Konferencen "Samfundets afkast af universitetsuddannelse"

Det talte ord gælder.

Mine damer og herrer

Tak for at I kommet her i dag – midt i en travl juletid.

Jeg er glad for, at vi kan samle folk fra universiteterne, erhvervslivet og organisationerne om dette vigtige emne:

"Hvad får samfundet for de penge, der investeres i universitetsuddannelse?"

Jeg er glad for, at vi kan vise Københavns Universitets nye bygninger frem. Forskning og uddannelse kræver et inspirerende miljø - det findes her.

Og tak til Martin Krasnik – du får forhåbentlig nok at se til med at lede os gennem debatten her i eftermiddag.

Jeg har taget initiativ til konferencen, fordi jeg vil skabe  en fremadrettet og konstruktiv debat om universiteternes uddannelser.

Den offentlige debat præges for tiden af et stort paradoks. Den ene dag er overskriften den alt for store ledighed blandt nyuddannede. Den næste dag slås alarm på grund af mangel på højtuddannet arbejdskraft og "hjerneflugt" til udlandet.

Det tyder på et problem i sammenhængen mellem uddannelser og arbejdsmarked. Hvad er årsagen? Hvordan løser vi det problem?

Det er mine spørgsmål til dagens debat - og jeg glæder mig til at høre svarene!

Visionen

Regeringens og Videnskabsministeriets vision for det danske vidensamfund og fremtidens økonomiske vækst er blevet formuleret på flere måder.

Kernen i visionen er, at forskning og uddannelse skal være en afgørende drivkraft i dansk økonomi, hvis vi skal have råd til vores velfærd i fremtiden - om bare 5 til 10 år.

Men hvorfor skal vi sætte vores lid til forskning og uddannelse?

Fordi forskning er evnen til at skabe ny viden og ny teknologi. Fordi forskningsbaseret uddannelse er evnen til at anvende ny viden.

Fordi forskningsbaseret er evnen til at formidle den ny viden.

Og fordi virksomheder startet af universiteternes kandidater og ph.d.er skaber større vækst og flere arbejdspladser end andre virksomheder.

Udfordringen

Jeg mødtes for 14 dage siden med OECD's uddannelseskomité og et særligt ekspertpanel. De har evalueret det danske universitetssystem. OECD er ved at gøre rapporten klar. Den bliver offentliggjort tidligt i det nye år.

Uden at løfte sløret helt for rapportens indhold kan jeg nævne nogle få konklusioner.

OECD's panel af garvede universitets-eksperter er imponerede over dansk forskning.

De mener også, at Danmark har et stort potentiale i sine universitetsuddannelser. Og de har kun roser til den danske ph.d.-uddannelse. Men potentialet er ikke fuldstændig realiseret.

Logikken er enkel. Danmark har forskning i verdensklasse. Det skal vi også have i fremtiden. Så skal vi også have universitetsuddannelse og undervisning i verdensklasse. 

OECD's panel peger på, at undervisningen skal i fokus. Kvalitetsudvikling og evaluering skal i højsædet. 

For selvfølgelig kan vi gøre det bedre. De 12 danske universiteter sender hvert år tusindvis af højt kvalificerede nyuddannede ud på arbejdsmarkedet.

De nyuddannede er engagerede og ivrige efter at vise, hvad de har lært - ivrige efter at vise deres værdi.

De seneste ti år er beskæftigelsen af akademikere i det private erhvervsliv steget markant. Danmark er allerede langt med omstillingen til vidensamfundets krav.

Men arbejdsstyrkens andel af akademikere er stadig beskeden i international sammenhæng – vi har et stykke vej igen.

De universitetsuddannede udgør rygraden i virksomheder, organisationer og offentlige institutioner over alt i samfundet.
Universitetskandidater kan anvende ny viden i produkter og processer, i service og systemer.

De kan give samfundet et økonomisk afkast af forskningsresultater og teknologiske landvindinger.

Derfor er det ærgerligt, når frafald og forsinkelse reducerer antallet af højtuddannede i arbejdsstyrken.

Jo hurtigere de unge kommer igennem uddannelsessystemet, desto større afkast til samfundet og den enkelte.

Ét enkelt sabbatår kan være udmærket. Men venter man længere er sandsynligheden for frafald og forsinkelse stor.

Ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet er en af mange udfordringer. Og de har præget debatten på det seneste.

Avisernes overskrifter og indlæg fra universiteter, nyuddannede og erhvervslivet taler deres tydelige sprog.

"Dimittendarbejdsløsheden er for høj". Det er utilfredsstillende for den enkelte og for samfundet. Men ikke mindst for universiteterne, der har ansvaret for uddannelserne.

"Nyuddannede ved ikke nok om egne kompetencer og virksomhedernes behov". Når kandidater med en femårig uddannelse ikke ved, hvad de kan, så er der et problem.

Svaret er ikke mere uddannelse til den enkelte - men en afklaring af kompetencerne.

"Erhvervslivet ved ikke nok om akademikernes kompetencer".

"For mange universitetsuddannelser er rettet mod traditionelle nicher på arbejdsmarkedet".

