Konference om offentligt/privat samspil

Der talte ord gælder.

Tak for ordet – og en stor tak til Dansk Industri, som lægger hus til. Jeg er glad for den store tilslutning til denne konference!

Siden jeg tiltrådte som videnskabsminister, har jeg set det som den vigtigste opgave at bygge bro mellem forskning og erhverv. Startskuddet på det arbejde er den reformproces, som regeringen igangsatte for snart to år siden.

Først var der universitetsreformen, hvor vi skabte nutidige rammer for universiteternes ledelse, udvikling og uddannelse. Herefter fulgte forskningsrådsreformen, hvor vi blandt andet fik sat klart fokus på den strategiske forskning. Samtidig er regeringen i gang med en lovændring af sektorforskningen, som jeg fremlægger i Folketinget i oktober.

Med disse parallelle tiltag er tiden nu kommet til at tage næste skridt: Vi skal have udfyldt rammerne i de nye reformer. Derfor har jeg og regeringen fremlagt handlingsplanen "Nye veje mellem forskning og erhverv – fra tanke til faktura".

Handlingsplanen indeholder i alt 20 nye initiativer. Regeringen har afsat på 275 millioner kroner over de næste fire år til initiativerne. Man kan diskutere, om det beløb er stort eller lille. 

Det afgørende er for mig de ti milliarder kroner, som regeringen årligt har afsat til forskning og innovation. Med den indsats har vi de bedste forudsætninger for at bygge bro mellem forskning og erhverv i Danmark.

Regeringens vision

Regeringens vision er ambitiøs: Danmark skal kunne måle sig med de bedste i verden, når det gælder samarbejdet mellem videninstitutioner og erhverv. Grusvejene mellem forskning og erhvervsliv skal, som jeg har sagt nogle gange, forvandles til en firesporet motorvej.

Flere virksomheder skal have hurtigere og nemmere adgang til viden, som de kan bygge ind i deres produkter og serviceydelser. Budskabet er klart: Vi skal hurtigere fra tanke til faktura!

Danmark halter bagefter

Handlingsplanen bygger på nye undersøgelser af, hvordan det står til med samarbejdet mellem erhvervsliv og forskning. Undersøgelserne har givet os mange gode eksempler på samspil.

Men samtidig har de bekræftet det indtryk, jeg havde inden handlingsplanen. Nemlig at samspillet er knapt så omfattende i Danmark som i andre lande.

På den ene side er dansk forskning helt i front i OECD-regi, når det gælder kvalitet. Danske forskere er blandt de bedste til at skabe forskningsresultater. Men på den anden side står det klart, at Danmark halter bagefter med at udnytte forskningen i erhvervslivet.

Hvis man måler samspillet mellem erhvervsliv og videninstitutioner, ligger Danmark kun i midterfeltet blandt OECD-lande. Det kan vi gøre bedre!

Hvis Danmark for alvor skal kunne måle sig med de bedste lande i vidensamfundet, kan vi ikke længere nøjes med midterplaceringer. I fremtiden skal vi i top og have medalje. Vi har et godt fundament for at nå det mål!

Der er mange forklaringer på, hvorfor erhvervslivet og videninstitutionerne ikke er gode til samspil i Danmark. Jeg vil pege på to centrale udfordringer.

For det første er den brede del af dansk erhvervsliv kun meget sjældent i kontakt med videninstitutioner. Samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv er i dag koncentreret om få, men til gengæld meget store og aktive, virksomheder. Den ubalance skal vi gøre noget ved.

For det andet skal vores videninstitutioner have tilstrækkeligt fleksible og åbne rammer til at kunne samarbejde med omverdenen. Samarbejdet med erhvervslivet skal ikke begrænses af snærende regler og bureaukratiske bånd.

Flere virksomheder skal samarbejde

Der er et stort potentiale for at styrke samspillet mellem dansk erhvervsliv og videninstitutioner. En tredjedel af de virksomheder, som i dag ikke samarbejder, ønsker at gøre det.

Når der ikke er flere virksomheder, som kaster sig ud i et samarbejde, hænger det primært sammen med to forhold. For det første har mange virksomheder vanskeligt ved at få etableret kontakt til forskerne.

Og for det andet kniber det for mange virksomheder med egne ressourcer til forskning og udvikling. Det gælder især for de mindre virksomheder.

Regeringen vil bane vejen for, at disse virksomheder kan finde vej til den forskning, som de har brug for. Eksempelvis foreslår vi at udvide fradragsordningen for virksomhedernes udgifter til forskning. Målet er at gøre det mere attraktivt for især mindre virksomheder at knytte bånd til forskningsinstitutioner.

Et andet eksempel er forslaget om at støtte etableringen af nye vidennetværk. Her er målet at skabe rammer om dialog og samarbejde, hvor forskere og erhvervsfolk kan udveksle viden og visitkort.

Rammerne for samspil skal styrkes

Et styrket samspil handler også om nye rammer for videninstitutionernes samarbejde. Vi ser i dag flere eksempler på, at eksisterende love og regler er sten i vejen for, at forskningen kan spille effektivt sammen med erhvervslivet. De sten vil regeringen fjerne!

Der er allerede lagt et spor med den nye universitetslov og den nye sektorforskningslov. Forskningsinstitutionerne skal have fleksible og åbne rammer for samspil. Her er det vigtigt at diskutere universiteternes muligheder for at kommercialisere forskning.

Fra forskning til forretning

I dagens løb har vi hørt om, hvordan det står til med kommercialiseringen af dansk forskning. Der er brug for, at forskningsinstitutioner og virksomheder forstår og respekterer hinandens verdener.

