Rektorkollegiets konference "Grænseløse uddannelser – Udfordringer for de danske universiteter"

Det talte ord gælder.

Mine damer og herrer

Tak for invitationen til at indlede denne dag om internationaliseringen af de danske universitets-uddannelser.

Jeg er blevet bedt om at komme med et bud på, hvorfor danske universiteter skal være internationale.

Umiddelbart kan man spørge, om det virkelig kræver en særlig begrundelse.

Danske universiteter har altid været internationale og grænseløse. Det ligger jo nærmest i deres natur.

Universiteternes rolle i samfundet har dog ændret sig radikalt de sidste 30 år.

Derfor er der grund til at holde fast i spørgsmålet "hvorfor internationalisering".

Det korte svar er, at "ingen internationalisering - ingen velfærd". Så enkelt kan det efter min opfattelse sige.

Outsourcing – både en udfordring og en mulighed

Vi ser det med udflytningen af danske arbejdspladser til især Fjernøsten.

"Landflygtigheden" skyldes ikke kun lavere skattetryk, men i høj grad også det høje uddannelsesniveau, som f.eks. Kina og Indien kan præstere.

En undersøgelse fra DI har vist, at danske eksport-virksomheder i stigende grad flytter deres videnintensive jobs til udlandet.

Det interessante er, at de udflyttede arbejdspladser besættes af medarbejdere - f.eks. den indiske ingeniør i Bangalore - der er bedre uddannet end de danske videnarbejdere.

Dét er en udfordring, som vi må forholde os til - og som i høj grad har et uddannelsesmæssigt svar.

Regeringen er ikke i tvivl: Uddannelsessystemet skal geares til at indfri de videnintensive og forskningstunge virksomheders kompetencebehov.

Vi skal have flere innovative og dynamiske akademikere ud i samfundet.

Når det er sagt, vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, om tendensen til outsourcing så katastrofal, som mediemaskinen gør den til.

Den globale konkurrence sætter vores velfærdsmodel under pres, ja. Men det giver os en kærkommen lejlighed til at tænke nyt - også på uddannelsesområdet.

Det handler om at finde den rette internationale arbejdsdeling. Og satse knivskarpt og konsekvent.

Vi skal dyrke vores styrkeposition: Uddannelser, der stimulerer kreativitet, innovation og risikovillighed.

– Og ikke mindst: Internationalt perspektiv.

Vi skal overleve på vores "krøllede hjerner" - fremfor på gårsdagens hyldevarer.

Med den nye universitetslov er vejen banet for, at de danske universiteter bidrager aktivt med at udvikle Danmark til et åbent og frit samfund.

– Et velfærdssamfund med plads til det frie initiativ, et frit åndsliv og fælles grundværdier.

Nøgleordene er fleksible uddannelser af høj kvalitet med fagligheden helt i top.

Statsministerens Europa-tale i Haag

Danmark skal være et af verdens absolut førende højteknologiske samfund inden for de næste ti år.

Regeringen har spillet ud med en fond – eller "fremtidsfond", om man vil.

Men det er ikke nok at være tænke stort i Danmark. Også på europæisk plan skal vi tænke visionært.

Statsministeren har i januar lanceret regeringens bud på et videnbaseret Europa.

På uddannelsessiden handler det bl.a. om

• at gennemføre benchmarking af europæiske uddannelsesprogrammer, så de studerende kan gennemskue uddannelsesjunglen
  
• at sætte turbo på studenterudveksling, så vi kan nå målet om, at 10 pct. af alle indskrevne studerende har læst i udlandet i løbet af deres uddannelse
  
• at etablere "Europa Colleges" i USA, Rusland, Asien og den arabiske verden, så vi kan formidle og udbrede europæiske værdier og kultur
  

Det er ambitiøse mål, som kræver en fælles indsats - både herhjemme og i resten af EU.

Behov for at tiltrække udenlandske studerende og forskere

Danske universiteter skal være et attraktivt valg for verdens bedste hoveder – både studerende og forskere.

I dag sender vi flere studerende ud, end vi tager imod.

Danmark skal fremover være netto-importør af hjernekraft.

Det strider måske imod klassiske økonomiske læresætninger, men målet er at vende brain-drain til brain-gain.

