Konference om videnregnskaber

Det talte ord gælder.

Velkommen til denne konference om videnregnskaber

Jeg er meget glad for at se så mange mennesker her i dag. Der er lagt et betydeligt arbejde i udviklingen af videnregnskabet. Derfor er det rart at se, at det har interesse i en bredere kreds.

Og vi er faktisk stolte af resultatet. Derfor er det en stor fornøjelse i dag at kunne offentliggøre den nye guideline for videnregnskaber. Guidelinen har I fået udleveret her til morgen. Og her kan I læse mere om videnregnskabet.

Og hvorfor så egentlig beskæftige sig med videnregnskaber? Hvorfor ikke sociale regnskaber eller etiske regnskaber i stedet for? Det må være op til den enkelte virksomhed eller organisation at vurdere, hvad der er behov for. Og hvad der passer til virksomheden og dens situation.

Hvis man vælger at udarbejde et videnregnskab, så er det fordi man vil arbejde seriøst med viden og videnledelse. Og det er der god grund til at gøre. Innovation og fornyelse sker gennem tilegnelse og anvendelse af viden.

Og konstante forbedringer og nytænkning er nødvendige for at kunne overleve på et globalt marked. Viden er og bliver derfor en af de vigtigste konkurrenceparametre.

Derfor er det nødvendigt at arbejde seriøst med videnledelse. Videnregnskabet er et godt bud på, hvordan man kan gribe det arbejde an.

I ministeriet har vi arbejdet længe med videnregnskaber. Den første udgave af guidelinen kom i år 2000. Nu er vi klar med en ny udgave.

Og hvad er der så sket siden da? Ja, for det første har det vist sig, at ideen bag er holdbar. Konceptet har været testet i ca. 100 virksomheder. Her har det vist sig, at videnregnskabet giver mening – også i praksis. Virksomhederne har fået et konkret udbytte ved at udarbejde et videnregnskab.

Med andre ord: Arbejdet gør en forskel.

Virksomheder, der udarbejder videnregnskaber får en bedre styring af den viden, der findes i virksomheden. Og et bedre overblik over, hvor der skal gøres en indsats. Derudover får man et stærkt kommunikationsværktøj til at fortælle omverdenen om virksomheden.

For det andet har det vist sig, at guidelinen godt kunne blive lidt mere brugervenlig. Det mener vi, at den nye udgave lever op til. Den bygger nu på et langt større erfaringsgrundlag. Det betyder, at anvisningerne og anbefalingerne i guidelinen er langt mere konkrete og præcise.

I den nye udgave er der også lagt mere vægt på processen med at udarbejde et videnregnskab. Man kan sige, at den nye udgave i højere grad end tidligere "guider" virksomheder gennem videnregnskabet.

Det betyder ikke, at der slet ikke kræves en betydelig arbejdsindsats fra den enkelte virksomhed. Men det er blevet lidt nemmere.

Vores test af guidelinen har også vist, at videnregnskabet kan bruges af alle typer virksomheder: Store og små, offentlige og private, og i forskellige brancher.

I kommer til at høre meget mere om guidelinen og videnregnskabet resten af dagen. Så jeg overlader det trygt til mere kompetente folk at fortælle nærmere om det konkrete indhold og mulighederne.

Jeg vil dog godt fremhæve en anden ny publikation, der handler om videnregnskaber. Her drejer det sig ikke om at udarbejde videregnskaber. Det handler om, hvordan man kan analysere og forstå videnregnskaber som læser.

En række personer fra den finansielle sektor har deltaget i udarbejdelsen af publikationen. Og vi har været glade for samarbejdet.

I den finansielle sektor ser man gode muligheder for videnregnskabet. Det er et godt tegn på, at vi har udviklet noget nyttigt.

Netop samarbejdet mellem de mange aktører vil jeg gerne fremhæve ved dette projekt. Grundtanken i projektet har været et samspil mellem forskere, virksomheder og embedsmænd.

Virksomhederne og deres organisationer har været aktivt involveret og har bidraget med deres konkrete erfaringer.

Forskerne har leveret teorien bag videnregnskabet og analyseret erfaringerne. Vores ministerium har været koordinator – til tider også "indpisker", kan jeg forstå.

Der har været en god kontakt mellem alle parter, hvor hver især har bidraget med det, de er gode til. Der har, så at sige, været den rette kombination af teori og praksis. Det betyder, at vi i dag står med et stykke unikt udviklingsarbejde, der kan anvendes i praksis. Og som vel at mærke har effekt.

Det er netop den slags samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, som regeringen gerne vil fremme. Forskning og erhvervsliv skal have større gavn af hinanden. I dette projekt har vi bevist, at det kan lade sig gøre. Og med udbytte for alle parter som resultat.

I Videnskabsministeriet arbejder vi i øjeblikket på en ny handlingsplan for samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv.

Og nogle af de emner, vi vil tage fat på, er:

• Kommercialisering af forskningsresultater
  
• Mobilitet af ansatte mellem det offentlige og det private
  
• Forskningsbaseret efteruddannelse og
• Konkrete samarbejdsprojekter.
  

Handlingsplanen kommer i marts 2003. Handlingsplanen skal medvirke til at gøre Danmark til et førende viden- og uddannelsessamfund. Det ligger os i regeringen meget på sinde at bygge bro mellem forskning og erhvervsliv.

Jeg vil også gerne sige et par ord om det videre arbejde med videnregnskaber. Projektet startede næsten på bar bund. Der var ikke mange erfaringer at bygge på ved begyndelsen i 1997. Det er der kommet nu, og Danmark er førende på området.

På nuværende tidspunkt er konceptet for videnregnskaber så veludviklet og modent, at vi har vurderet, at det kan klare sig på egen hånd. Det betyder, at det hidtidige projekt omkring videnregnskabet ikke kører videre. Det betyder også, at Videnskabsministeriet slipper tøjlerne.

Det betyder imidlertid ikke, at arbejdet med at videreudvikle videnregnskabet holder helt op. I stedet overdrager vi ansvaret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Styrelsen arbejder som bekendt allerede med flere former for regnskaber. De ser videnregnskabet som et væsentligt bidrag til den kommunikation, der kommer fra virksomhederne.

Derfor vil styrelsen arbejde videre med at analysere videnregnskabet og dets betydning for virksomheder. Herunder vil de også se på sammenhængen til Årsregnskabsloven. Samtidig vil de gerne være med til at formidle budskaberne omkring videnregnskaber.

Fremover vil I derfor skulle henvende jer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis I vil vide mere om videnregnskaber. Jeg er meget glad for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil overtage projektet. Så ved jeg, at det er i trygge hænder.

Omkring det videre arbejde med videnregnskaber, vil jeg også nævne en anden ting. En bred kreds af private aktører arbejder på at oprette et videncenter for videnregnskaber.

De har alle været involveret i udviklingen af videnregnskabet. Og de har derfor stor indsigt i konceptet og de problemstillinger, der knytter sig til det.

Videncenteret vil være åbent for alle interesserede, og har til formål at formidle viden om videnregnskaber. Det skal fungere som et slags knudepunkt for alle med interesse i emnet.

Planerne for videncenteret er endnu ikke helt på plads, men I vil høre mere i den nærmeste fremtid. Og det vil være muligt at følge med i udviklingen på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside.

Til sidst vil jeg endnu en gang sige tak til alle, der har været involveret i projektet: tusinde tak for jeres indsats!

Og til alle jer, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med videnregnskabet, vil jeg sige: Nu er muligheden for at komme i gang – det betaler sig!

Tak for nu og god fornøjelse resten af dagen.