IST 2002-konferencen "Partnerships for the future"

Det talte ord gælder.

Europæiske kolleger, kommissærer, mine damer og herrer

Jeg er meget glad for at kunne byde jer alle velkommen til Danmark.
Det er en stor ære for mig at åbne denne spændende konference: IST 2002.

Danmarks EU-formandskab begyndte i juli. Dagsordenen har været optaget af den indre udvikling af EU. Og af forholdet til vores eksterne partnere.

Brobygning

Danmark består af 406 øer. Derfor er brobygning en vigtig kvalifikation.

Som videnskabsminister skal jeg også kunne bygge broer. Broer mellem den offentlige og den private sektor. Broer mellem forskere og erhvervsliv. Broer mellem forvaltningen og borgerne.

Vores mål er at udvikle et ægte europæisk videnssamfund. Et samfund borgerne kan deltage i og nyde godt af. Et samfund hvor virksomheder vokser og udvikler sig.

Vores mål kræver investeringer i forskning. Og fokus på strategiske områder.

IT er et forskningsområde, der dækker næsten alle menneskelige aktiviteter. IT kan bruges til at bygge broer. Broer mellem folk, lande og kulturer. Det er facinerende.

Lad mig fremsætte nogle visioner for det europæiske vidensamfund i Europa. Og nogle tanker om hvordan nye partnerskaber kan bidrage til en sådan udvikling.

IT-fordele for samfundet

Nogle frygter, at IT vil skabe et upersonligt samfund. Det stik modsatte er sket.

IT gør det muligt at bringe folk sammen. IT bringer gevinster til alle hjørner af samfundet. Vi har skabt visionen om "ambient intelligence".

Visionen om at indarbejde IT/elektronik i stort set alle menneskets omgivelser, så de reagerer intelligent på vores tilstedeværelse og behov.

Denne vision fokuserer på individet, ikke teknologien. I dag kan børn i afsides egne gå i skole via internettet. Studerende kan bo et sted og læse ved et universitet på den anden side af jorden.

Via tele-medicin kan læger assistere virtuelt ved ulykker eller sygdom på en boreplatform. IT i trafiksystemerne gør vejene sikrere. Forskere kan samarbejde over store afstande.

Eksemplerne er utallige. Og dette er kun begyndelsen.

Perspektiverne for den Europæiske IT sektor

IT har været et europæisk satsningsområde siden midten af firserne.
Mobilkommunikation og forbrugerelektronik er bare to af succeshistorierne.

IT-sektoren er den næststørste sektor i dagens Europa. Mere end fire millioner mennesker arbejder i denne sektor.

Men vi oplever store udfordringer. 52 procent af IT-forskning og teknologiudvikling i OECD-området foregår i USA. 22 procent finder sted i Japan. Kun 17 procent foregår i Europa.

Europa har en ambitiøs målsætning for det næste årti. Målet er "at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi".

En af visionerne er at opbygge et videnssamfund for alle. Vi skal derfor udnytte vores styrker. Vi skal investere i fremtiden. Kun derved kan vi tackle de udfordringer, vi står overfor.

Kun derved når vi vores ambitiøse målsætninger. Og gennemfører vores vision. Visionen om et sammenhængende og sammentømret Europa.

Partnerskaber for fremtiden

Partnerskaber og strategiske alliancer er afgørende i videnssamfundet.

Europa har mange dygtige forskere. Vi udvikler en række nyskabende teknologier. Vores forskere har brug for netværk og infrastrukturer.

Vi må samle vores ressourcer og vores bedste hjerner. De har brug for at arbejde sammen i dynamiske fremadrettede partnerskaber. I Networks of Excellence. At kunne trække på hinandens ekspertise og erfaring

Vi må også fremme forskernes mobilitet. Mobilitet mellem den offentlige og den private sektor. Mobilitet på tværs af traditionelle forskningsområder. Og mobilitet mellem medlemslande, associerede lande og kandidatlande.

Europa halter efter vores konkurrenter hvad angår innovationskraft.
Vi skal derfor sætte offentlig-private partnerskaber højt på Europas dagsorden. Og vejen fra idé til faktura skal afkortes.

Forhold til lande uden for EU

Vores forhold til lande udenfor EU er vigtige. Nye lande ønsker at indtræde i vores fællesskab. De vil tilføre os nye færdigheder, der supplerer vores egne. Dette vil understøtte dannelsen af nye dynamiske partnerskaber og netværk.

EU har også teknologiaftaler med tredjelande fra hele verden. Sammen kan vi finde løsninger på globale udfordringer. Forbedre livskvaliteten for vore borgere. Tackle miljømæssige spørgsmål.

Handlingsplan for eEurope

En effektiv og innovativ infrastruktur er forudsætningen for effektive og innovative partnerskaber. IT er omdrejningspunktet i en sådan infrastruktur.

Handlingsplanen eEurope 2002 fastsatte klare mål og prioriteter. Det har været et effektivt redskab til at koordinere og gennemføre en europæisk IT-politik.

Med handlingsplanen eEurope 2005 er vi enedes om nye politiske mål. Handlingsplanen vil sikre at Europa er på forkant gennem en kombineret strategi. Den bygger på eksisterende resultater. Men afdækker samtidig nyt terræn.

Implementeringen af handlingsplanen forhandles under Danmarks EU-formandskab. Handlingsplanen skal sikre et frugtbart miljø. Hvor private investeringer vokser. Hvor produktiviteten stiger. Hvor den offentlige service forbedres og effektiviseres.

I arbejdet med handlingsplanen bør vi lægge særlig vægt på spørgsmålet om sikkerhed. For borgerne. For virksomhederne. For den offentlige forvaltning.

Kandidatlandenes indsats sker via eEurope+ programmet. Medlemslandene følger eEurope-handlingsplanen. Sammen udgør de fundamentet for et videnssamfund på tværs af Europa.

Rammeprogrammet

Rammeprogrammet er vores vigtigste instrument på forskningsområdet. Det er gennem dette, at vi udvikler Europas teknologiske kompetencer.

6. Rammeprogram har et budget på 17,5 milliarder Euro. 3,6 milliarder af disse går til IST-programmet. Programmet vil snart åbne for ansøgninger.

Jeg håber, at denne konference vil inspirere til dannelsen af nye forskningsgrupper og spændende projekter.

Det Europæiske forskningsrum

Bare fem procent af den europæiske forskning finansieres via EU. Vi skal styrke samarbejdet om de andre 95 procent. Det europæiske forskningsrum vil gøre dette muligt.

Det europæiske forskningsrum er en spændende idé. Den vil skabe en reel integration af vores forskningspolitikker. Det danske EU-formandskabs højeste prioritet på forskningsområdet er derfor at gøre forskningsrummet til virkelighed.

Konklusion

Dette er en interessant tid for Europa. Nye lande banker på vores dør. Nye teknologier er på vej ind i dagligdagen.

Dette giver et stort vækstpotentiale. Et potentiale for at øge beskæftigelsen. Et potentiale for en forøget livskvalitet.

Jeg har nævnt, at vi har mange øer i Danmark. Jeg inviterer jer til i løbet af konferencen at tage på rundfart blandt øerne i udstillingsområdet. Her vil i kunne opleve det europæiske innovationspotentiale.

Jeg håber også, at I vil besøge den danske pavillon. Her viser vi noget af det mest innovative IT-forskning og teknologiudvikling Danmark kan byde på.

I dag og de to følgende dage, vil give stof til eftertanke. Byde på inspirerende diskussioner. Og lægge grundstenene til nye spændende og fremadrettede partnerskaber.

Tak.