Udgangspunktet er rigtigt godt - med OECD's ord har vi både sublime uddannelser og forskning i verdensklasse.

Det internationale mobilitetsmønster for studerende er dog under forandring.

I fremtiden vil de færreste udenlandske studerende komme på gæstevisit et enkelt semester.

De fleste vil søge en hel bachelor-, kandidat- eller forskeruddannelse.

Regeringens mål er klart: Danske universiteter skal kunne tiltrække de allerbedste udenlandske studerende.

Men vi skal være opmærksom på, at de fleste studerende ikke vælger mellem internationale institutioner pga. forskningen.

De søger primært efter den bedste uddannelse.

Forudsætningerne for at tiltrække disse unge er

• for det første, at der tilbydes mere brugervenlig og målrettet information på nettet
  
• for det andet en massiv satsning i forhold til at kvalitetssikre internationalt tilrettelagte uddannelser
  
• for det tredje, at der skabes klarhed over uddannelsernes kompetenceprofil
  
• for det fjerde, at der skabes en fælles, international studiestruktur
  

Her er Danmark langt i forhold til Bologna-kravene om 3+2+3-strukturen.

Kvalifikationsnøgle, fælles uddannelser og Erasmus Mundus

Arbejdet med en dansk "kvalifikationsnøgle" har vakt international opmærksomhed.

Danmarks førerposition kan være med til at give os en konkurrencefordel i kampen om kompetencen.

Den danske "kvalifikationsnøgle" er nu overgivet til universiteterne i arbejdet med at udvikle uddannelserne.

Det næste store skridt inden for Bologna-samarbejdet er udviklingen af fælles uddannelser.

Det vil sige fælles uddannelser, der udbydes af flere universiteter i fællesskab – ofte fra forskellige lande – og som fører frem til en fælles grad med et fælles eksamensbevis.

Fælles titler kan også være med til at fastholde studerende i Europa - det er jo velkendt, at USA i mange år har haft "taget" i de europæiske studenter.

Herhjemme har vi "øvet os" med den dansk-svenske hortonom-uddannelse i regi af Øresundsuniversitetet.

Nu er tre danske universiteter med i de europæiske pilotprojekter.

Jeg er meget glad for, at universiteterne så åbent bakker op om det videre arbejde med denne opgave.

Fælles uddannelser rejser godt nok nogle juridiske og økonomiske problemer.

Jeg behøver vist ikke at sige, at dem står Videnskabsministeriets embedsmænd på spring for at løse!

Sidste skud på EU's stipendiestamme er "Erasmus Mundus"-programmet.

Det dækker blandt andet over muligheden for at lave konsortiedannelser med lande uden for EU.

Et konkret projekt kunne for eksempel være konsortier med svenske universiteter, der bygger på Øresunds-universitetet.

I dag indgår universiteter over hele verden forpligtende alliancer – det gælder selv de bedste universiteter, for eksempel samarbejder Cambridge i England med MIT.

Det er helt centralt, at danske universiteter kommer med i opløbet og indløser billet til flere strategiske alliancer.

Tre satsningsområder

Hvis jeg skal runde af, er der brug for en koncentreret indsats på tre områder:

• For det første: De danske universiteters internationale forskningsalliancer skal udbygges, så vi får skabt grobund for internationalt attraktive uddannelser.
  
• For det andet: Danmark skal være en magnet for viden og kompetence - vi skal være "uimodståelige" for de bedste udenlandske studerende og forskere.
  
• For det tredje: Vi skal arbejde videre med fælles kompetencemål, kvalitetsnøgle og fælles EU-uddannelser og EU-programmer.
  

En sidste anbefaling: Vi skal satse på talenterne. De, der gør en ekstraordinær indsats skal belønnes.

Noget for noget kalder vi det som bekendt i regeringen.

Afslutning

Rektorkollegiet har sat mange centrale temaer til debat - og lokket mange spændende oplægsholdere til.

Jeg er sikker på, at dagens konference byder på mange gode svar på det centrale spørgsmål "hvorfor internationalisering".

Jeg ser frem til den fortsatte dialog med Rektorkollegiet og universiteterne om rammerne for de grænseløse uddannelser.

Rigtig god konference!