HK/STAT-temadag

Det talte ord gælder.

(Talen blev i ministerens fravær holdt af universitetsdirektør Jens Peter Jacobsen.)

Indledning

Kære tillidsrepræsentanter og medlemmer af styrende organer

Tak for invitationen til at indlede jeres temadag. Jeg er glad for i dag at kunne møde repræsentanter for de tusindvis af medarbejdere, der hver dag er med til at løfte den store opgave, det er at drive landets 11 universiteter. Uden jer – ingen universiteter.

Det er vigtige temaer, Landsforeningen for de Højere Uddannelsesinstitutioner tager op her i dag.

Det er temaer, jeg og Regeringen prioriterer højt.

Baggrund for universitetsreformen

Danmarks universiteter står over for store, men også spændende, udfordringer i de kommende år.

Hvad enten vi bruger fine ord som "vidensamfund", "den ny økonomi", eller ligefrem "oplevelsesøkonomi", så er det et faktum, at vi lever i en tid, hvor forskning og uddannelse er alfa og omega.

Det er en tid, hvor universiteterne spiller en afgørende rolle for dansk konkurrenceevne, og for dansk beskæftigelse og velfærd.

Jeg vil derfor gøre mit til, at universiteterne får bedre muligheder for at tage udfordringen op. Det kræver en reform af universiteternes rammebetingelser.

En reform der giver frihed til at reagere på nye krav og udviklinger. En reform, der gør op med centralistisk regulering og alt for tæt bureaukratisk styring.

Og en reform, der skaber bedre rammer for universiteternes samspil med samfund og erhvervsliv.

Dereguleringen og det øgede selvstyre kommer til at betyde, at universiteternes administration kommer mere i centrum.

I den sammenhæng er jeg særlig glad for at være her i dag, og have lejlighed til at møde universiteternes tekniske og administrative personale.

Processen

Som led i reformarbejdet har jeg besøgt alle de 11 universiteter i løbet af foråret. Det har været en lærerig tur rundt i landet.

Jeg er glad for med egne øjne at have fået et indtryk af universiteterne som forsknings- og uddannelsesinstitutioner – og ikke mindst som de meget store og alsidige arbejdspladser de er.

Den politiske proces med reformen er i sin begyndelse. Jeg kan derfor ikke præsentere et konkret og samlet udspil for jer. Men jeg kan trække nogle hovedlinier frem fra mine tanker om reformen.

Universitetsreformen

Reformen af universiteterne består af fire parallelle og gensidigt afhængige spor:

• En ledelsesreform
• En uddannelsesreform
• En styringsreform
• Og en institutionsreform.

De fire indsatsområder er hver især centrale for universiteternes virke fremover.

Hensigten er, at styrke universiteternes selvstændighed og uafhængighed. Derfor får universiteterne også i reformarbejdet plads til deres indbyrdes forskellighed.

Ledelsesreformen har til formål at skabe grundlaget for en ledelse med øget evne til prioritering og omstilling, og en øget ansvarlighed.

For at opnå dette skal ledelsen på universiteterne styrkes på forskellig vis.

To punkter, som jeg særligt vil fremhæve, er: indførelsen af bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere.

Som i alle andre bestyrelser skal der også på universiteterne være medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, ligesom de studerende skal være repræsenteret. Bestyrelsens formand skal formentlig være ekstern.

Bestyrelsen skal blandt andet have det overordnede ansvar for universitetets økonomi og for at udpege strategiske indsatsområder. Dette ansvar skal være for indsatsområder indenfor både forskning, uddannelse og udvikling.

I min dialog med universiteterne har vi drøftet spørgsmålet om bestyrelser. Her er det blevet foreslået, at bestyrelsens eksterne medlemmer kunne udpeges af et repræsentantskab for det enkelte universitet. Den model arbejder vi videre med.

Med hensyn til at introducere ansatte ledere på universiteterne, så vil de bedre være i stand til at planlægge og udvikle universitetet strategisk end de hidtidige valgte ledere.

Ansatte ledere vil give bedre forskningsledelse, og hermed sikre forskningsmiljøet. Bedre ledelse vil også give et bedre uddannelsesmiljø og forbedre det generelle arbejdsmiljø på institutionen.

For at det lykkes, skal lederne besidde den rette kombination af kompetencer. Først og fremmest er den faglige kompetence afgørende.

Rektor skal have kendskab til forskning, uddannelse og formidling, og kravene til den faglige viden stiger ned gennem universiteternes ledelsesniveauer.

Typerne af kompetencer som kræves, er forskellige på de forskellige niveauer.

Hvor kravene til organisatorisk kompetence er store på dekanniveauet, vil kravene til personaleledelse være særlig udtalte på institutlederniveau.

Det indgår i mine overvejelser i den sammenhæng, at styrke visse af de administrative funktioner for at understøtte ledernes arbejde.

