får dækket deres behov. Og at vi bruger teknologi til at løse samfundets udfordringer.
Derfor er jeg meget glad for det teknologiske fremsyn, vi har fået præsenteret i dag. Det er godt, at fremsynet ikke fokuserer på svær teknik. Men på, hvad vi kan og skal bruge pervasive computing til.
De eksempler vi har hørt og set, har været til at tage og føle på. De kan umiddelbart forstås af enhver. Og de viser perspektiverne på en god måde.
Fremsynet og de indlæg vi har hørt, har i hvert tilfælde være med til at åbne mine øjne. Både for de muligheder, vi står over for. Og for de udfordringer vi skal være opmærksomme på.
Derfor er jeg også sikker på, fremsynet vil være med til at åbne øjnene for mange andre. Og på den måde vil det være med til at bringe os på forkant med tingene.
Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tak for fremsynet. Både til Preben Mejer, der har været formand for Videnskabsministeriets panel. Og til de erhvervsfolk og eksperter, der har siddet i vores panel.
For ministeriet og os politikere er det afgørende, at indsigtsfulde personer som jer, vil hjælpe os med at se ud i fremtiden og tænke kreative tanker.
Regeringens visioner
Det er regeringens vision, at udvikle Danmark til et stærkt og konkurrencedygtigt videnssamfund. Et samfund hvor der er plads til alle. Og hvor vi har et højt videns- og kompetenceniveau.
Skal den vision lykkes, kræver det en indsats af alle. Den kommer ikke bare af sig selv.
Derfor er vi i regeringen trukket i arbejdstøjet. Og vi vil sætte ind på flere forskellige fronter.
Vi skal have mere ud af de penge, vi bruger på forskning og innovation. Derfor vil vi gennemføre reformer af universiteterne og forskningsrådssystemet.
Reformerne er selve fundamentet. Og et nødvendigt første skridt. Men de gør det naturligvis ikke i sig selv.
Den næste store opgave bliver nu, at få dem til at virke i praksis.
En af de ting vi her vil lægge vægt på, er, at samspillet mellem forskning og erhvervsliv skal styrkes. Derfor er vi er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan det står til med samspillet.
- Hvor er det, tingene halter?
- Hvad er barriererne?
- Og hvad kan vi gøre ved dem?
Til foråret vil det arbejde resultere i en handlingsplan. Her vil vi præsentere regeringens strategi for et stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og videninstitutionerne.
Nogle af de emner vi blandt andet vil tage fat på er:
- Nye partnerskaber mellem erhvervsliv og videninstitutioner.
- Flere og bedre incitamenter til samspil.
- Bedre mobilitet mellem offentlige og privatansatte.
- Kommercialisering af forskningsresultater.
Regeringen lægger stor vægt på at skabe en hurtigere vej fra forskning til forretning.
I sidste uge lancerede vi vores handlingsplan for flere iværksættere, hvor der blandt andet er særlig fokus på de højteknologiske og innovative iværksættere. De vil også i forhold til pervasive computing kunne spille en vigtig rolle i udviklingen ved at gå foran med nye kreative intelligente løsninger og produkter.
Beslutningsgrundlaget for investeringer i fremtiden
Investeringer i fremtiden bliver også et område, hvor vi vil sætte ind for at styrke overgangen til videnssamfundet. Men det bliver en stor udfordring at finde ud af, hvad vi skal investere i?
Det er en udfordring, som mange af jer her i salen sikkert kender alt til. Store og betydningsfulde investeringer kræver stor omtanke. Grundig forberedelse er meget vigtigt.
Fordele, ulemper, mulige gevinster og risici skal undersøges. Og forskellige alternativer skal overvejes inden man foretager sin investering.
Forarbejdet skal kort og godt være i orden. Det gælder i erhvervslivet. Og det gælder for os politikere. Uanset om vi er borgmestre eller ministre.
Vores hjemmearbejde skal også være i orden, når vi prioriterer midler til offentlig forskning og teknologi. Og her kommer teknologisk fremsyn ind i billedet.
Teknologisk fremsyn kan give os et bedre videngrundlag for de investeringer, vi skal foretage.
Det har vi brug for, når vi for eksempel skal udpege fremtidige strategiske satsninger. Her er der behov for en "radar", som fortæller os, hvad der er på vej:
- Hvor vil der komme nye spændende gennembrud i forskningen?
- Hvilke teknologier har særligt potentiale i en dansk sammenhæng?
- Hvad er samfundets og forbrugernes fremtidige behov?
- Hvilke problemer og risici er der ved de nye teknologier?
Sådanne spørgsmål kan teknologisk fremsyn medvirke til at belyse. Og på den måde er værktøjet et vigtig bidrag til de beslutninger, vi skal træffe. Både i det offentlige og i det private.
Teknologisk fremsyn kan desuden give os nogle visioner for fremtiden. Der er ikke tale om eksakte svar på, hvad vi skal gøre. Men visioner, som viser viften af muligheder. Sammen kan vi så bagefter debattere, hvilke vi ønsker at realisere.
Fremsynspanelets anbefalinger
Lad mig vende tilbage til fremsynet om pervasive computing. Som vi har hørt fra Preben Mejer, har panelet en række idéer til, hvordan vi kommer videre.
Nogle af panelets anbefalinger er rettet mod erhvervslivet. Nogle mod forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Og nogle mod det offentlige.
Jeg er meget enig med panelet i, at alle tre har en aktie i den her sag. I Videnskabsministeriet vil vi nu se nærmere på de mange forslag.
Jeg synes for eksempel, at anbefalingen om at udnytte pervasive computing til at styrke sundhedssektoren lyder spændende.
Jeg har også med glæde noteret mig anbefalingen om at skabe tryghed for borgerne. Det finder jeg meget vigtigt.
Hvis der for eksempel er sikkerhedsproblemer knyttet til pervasive computing, er det noget vi skal tage alvorligt.
Tre regionale konferencer
Men yderligere debat og mere information er også afgørende. Derfor vil ministeriet og Dansk Industri i forlængelse af i dag afholde yderligere tre konferencer om pervasive computing.
På disse konferencer vil vi gå i dybden med forskellige områder.
Den 31. marts sætter vi i Herning fokus på beklædningsindustrien.
Intelligent arbejdstøj, sportstøj og fritidstøj vil være nogle af de eksempler, vi ser nærmere på.
Den 24. april retter vi i Århus blikket mod sundhedssektoren. Også her er mulighederne nemlig utrolig store.
- Nye og bedre arbejdsrutiner på sygehusene.
- Bedre og mere sikre behandlingsmetoder.
- Bedre muligheder for pleje i eget hjem.
- Og de herved øgede muligheder for hurtig udskrivning fra hospitalerne.
Det er blot nogle af de meget store gevinster, der er på sundhedsområdet.
Den tredje og sidste konference foregår den 26. maj i Ålborg. Her vil vi gå i dybden med mulighederne inden for bygninger og boliger.
- Intelligente husholdningsapparater
- Møbler
- Bygninger
- Fremtidens energistyring
Det er blot nogle af de emner, der vil blive sat fokus på.
Med disse tre konferencerne er det vores mål, at øge opmærksomheden yderligere om pervasive computing. Vi vil hjælpe til med at sætte kød og blod på visionen om ting der tænker. Vise tingene i praksis. Og herigennem åbne øjnene for borgere og erhvervsliv.
Ting, der tænker, handler ikke om svær teknik. Men om helt nye måder at gøre tingene på. For eksempel kunne vi starte med at finde et nyt navn dansk navn for pervasive computing. Det er der stor brug for i den videre debat.
Tak.





