Konferencen "TELE 2002"

Det talte ord gælder.

Mine damer og herrer

Tak for invitationen til jeres spændende konference her i Industriens Hus. Det er inspirerende som ny minister at møde repræsentanter for branchen og brancheorganisationerne.

Med etableringen af Videnskabsministeriet, herunder oprettelsen af den nye IT- og Telestyrelse, har vi fået en samlet tilgang til innovation, forskning, universiteter og IT- og teleområdet. Det åbner for en række spændende nye muligheder.

Med det nye ministerium har Danmark valgt at trække i den gule førertrøje, når det gælder en sammenhængende politik, som skal sikre erhvervslivets konkurrenceevne i videnssamfundet.

For viden, kommunikation og IT-parathed er de mest centrale grundstoffer i fremtidens Danmark. Derfor er investeringer nødvendige – både i kabler og udstyr, men især i viden som den væsentligste produktionsfaktor.

Udviklingen af videnssamfundet sker lige nu og her. Viden, kommunikation og teknologi smelter sammen til helt nye perspektiver og netværk for både mennesker og samfund. Herved får borgerne flere adgange til informationssamfundet.

Denne udvikling kalder vi også konvergensudviklingen og her vil det være indholdet af de nye tjenester, der vil være afgørende for en fortsat vækst i den danske telesektor.

Innovation og styrkelse af konkurrenceevnen sker også via etablering af nye arbejdsformer og via investeringer i IT, som kan understøtte og udvikle det daglige arbejde.

Hvor udviklingen før blev drevet af innovation i de højteknologiske virksomheder, så er drivkraften nu mere jordnær og pragmatisk.

IT-investeringer skal kunne betale sig. IT skal kunne anvendes og skabe værdi for den enkelte – hvad enten det gælder det offentlige, borgerne eller den enkelte virksomhed.

Jeg ser fem overordnede udfordringer for den danske IT- og telepolitik fremover:

1. Deregulering i forhold til markedsudviklingen.
   
2. Løbende tilpasning af dansk lovgivning til EU-reglerne.
   
3. Understøtning af konvergensudviklingen.
   
4. Øget fokus på IT-sikkerhed.
   
5. Øget samspil mellem det offentlige og det private på teleområdet.
   

Lad mig knytte nogle bemærkninger til de fem IT- og telepolitiske udfordringer:

Siden liberaliseringen af det danske telemarkedet blev igangsat har vi opnået en stærk konkurrence på telemarkedet.

Det har været nødvendigt med en sektorspecifik regulering for at sikre, at nye aktører har fået adgang til den danske marked.

Tiden er nu kommet, hvor det er relevant at undersøge, hvorvidt det er muligt at tilbagerulle regulering, hvor markedet er modent hertil og hvor det ikke kan skade en fortsat stærk konkurrence.

IT- og Telestyrelsen har derfor analyseret markedet, og resultaterne af disse analyser vil, for så vidt angår samtrafik, blive offentliggjort i forbindelse med den IT- og telepolitiske redegørelse sidst i april.

Herefter vil vi tage stilling til resultaterne og vurdere om tilbagerulning kan gennemføres på nogle delmarkeder.

Generelt vil jeg sige om tilbagerulning af regulering, at det naturligvis i stort omfang vil afhænge af aktørerne på telemarkedet.

Hvis branchen fortsat - via de muligheder, som telereguleringen giver – skaber en stærk konkurrence med tilfredse forbrugere, så vil behovet for regulering blive stadigt mindre.

Dansk regulering kan dog ikke ses isoleret. EU fastsætter de overordnede rammer, som vi nationalt må overholde.

Senest har EU vedtaget en række direktiver på teleområdet, den såkaldte telepakke, som skal være implementeret samtidig i medlemsstaterne i juli 2003.

Men EU lægger generelt op til en forenkling af reglerne og en harmonisering, hvilket er på linje med den danske telepolitik. Faktisk kan man sige, at der er skelet kraftigt til den danske telepolitik i forbindelse med arbejdet med direktivpakken.

I EU har Danmark ofte være frontløber i forhold til at gennemføre initiativer, der har presset markedsudviklingen i den rigtige retning. Bl.a. var Danmark som bekendt først med reguleringen af adgangen til det rå kobber i 1998.

Nationalt er resultaterne synlige i form af lave priser, et varieret produktudbud, et højt investeringsniveau og en flot markedsefterspørgsel.

Og Skandinavien er i dag et testområde for IT- og teleindustrien, som andre lande forsøger at lære af.