En professionel og effektiv ledelse er krævet på alle niveauer for at løfte universiteternes udfordringer og ansvar, både internt og eksternt.

Uddannelsesreformen skal understøtte nytænkning på uddannelsesområdet, så den direkte relevans for det private såvel som det offentlige arbejdsmarked øges.

I en tid med hastigt skiftende kompetencekrav stilles der store krav til øget fleksibilitet og mobilitet mellem uddannelser og universiteter - uden meritproblemer.

Vi har brug for flere universitetsuddannede i det danske samfund, især i det videntunge private erhvervsliv. Også i det offentlige er der brug for flere universitetsuddannede, særligt på gymnasierne.

Det kræver, at frafaldet på uddannelserne mindskes. Der er et alt for stort frafald på mange uddannelser.

I den sammenhæng er det vigtigt, at uddannelserne har klare mål, så de studerende ved, hvad de går ind til. Og universiteterne skal blive bedre til at vejlede de studerende undervejs i processen, så de kan træffe de rette valg, og har redskaberne til at gennemføre dem.

Med institutionsreformen iværksætter vi universiteternes overgang til selveje. Hensigten er, at institutionerne skal have en større frihed. En større frihed fordrer naturligvis også en økonomisk ansvarlig adfærd af universiteterne.

Der skal af bestyrelsen laves vedtægter for det enkelte universitet til at regulere de indre anliggender. I vedtægterne vil der kunne være et spillerum for universiteternes indbyrdes forskellighed.

Der er i dag flere former for selveje på universitetsområdet. DTU og DPU ejer for eksempel sine bygninger, men man kan også forestille sig at universiteterne kan være selvejende, selvom de bor til leje.

Det vigtige er, at universiteterne får mulighed for at udnytte sin kapacitet hensigtsmæssigt og får økonomisk ansvar for det, og det giver den eksisterende huslejeordning, SEA, også rum for.

Det drejer sig grundlæggende om at indføre "frihed med ansvar".

Styringsreformen er sidste led i at skabe mere uafhængige og selvstændige universiteter.

I mange år har danske universiteter været underlagt detailregulering med snærende regler og administrative procedurer.

Det har hæmmet strategiske og langsigtede beslutninger. Der skal med styringsreformen skabes plads til selvforvaltning og selvstyring.

En mindre bureaukratisk styring og mere selvregulering er derfor på Regeringens dagsorden for universiteterne. Regeringen vil arbejde målrettet for, at universiteterne får den frihed, der følger af øget ansvar.

I stedet for den snævre regelstyring vil der blive fokus på universiteternes målopfyldelse i forhold til de nye 2. generations udviklingskontrakter.

De nye udviklingskontrakter skal bruge kvantitative parametre i større udstrækning end tidligere, og de skal på den måde bygge videre på de erfaringer, som er gjort hidtil. Der skal fortsat også arbejdes med kvalitative parametre i udviklingskontrakterne.

Udviklingskontrakterne skal kunne bruges som grundlag for dialog og som styringsredskab i forhold til mig og mit ministerium, og internt på universiteterne mellem de forskellige niveauer.

Udviklingskontrakterne kan også bruges til at fastlægge det enkelte universitets proces i forhold til at gennemføre universitetsreformens intentioner.

Et eksempel på konceptet kunne være at sætte overordnet fokus på uddannelsernes frafald, og i relation hertil fastsætte delmål på de enkelte institutter og fakulteter.

Udviklingskontrakterne skal sætte lys på særlige indsatsområder, og være en del af et generelt øget fokus på universiteternes "output".

Som del af styringsreformen indgår også overvejelser om at indføre nye økonomiske incitamenter. Måske kan suppleringer af takstsystemet medvirke til at fremme gode resultater på universitetsområdet.

Dét er under overvejelse, men udgangspunktet i takstsystemet er i sig selv fint i tråd med Regeringens ønsker om at gå over til output-styring.

Universitetsreformen er samlet set med sine fire spor og mange indsatsområder mit bidrag til at gennemføre Regeringens strategier for uddannelsesområdet.

Reformen af universiteterne spiller således sammen med indsatserne for "Bedre uddannelser" og "Flere i arbejde".

Afslutning

Det er mit indtryk, at universiteterne allerede i dag er spændende arbejdspladser.

En ny universitetslov og styrket ledelse kan forhåbentlig være med til at gøre universiteterne til en endnu mere attraktiv arbejdsplads for jer og jeres kollegaer.

Jeg håber, at I vil være med til at tage udfordringen op og tage del i de opgaver, der ligger foran os.

Jeres temadag og de emner I vil drøfte, fortæller mig, at I forbereder jer aktivt på de tiltag, der er på vej. Det er jeg glad for, og jeg håber, at I får en god temadag.

Tak for ordet!