"Der er brug for flere studerende i de naturvidenskabelige og tekniske fag. Der er brug for flere ph.d.er."

"Mange dygtige kandidater finder job i udlandet". Men de fleste vender tilbage.

"For få universitetskandidater starter egen virksomhed".

"Universitetsuddannelserne er for ufleksible". Det er for svært at vælge moduler efter arbejdsmarkedet udvikling.

Svaret er ikke centralisme

Svaret på problemerne er ikke centralistisk styring af universiteternes uddannelser. Det hører fortiden til – vi kan ikke skrue tiden tilbage.

Jeg er glad for, at Det Økonomiske Råd i deres nye rapport er med til at aflive tanken om prognoser og central styring.

Et godt eksempel er den aktuelle meget store ledighed blandt nyuddannede humanister.

Det er en midlertidig overproduktion – et overgangsproblem – ikke et langsigtet signal om at samfundet ikke har brug for humanister.

Derfor vil jeg ikke tage drastiske, kortsigtede beslutninger – jeg er ikke i tvivl om, at vi har brug for humanistisk forskning og uddannelse.

Men ledigheden er et signal om, at de humanistiske uddannelser skal nytænkes og genopbygges.

Det kan i dag virke forkert for samfundet og den enkelte, at så mange unge vælger en humanistisk uddannelse - men de vælger rigtigt i forhold til den rolle Humaniora kan få i samfundet om ti år.

Servicesamfundet og vidensamfundet smelter sammen – tendensen er nu en kraftig vækst i videnservice og oplevelsesøkonomi. Kunst, turisme, underholdning, design er blandt fremtidens danske vækstområder.

Se bare Handelshøjskolen i København. Her integrerer man Humaniora og Samfundsvidenskab i uddannelserne – fordi det giver kandidaterne netop de kompetencer, som virksomhederne har brug for.

Det danske erhvervsliv og samfundet har slet og ret brug for universitetsuddannede med kompetencer, der passer til deres behov. Kompetencer der kan ses på bundlinien.

Rammerne er lagt

Når vi ikke kan forudsige behovene skal vi sørge for fleksibilitet i uddannelserne. Det indebærer også et større fokus på universiteternes udbud af efteruddannelse.

Regeringen har med den nye universitetslov lagt rammerne.

Loven fremlægger strukturen for en omfattende uddannelsesreform. Videnskabsministeriet er  dialog med universiteterne om gennemførelsen af loven.

Vi reducerer nu mere end 30 forskellige uddannelsesbekendtgørelser til én. Det er da regelforenkling, der er til at tage og føle på.

Regelgrundlaget bliver gennemskueligt – alle uddannelser og titler er samlet samme sted.

Nøgleordene er fleksibilitet, kvalitet og vejledning – og engageret undervisning på højeste niveau.

Bachelorer skal kunne vælge mellem flere relevante kandidatuddannelser – alt efter udviklingen på arbejdsmarkedet.

Alle uddannelser skal ikke længere kun tænkes som en sammenstøbt bachelor- og kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelser skal give mulighed for at vælge mellem flere forskellige kandidatuddannelser.

Så studerende har mulighed for at skifte spor undervejs - og være fleksible i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet.

Kvalitetsudvikling og evaluering skal i højsædet. Undervisningen skal styrkes. Og inddragelse af aftagerne skal styrkes markant.

Studie- og beskæftigelsesvejledning skal integreres. Studievalg skal hænge sammen med jobmuligheder.

Hvilke fag skal man læse i forhold til hvilke job?

Hvilke kompetencer tilegner man sig?

Hvor kan kompetencerne bruges?

Reformen er skudt i gang

Reformen er skudt i gang – universiteterne har været på banen længe.

Dagsordenen er præget af strukturreformer, kandidatundersøgelser, kompetencekataloger og reformsekretariater.

På Syddansk Universitet opretter man et karrierekontor – som bindeled mellem studerende og virksomheder.

Det er opløftende. Det er afgørende, at universiteterne lever op til deres ansvar.

Og til den tillid, som studerende viser universiteterne. En tillid der gør, at studerende tør investere dyrebare år i en universitetsuddannelse.

Det er en opgave universiteterne skal løfte i samarbejde med samfundets virksomheder og organisationer.

Det er åbenbart, at dialog mellem universiteter og erhvervsliv må være kernen i en udvikling af uddannelserne.

Udviklingen skal sikre, at kandidaterne har de kompetencer, der er brug for.

Og at virksomhederne kan gennemskue, hvorfor en højtuddannet er en sikker investering.

Hvis den opgave løses, er vi godt på vej til at indfri visionen om Danmark som et af verdens førende vidensamfund.

Afslutning

Udfordringerne er mange og spørgsmålene svære.

Det er spørgsmål, som jeg håber dagens konference vil komme omkring.

Det er mig en fornøjelse at kunne starte konferencen.

Tak til alle oplægsholderne.

Formanden for Videnskabsudvalget Hanne Severinsen har været så venlig at tilbyde at runde af.

Lad os håbe det bliver en opsamling på handlingsrettede forslag til styrkelse af samfundets afkast af universitetsuddannelse.

Tak og ha' en god eftermiddag!