Udviklingen går i retning af en øget konvergens, dvs. sammensmeltning af forskellige teknologier. Her er udfordringen at sikre optimale rammevilkår, så udviklingen ikke hæmmes.

Set fra politisk hold kræver konvergensudviklingen et brud med vanetænkningen både politisk og kommercielt.

Ministre og embedsmænd må koordinere forskellige områder, så der skabes en sammenhængende politik, der tilgodeser alle væsentlige led i innovationskæden.

IT- og telebranchen, indholdsleverandørerne og forskningsverdenen må finde sammen for at skabe solide forretningsmodeller. Nøglen til vækst er forbrugernes efterspørgsel.

Letanvendelige produkter har stor betydning for, om danskerne tager ny teknologi til sig.

Tag blot SMS-beskeder og hurtigt internet som eksempel:

Fra 1. halvår 2000 til 2. halvår 2001 er antallet af sendte SMS-beskeder steget med ca. 250 procent (fra 287 mio. til 743 mio.). Det var der næppe nogen, der havde forestillet sig for tre år siden.

Forbrugerne har også et godt øje til ADSL-produkterne. De nyeste tal fra IT- og Telestyrelsen viser, at ca. 150.000 danskere har købt et ADSL-abonnenment, svarende til en seksdobling på et enkelt år.

Sammenlignet med de øvrige lande ligger vi i front hvad angår udbredelse af hurtige internetforbindelser.

Udfordringen vil især være rettet mod udviklingen af innovative tjenester – blandt andet til brug for de nye 3G-netværk - samt etablering af innovationsfremmende rammevilkår, for eksempel inden for betalingsformidling og sikkerhed.

Med andre ord: En positiv konvergensudvikling forudsætter IT- og telebranchens leveringsdygtighed i nye innovative produkter, der er interessante for forbrugerne.

Samtidig skal der politisk skabes optimale rammevilkår.

Det sikres gennem en løbende evaluering og justering af telelovgivningen og anden relevant lovgivning.

Formålet er at sikre innovation og et fortsat højt konkurrenceniveau.

Videnskabsministeriet har i den forbindelse taget initiativ til et analysearbejde med deltagelse af Forbrugerstyrelsen, Konkurrencestyrelsen og branchen, hvor eventuelle uhensigtsmæssigheder i lovgivningen vil blive afdækket.

Dette initiativ viser, at vi prioriterer gode rammevilkår for udviklingen af nye indholdstjenester højt.

Det danske samfund er i stigende grad afhængig af velfungerende IT-systemer, og derfor er der behov for et øget fokus på IT-sikkerheden.

26 procent af de danske virksomheder vurderer fortsat risikoen for vira eller hackerangreb som en af de væsentligste barrierer for deres IT-anvendelse.

IT-sikkerhedsrådets seneste rapport fra januar 2002 viser, at danske virksomheder og offentlige myndigheder i stigende omfang rammes af IT-sikkerhedsproblemer.

Der er bl.a. en markant stigning i antallet af tilfælde med telekommunikationsproblemer og fejl i backup-rutiner. Og hver anden virksomhed og myndighed har været udsat for virusangreb.

36 procent af forbrugerne angiver sikkerheden som den største bekymring ved at handle på nettet, og 51 prcent af kommunerne mener, at manglende standardisering af digital signatur er en stor barriere for elektronisk borgerservice.

Der er med andre ord store udfordringer i at sikre samfundet en tryg og sikker IT-anvendelse.

Høringen om regeringens IT-sikkerhedsrådgivning d. 4. februar 2002, som IT-sikkerhedsrådet holdt, gav mig et entydigt fingerpeg om vigtigheden af at koble den udbredte IT-anvendelse i samfundet med helt nødvendige initiativer til at styrke trygheden ved IT-anvendelsen.

Selvom regeringens IT-Sikkerhedsråds mandat er udløbet, så har jeg besluttet, at IT-sikkerhedsarbejdet bør styrkes.

Vi har behov for at sikre, at samfundets sårbarhed ved IT-anvendelse mindskes mest muligt. Det er helt fundamentalt for en effektiv udnyttelse af IT-systemernes muligheder.

Der er derfor iværksat en gennemgribende vurdering af de afsatte ressourcer til organiseringen af arbejdet med at skabe trygge rammer for IT-anvendelsen.

Arbejdet forventes at munde ud i en større re-organisering af området. Der foruden at varetage IT-Sikkerhedsrådets hidtige funktioner også vil fokusere på de andre områder, hvor der i dag arbejdes med IT-sikkerhed.

