Det danske formandskabs arbejdsplaner inden for forskning og it/telekommunikation

Det talte ord gælder.

Mine damer og herrer

Som bekendt overtog Danmark den 1. juli formandskabet for EU-Rådet og har påtaget sig ansvaret for at lede Rådets arbejde i resten af året. Som for alle formandskaber er dette både en stor ære og en udfordring.

Hvis vi skulle nævne en enkelt altoverskyggende mærkesag for det danske formandskab, må dette helt klar være en vellykket afslutning på udvidelsesforhandlingerne. På det højeste politiske plan er dette hovedopgaven, der ligger foran os i de kommende måneder, og der er sikkert stor enighed om, at en vellykket afslutning på disse forhandlinger er af strategisk betydning for Europas fremtid.

Medens denne særdeles vigtige proces gør fremskridt, har vort formandskab naturligvis et generelt ansvar for at sikre, at hele EU's arbejde i alle sektorer fremmes. I vort arbejdsprogram har vi nævnt udvikling af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dertil kommer også bæredygtig udvikling, sikre fødevarer og EU's globale ansvar som områder, der kræver særlig opmærksomhed.

Mit ansvarsområde som minister for videnskab, teknologi og udvikling vedrører på EF-plan det arbejde, der gøres på områderne informationssamfund, telekommunikation og forskning. Jeg er glad for at kunne sige, at disse områder netop er dem, hvor samarbejdet og partnerskabet mellem Europa-Parlamentet og Rådet i det seneste halvandet år har været særdeles konstruktivt og effektivt. Jeg vil omtale dette partnerskabs glimrende resultater i den forskningspolitiske sektor om lidt, men vi må ikke glemme, at de beslutningsmekanismer, der blev indført med Amsterdam-traktaten, også i telekommunikationssektoren er blevet anvendt fuldt ud. Således har der hurtigt kunnet vedtages central EF-lovgivning efter fælles overenskomst mellem alle tre institutioner.

Telekommunikation og informationssamfund

Inden for telekommunikation har vi udnyttet samarbejdet og partnerskabet mellem Europa-Parlamentet og Rådet med mange gode resultater. Under det franske formandskab viste det sig, at effektivt og konstruktivt samarbejde mellem institutionerne giver gode resultater. Jeg tænker på forordningen om ubundtet adgang til abonnentnettet. Arbejdet blev dygtigt videreført af det svenske formandskab. Under det belgiske formandskab viste samarbejdet i særdeleshed sit værd med vedtagelsen af "telepakken". Under mine spanske forgængere blev samme metode med held anvendt igen med vedtagelserne af direktivet om databeskyttelse, og de reviderede TEN-Telecom- og IDA-programmer.

Jeg tror, at man med denne uformelle, men koordinerede fremgangsmåde, der følges af de to medlovgivende institutioner klart kan opnå bedre resultater hurtigere. Der skal ikke være tvivl om, at den koordinerede fremgangsmåde derfor tjener hele EU's interesser - EU's virksomheder og frem for alt dens borgere.

Det er en fremgangsmåde, som jeg agter at fortsætte under det danske formandskab.

Takket være de foregående formandskabers succes er der for øjeblikket kun er et relativt lille antal lovgivningsforslag til behandling. Blandt disse har det for nylig vedtagne forslag fra Kommissionen om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter en høj prioritet. Dette forslag, der berører politisk følsomme områder i medlemsstaterne, herunder spørgsmål vedrørende intellektuel ejendomsret og databeskyttelse, er imidlertid et instrument, der kunne være et afgørende bidrag til den udvikling af den dynamiske, videnbaserede økonomi i Europa, som blev bestemt på Det Europæiske Råd i Lissabon. Det danske formandskab ønsker derfor at gøre markante fremskridt med dette forslag, således der forhåbentlig kan opnås enighed i Rådet. Vi håber også at kunne arbejde konstruktivt med Dem her udvalget og med ordføreren, hr. Van Velzen, for at se på, hvordan Rådets og Europa-Parlamentets aktiviteter bedst kan koordineres.

En anden sag på lovgivningsområdet, der for øjeblikket er til behandling, og som jeg kort vil nævne, skønt den, så vidt jeg er orienteret, ikke primært behandles i dette udvalg, er forslaget om forlængelse af handlingsplanen til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet. Af de indledende drøftelser i Rådet om denne sag fremgår det, at medlemsstaterne stort set går ind for Kommissionens foreslåede toårs forlængelse. Såfremt Europa-Parlamentet deler denne opfattelse, vil jeg være indstillet på at søge dette forslag vedtaget under førstebehandlingen.

Uden for det rent lovgivningsmæssige område er dagsordenen for spørgsmål vedrørende informationssamfundet domineret af e-Europe-initiativet og herunder spørgsmålet om netværks- og informationssikkerhed. E-Europe 2002 er ved at blive afsluttet, og dets positive resultater, både med hensyn til at fremskynde vedtagelsen af central lovgivning som f.eks. telekommunikationspakken og påvirke omverden direkte i form af markant øgede muligheder for Internetadgang, bør ikke undervurderes. Som bekendt tilsluttede man sig på Det Europæiske Råd i Sevilla målsætningen i Kommissionens foreslåede handlingsplan vedrørende "e-Europe 2005", og pålagde Kommissionen og medlemslandene at blive enige om implementeringen. Tyngdepunktet i den nye plan er flyttet bort fra de rent "kvantitative" spørgsmål om adgang, således at der fokuseres på behovet for "kvalitet" både i form af sikre bredbåndsnet og tjenester af høj kvalitet. Udover handlingsplanens konkrete initiativer indenfor seks hovedområder:

• eGovernment,
  
• eBusiness,
  
• eHealth,
  
• eLearning,
  
• sikkerhed og
  
• bredbånd
  

– indeholder den også bestemmelser om:

• procedure,
  
• organisation og
  
• opfølgning
  

– en opfølgning der bl.a. sikrer, at de nye medlemslande også får fuldt udbytte af planen.