Det opnår man kun ved at tale sammen. Derfor vil jeg gerne tage hatten af for det arbejde, som DI og Rektorkollegiet har gjort i fællesskab.

I starten af det nye år skal forskerpatentloven evalueres:

• Hvilke resultater er opnået?
  
• Og er der brug for en egentlig lovrevision?
  

Til den tid, vil vi selvsagt medtage de tanker, der er gjort i DI's og Rektorkollegiets fælles udvalg. Men allerede her og nu har vi fået nogle klare fingerpeg om, hvor skoen trykker.

Forskerpatentloven under lup

For at ordinere den rette medicin, må vi stille diagnosen rigtigt:

• Hvilke problemer har at gøre med selve lovgivningen?
  
• Og hvilke har at gøre med den måde, man anvender loven og griber kommercialiseringen an lokalt på?
  

Det kan godt være, at forskerpatentloven skal have et nærmere teknisk eftersyn – det må evalueringen vise! Mit umiddelbare indtryk er, at de største knaster ikke ligger i forskerpatentloven selv. Snarere ligger de i den organisation, der skal tage sig af alt det praktiske med teknologioverførsel. Lovens muligheder bliver ikke udnyttet optimalt, fordi der mangler de nødvendige støttefunktioner.

Institutionernes patentfolk har udført et stort og uhyre værdifuldt arbejde. Det gælder både på universiteter, sygehuse og sektorforskningen. Men det ændrer ikke ved, at kræfterne er spredt på alt for mange steder. Det vil regeringen gøre noget ved!

En ny model for teknologioverførsel

Danmark skal have en ny og effektiv model for viden- og teknologioverførsel. Der er behov for at samle kræfterne. Det er min vision, at vi i løbet af nogle år har en struktur med en lille håndfuld professionelle tech trans-enheder.

USA er det store foregangsland, når det gælder om at omsætte forskning til forretning. Her er det ret almindeligt, at hvert universitet har sin egen enhed for teknologioverførsel.

Men Danmark er ikke USA. De fleste af vore forskningsinstitutioner er små i international målestok. Jeg synes derfor, at flere institutioner bør gå sammen om fælles tech trans enheder. På den måde kan de få større effekt!

Det gælder ikke kun universiteterne, men også en række af vore sygehuse og sektorforskningsinstitutioner. Samarbejde frem for enegang. Det er filosofien. Udspillet skal dog komme fra institutionerne selv. Ellers får vi ikke det nødvendige engagement.

Roskilde, Odense og Aalborg er ikke ens. Og der skal være frihed til at vælge de partnere, der passer regionalt. Det gælder også samarbejdet med de regionale innovationsmiljøer, forskerparker og CVU'er.

Tech trans i selskabsform

I flere lande har universiteterne placeret deres aktiviteter med kommercialisering i egne selskaber. Selskabsmodellen indebærer en række fordele:

• Handlefrihed og effektivitet i beslutninger og investeringer
  
• Klare skillelinier mellem videnskabelige og kommercielle interesser i forskningen
  
• Mulighed for at engagere sig i nye spin off virksomheder fra forskningen
  
• Sikring af moderinstitutionen imod ansvar og tab
  
• Lettere rekruttering af tech trans medarbejdere
  
• Mulighed for at etablere slagkraftige tech trans selskaber med flere institutioner i ejerkredsen.
  

I Danmark er der ikke hjemmel til, at universiteterne kan etablere egne tech trans-selskaber. Tilsvarende er der begrænset mulighed for at stå som medejer af forskerparker og innovationsmiljøer. Og der er begrænset mulighed for at hjælpe nye virksomheder til verden ved indskud af patentrettigheder, laboratorier, forskertid mv.

Derfor lægger vi fra regeringen op til, at universiteter og sektorforskningen skal have større frihed til at optræde forretningsmæssigt. Det skal ske gennem en ny lov om teknologioverførsel.

Ny lov om tech trans

Det er mit ønske, at offentlige forskningsinstitutioner skal kunne udskille kommercielle aktiviteter i egne selskaber. Det står fast, at det ikke er formålet for offentlige forskningsinstitutioner at drive privat forretning.

Meningen er altså ikke at skabe en privat "pengemaskine" eller drive spekulation med offentlige midler. Meningen er simpelt hen at finde en mere effektiv organisering af viden- og teknologioverførslen.

Jeg vil invitere både forskningsinstitutioner og erhvervslivet til at drøfte, hvordan en sådan lov bedst kan skrues sammen. Mit udgangspunkt er fire centrale principper:

• Der skal være fuld gennemsigtighed om institutionernes økonomiske engagement i private selskaber.
  
• Institutionernes selskaber for teknologioverførsel må ikke optræde konkurrenceforvridende.
  
• Institutionernes selskaber skal underlægges almindelige vilkår for drift og beskatning af private selskaber.
  
• Institutionernes selskaber må ikke opnå bestemmende indflydelse i spin-off virksomheder, hvori de opnår ejerandele.
  

Hvis der er opbakning til ideen, vil jeg bringe forslaget videre til Folketinget.

Afslutning

Motorveje mellem vore videninstitutioner og dansk erhvervsliv er ikke noget, der bliver bygget fra den ene dag til den anden. Det er en opgave som tager tid, og som kræver, at alle deltager aktivt. Men det er en opgave, som vi fra regeringens side vil gøre vores for at løse. 

I samarbejde med DI fortsætter vi indsatsen og afholder snarest en række informationsmøder rundt omkring i landet. Med handlingsplanen er grundlaget for de nye veje mellem forskning og erhvervsliv på plads. Nu skal vi i gang med at udvikle det samarbejde, som allerede er i gang mange steder.