En styrket indsats inden for IT-sikkerhedsarbejdet vil bl.a. skulle sikre størst mulig sammenhæng og koordinering, også i forhold til forsknings- og uddannelsesmiljøerne og de internationale fora, hvor IT-sikkerhedsspørgsmål behandles.

Det er utrolig vigtigt, at dialogen imellem IT- og telebranchen og det politiske liv er på forkant med den teknologiske udvikling, f.eks. hvis eksisterende regulering hæmmer dynamikken i markedet.

Derfor vil jeg opfordre til, at den konstruktive dialog mellem Videnskabsministeriet og branchen fortsætter og udbygges i de kommende år, hvor den teknologiske udvikling vil stille stadig højere krav til fleksible rammevilkår.

Konvergensudviklingen betyder også, at nye dynamiske alternativer til regulering må overvejes. Her tænker jeg på eksempelvis brancheaftaler og dialogfora, hvor problemer kan afdækkes hurtigt og løsninger findes i et samspil mellem bl.a. Videnskabsministeriet og branchen.

Udover de fem udfordringer på IT- og teleområdet, som jeg her har nævnt, vil det kommende danske EU-formandskab naturligvis også være et fokusområde for Videnskabsministeriet.

Målsætningen er klar: Vi ønsker, at det danske EU-formandskab skal bidrage til at styrke IT-udviklingen i Europa.

IT- og teleområdet har allerede fået en central placering i målene for den europæiske unions økonomiske udvikling.

Handlingsplanen "eEurope 2002 – et informationssamfund for alle" identificerede de områder, hvor det har været nødvendigt at vedtage EU-regulering, og hvor udviklingen af infrastruktur og tjenester skal styrkes.

Siden midten af 1990'erne har alle lande i EU udarbejdet nationale strategier for realiseringen af informationssamfundet.

Men strategierne kan ikke realiseres isoleret fra de andre lande. Det indre marked og globaliseringen gør det nødvendigt, at hele EU bringes i front til gavn for de europæiske virksomheder og borgere.

Danmark overtager d. 1. juli 2002 formandskabet i EU og vil i det følgende halve år varetage rollen som den drivende kraft i det europæiske samarbejde.

Det danske formandskab skal bl.a. bruges til at arbejde videre med allerede igangsatte initiativer i EU. Samtidig ønsker vi at præge den europæiske dagsorden på IT- og teleområdet mest muligt.

Danmark får en aktiv rolle i den kommende handlingsplan, "eEurope 2005", som EU-landenes stats- og regeringschefer sidste måned i Barcelona har anmodet EU-kommissionen om at udarbejde.

Herudover skal Danmark være vært for den såkaldte IST-konference i november 2002. På konferencen præsenteres væsentlige EU-støttede forskning- og teknologiudviklingsprojekter på IT-området.

Et andet vigtigt fokusområde under formandskabet vil blive netværks- og informationssikkerhed.

EU-kommissionen har udarbejdet en rapport om sikkerhed. Den skal danne udgangspunkt for drøftelser i Ministerrådet om en fremtidig fælles strategi for en forbedret netværks- og informationssikkerhed i EU.

Jeg mener, at Danmark har gode muligheder for at præge de strategiske sigtelinjer i EU med den balancerede danske tilgang, hvor markedet er hovedansvarlig for udviklingen, og det offentlige supplerer og sikrer gode rammebetingelser for markedet.

Jeg vil opfordre til, at branchen vil komme med konstruktive indspil til debatten under det danske formandskab.

Her til sidst vil jeg fremhæve, at markedsmekanismerne i dansk telepolitik skal være udgangspunktet.

Den politik har indtil nu skabt gode resultater og Danmark er et af de førende lande i EU, når det gælder en stærk konkurrence, med et varieret udbud af tjenester til forbrugerne.

Samtidig har den danske telepolitik været præget af en bred politisk konsensus, hvilket har betydet, at der har været indgået en række brede forlig. Jeg lægger vægt på at fortsætte denne linje.

Det giver kontinuitet og dermed et trygt investeringsklima, bl.a. som grundlag for den teknologiske udvikling - til gavn for branchen, borgerne og det samlede samfund.

Perspektiverne og udfordringer for den danske IT- og telepolitik er spændende og jeg håber vi i fællesskab kan finde løsninger for at sikre, at Danmark fortsat vil være førende på IT- og teleområdet.

Tak for opmærksomheden.