Innovationsdagen

Det talte ord gælder.

Det er rart at se så mange deltagere til konferencen i dag.

Jeg er meget optaget af, at vi i højere grad får omsat ny viden til nye produkter eller serviceydelser.

I har i dag haft mulighed for at se en række konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med  kommercialisering. Jeg skal lidt senere komme tilbage til ét af de rigtigt gode eksempler, når jeg kårer årets innovationsmiljøvirksomhed.

Jeg ved, at I har haft mulighed for at udveksle erfaringer og ideer. Jeg håber også, at I har viljen til sammen at gøre en indsats for, at vi kan udnytte endnu mere viden kommercielt.

Danmark som højteknologisk samfund

Regeringen har en vision om at gøre Danmark til et førende højteknologisk samfund.

Danmark kan ikke hamle op med timelønnen for en koreansk værftsarbejder eller kinesiske fabriksarbejdere.

Vi skal derfor konkurrere på viden: Hvem har den nyeste viden. Og ikke mindst vigtigt, hvem er hurtigst og bedst til at omsætte denne viden kommercielt.

Det er simpelthen en forudsætning for at bevare vores velfærdssamfund.

Og det er ikke en påstand, der er grebet ud af den blå luft. Fx mener Det Økonomiske Råd, at 25 procent af vores vækst siden 1970 skyldes investeringer i videregående uddannelser og forskning.

Derudover viser tal fra Danmarks Statistik, at den årlige værditilvækst pr. medarbejder i højteknologiske virksomheder allerede i dag er oppe på 900.000 kr. mod kun knap 500.000 kr. i mere traditionelle erhverv.

Men det er ikke helt så let at leve af viden, som det kunne lyde.

En god ide giver sjældent i sig selv et økonomisk afkast. Det er klart, at forskning og forretningsideer på højt niveau er en forudsætning. Men det er ikke nok.

Det er også nødvendigt med god ledelse, overbevisende forretningsplan, viden om kunder, kapital mv.

Jeg tror heller ikke, det skader med en lille smule held.

Vi har vist alle hørt om den gode ide, som ikke blev til noget, fordi den kom på markedet på det "forkerte" tidspunkt. Andre er heldigere og kommer på markedet på det "rigtige" tidspunkt.

Regeringen har taget mange initiativer for, at vi kan komme nærmere mod det højteknologiske samfund.

Jeg vil blot nævne et par initiativer:

1. Den højteknologiske fond, som vi arbejder på at få på plads i efteråret.
   
2. Handlingsplanen for samspil mellem det offentlige og private. De omkring 20 forskellige initiativer i handlingsplanen er ved at blive ført ud i livet. Blandt initiativerne kan jeg nævne højteknologiske netværk og iværksætterakademiet. I begge tilfælde er udbudsprocessen i fuld gang.
   
3. Regeringen arbejder for, at forskning og innovation bliver opprioriteret på europæisk plan. Fx har regeringen foreslået, at bevillingen til det 7. rammeprogram forøges med 33 procent i forhold til det 6. rammeprogram. Regeringen foreslår 23,5 millioner euro til det 7. rammeprogram i perioden 2007-2010.
   

Det seneste skud på stammen er lov om teknologioverførsel ved offentlige forskningsinstitutioner. Folketinget har netop vedtaget loven med et meget bredt flertal. Kun enhedslisten stemte imod

Loven giver offentlige forskningsinstitutioner mulighed for at organisere arbejdet med teknologioverførsel mere effektivt.

Forskningsinstitutionerne får bl.a. mulighed for at etablere særlige selskaber, som får ansvaret for institutionens teknologioverførsel. Disse selskaber kan bl.a. foretage kapitalindskud i innovationsmiljøer og forskerparker.

Jeg tror, det vil være et godt grundlag for at udbygge samarbejdet mellem innovationsmiljøerne og forskningsinstitutionerne.

Forskningsinstitutionerne har deres styrker på det faglige. Innovationsmiljøerne har deres styrker på brudfladerne mellem det faglige og det kommercielle. 

Det giver derfor god mening at samarbejde og trække på hinandens kompetencer.

Nye højteknologisk og videnintensive virksomheder er morgendagens vækstvirksomheder

Som I kan se på udstillingen i dag, så sker der meget på kommercialiseringsområdet. Og det går bedre end tidligere.

Men regeringen vil fortsat gøre en målrettet indsats for at det bliver endnu bedre.

Jeg håber, at I vil deltage aktivt i at nå dette mål.

I Danmark etableres der årligt omkring 2-300 nye højteknologiske og innovative virksomheder. Det er mindre end to procent af det samlede antal nye virksomheder.

En række af disse virksomheder vil ikke eksistere efter en kortere årrække. Det kan der være mange forklaringer på.

En forklaring kan være, at virksomheden ikke havde det forventede potentiale. En anden forklaring kan også være, at virksomheden er blevet opkøbt af en større virksomhed.

Så vi står over for ikke bare en men mindst to store udfordringer:

1. For det første at øge andelen af nyetablerede virksomheder, som er højteknologiske og videnintensive.
   
2. For det andet at øge andelen af disse virksomheder, som udvikler sig til vækstvirksomheder.
   

Det er ikke nogen let opgave.

Vi har heldigvis mange aktører i Danmark, som arbejder professionelt med denne opgave.

Det gælder fx innovationsmiljøerne, som der er særlig fokus på i dag.

Innovationsmiljøerne arbejder på så tidligt et stadium, hvor det i dag ikke er rentabelt for private investorer at investere.

Men set fra en samfundsmæssig vinkel er det meget væsentligt at få udviklet projekterne, sådan at de private investorer begynder at blive interesserede.

Det er min opfattelse, at den offentlige finansiering er nødvendig så længe, der ikke findes noget privat marked for kommercialisering på det meget tidlige stadium.

Selv om vi ikke i dag kan måle de samfundsmæssige gevinster ved innovationsmiljøerne, forventer jeg, at vi kan få øje på gevinsterne om nogle år.

I har i dag haft mulighed for ved selvsyn at vurdere perspektiverne i flere af de projekter, der er startet i innovationsmiljøerne.

De fleste af virksomhederne er ukendte i dag. Jeg indrømmer gerne: Der ikke er mange af navnene på de nye virksomheder, som jeg kan nikke genkendende til.

Jeg er sikker på, at det vil være anderledes om nogle år.

Årets innovationsmiljøvirksomhed

Det er en lang og sej proces at starte en ny højteknologisk virksomhed.

Der er mange hurdler, der skal overvindes.

Det kræver en utrolig stor arbejdsindsats og er forbundet med store økonomiske ricisi.

Men det er også en særlig glæde at kunne skabe sit eget.

Jeg synes, det er meget prisværdigt, at der både er forskere og ansatte i eksisterende virksomheder, som tør tage springet og etablere egen virksomhed.

Derfor har jeg besluttet i dag at påskønne en af de virksomheder, hvis ejere har turdet tage springet. 

Alle innovationsmiljøer har kunnet indstille kandidater til årets innovationsmiljøvirksomhed.

Kriterierne har været meget strenge.

Det kræver fagekspertise at vurdere potentialet i de indstillede virksomheder. Og jeg har trygt overladt opgaven til en dommerkomite bestående af:

• Jørgen Thorball, Novozymes
  
• Christian Motzfeldt, Vækstfonden
  
• Jan Elbæk, Hewlett-Packard og medlem af Rådet for Teknologi og Innovation
  
• Peter Lundhus, Femern Bælt og næstformand for Rådet for Teknologi og Innovation.
  

Dommerkomiteen har set på mange spændende projekter. Jeg ved, at valget ikke har været let.

Begrundelse for valget af Hymite A/S

Dommerkomiteen har valgt virksomheden Hymite, som årets innovationsmiljø-virksomhed.

Virksomheden er startet i innovationsmiljøet CAT-Symbion.

Hymite er i dag repræsenteret ved en af grundlæggerne, Matthias Heschel.

Jeg skal ikke komme med en længere forklaring på, hvad Hymite laver. I kan senere besøge virksomheden her på udstillingen.

Meget kort fortalt er det geniale ved Hymite, at de laver avancerede optiske og mikro mekaniske chips lavet i silicium.

Noget af de særlige ved deres produkt er, at de laver indkapslingen i silicium. Dvs. det samme materiale som de fleste chips er lavet af.

Dommerkomiteen har begrundet valget med:

• Hymite baserer sin forretning på markant ny teknologi og banebrydende forskningsresultater inden for et teknologiområde, hvor Danmark er førende internationalt.
  
• Hymite har udviklet et produkt med et stort markedsmæssigt potentiale.
  
• Hymite har ledelsesmæssig styrke til at gøre sig gældende på verdensmarkedet.
  
• Hymite har formået at tiltrække private investorer på et tidspunkt, hvor markedet har været vanskeligt.
  

Tillykke til Hymite.

Jeg vil bede grundlæggeren af Hymite, Matthias Heschel, modtage beviset på, at Hymite er kåret til årets innovationsmiljøvirksomhed. 

Du og dine medarbejdere er allerede kommet langt med virksomheden. I har udviklet et enestående produkt. I har fået overbevist private investorer om virksomhedens potentiale og er på det globale marked.

Der er uden tvivl mange nye forhindringer forude. Men I er rigtigt godt rustede til at komme videre.

Jeg kommer ikke med en stor pengekasse, men en oprigtig ment påskønnelse.

Belønningen til årets innovationsmiljøvirksomhed er 50.000 kr. til efteruddannelse på et internationalt anerkendt universitet.

Som de fleste nok ved, går regeringen ind for valgfrihed.

Derfor er pengene ikke øremærkede til et bestemt universitet, et bestemt uddannelsesforløb eller et bestemt land.

Men jeg håber, du eller en af dine medarbejdere vil finde et tilbud, som I føler kan ruste jer en lille smule bedre til den hårde internationale konkurrence.

Tillykke.

Afslutning

Jeg håber, at vi kan mødes næste år og møde endnu en spændende virksomhed.

Jeg ved, I har endnu et par interessante punkter på dagens program.

Fortsat god dag.

Tak for nu.