Under det danske formandskab skal det besluttes, hvordan de overordnede mål i handlingsplanen nås, d.v.s. hvilke initiativer, der skal iværksættes, hvem der skal iværksætte dem, og hvornår de skal være gennemført. Handlingsplanen forpligter Kommissionen til at nedsætte en eEurope styregruppe. Styregruppen får bl.a. som opgave at skabe overblik over alle de mange initiativer på e-området i EU samt at samarbejde med alle relevante interessenter. Det skal endvidere besluttes, hvilke indikatorer, der skal danne grundlag for benchmarking analysen. Betydningen af, hvad der måles, er meget stor. For netop på disse områder vil bestræbelserne på succes være ekstra ihærdige. Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt, hvad vi måler. Selvom statistik umiddelbart for mange lyder kedeligt, så er det med de målinger, at vi har mulighed for at erkende, om vi går den vej, som det politisk er besluttet. Det danske formandskab ser det som en væsentlig opgave at gøre en indsats for planens gennemførelse. Der er sandsynligvis bred enighed om principperne vedrørende benchmarking, peer review og udveksling af den bedste praksis. Kommissionen har lige fremsat et særligt forslag om bidrag til at finansiere gennemførelsen af e-Europe 2005-aktiviteterne. Formandskabet vil omgående påbegynde arbejdet med forslaget, således at e-Europe 2005 kan blive indledt for alvor i begyndelsen af næste år.

Netværkssikkerhed er et centralt område i handlingsplanen og et område, hvor Rådet vedtog en vigtig resolution i januar i år. Jeg har også erfaret, at der er drøftelser i gang i Europa-Parlamentet om dette spørgsmål. I resolutionen noterede man sig med tilfredshed bl.a., at Kommissionen i år agter at foreslå oprettelse af en taskforce for internetsikkerhed på europæisk plan, der bygger på og koordinerer medlemsstaternes indsats på området. Det danske formandskab ser frem til at modtage dette forslag og håber Kommissionen vedtager det hurtigst muligt.

Så selv om den store opgave med at vedtage telekommunikationspakken nu er løst, er der stadig vigtige ting at gøre. Euforien omkring telekommunikationssektoren og navnlig Internettet er døet hen. Men der er heller ingen grund til overdreven pessimisme. Som europæiske institutioner må vi støt og roligt fortsætte med at skabe fundamentet for sikre lovgivningsmæssige og politiske rammer, der vil hjælpe vor industri til at genvinde tilliden og komme videre på et sikrere grundlag end før. Dermed kan vi også overbevise vore forbrugere om, at Internettet vil spille en stadig større rolle i deres dagligliv. Jeg glæder mig til det fortsatte frugtbare samarbejde mellem Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at fremme denne proces.

Forskning

Lad mig nu vende mig mod forskningsområdet. Her befinder vi os netop nu midt i en proces, hvor institutionerne sammen skal løfte en række udfordringer med stor betydning for Europas fremtid.

Forskning og udvikling står højere på den europæiske dagsorden end nogensinde før. På Lissabon-topmødet i foråret 2000 enedes stats- og regeringscheferne om at gøre EU til verdens mest dynamiske og videnbaserede økonomi inden for de næste 10 år. I den efterfølgende "Lissabon-proces" er der fastsat endnu mere ambitiøse mål.

På Barcelona-topmødet i marts 2002 var der enighed om, at udgifterne til forskning, udvikling og innovation i medlemsstaterne bør øges til 3 procent af BNP inden år 2010 - og at to tredjedele af de nye investeringer bør komme fra den private sektor.

Disse mål er fastlagt efter en nøgtern analyse af Europas nuværende svagheder og styrker. Hvis vi ønsker fortsat at spille en nøglerolle i den globale udvikling, er det klart, at vi må fortsætte med at udbygge de intellektuelle og teknologiske ressourcer. Derfor er Lissabon- og Barcelona-konklusionerne så vigtige, og derfor er det vigtigt at fastholde processen.

Hvis målene skal nås, kræves en politik, der kan sikre en fortsat udvikling af videnssamfundet, samtidig med at den underliggende teknologiske base styrkes gennem forskning og udvikling. En visionær, sammenhængende forskningspolitik er et af Fællesskabets allervigtigste redskaber til at skabe både økonomisk og social velfærd på længere sigt.

Nøgleinstrumentet har her historisk været Rammeprogrammerne for forskning og udvikling, som udstikkes inden for de Traktatgivne rammer for forskningssamarbejdet. I et længere perspektiv bliver realiseringen af det Europæiske Forskningsrum det helt afgørende mål. Begge er vigtige emner for det danske formandskab.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at tage fat på disse emner og desuden give et indblik i nogle af de aktiviteter, vi i øvrigt har planlagt.

6. Rammeprogram for Forskning og Udvikling

Det vigtigste instrument for den fælles forskningspolitik er som nævnt de flerårige programmer. Siden 1984 har EU skabt en serie af rammeprogrammer for forskning og udvikling med et stadigt stigende antal deltagere og involverede ressourcer.

Det første Rammeprogram fra 1984 til 1986 havde et budget på 3,25 milliarder Euro, mens det kommende 6. Rammeprogram vil have et budget på i alt 17,5 milliarder Euro inklusive det separate Euratom Rammeprogram for nuklear forskning.

Det 6. Rammeprogram repræsenterer et markant skifte fra det foregående program, både med hensyn til temaer og virkemidler. Set i denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at Rammeprogrammet allerede nu er vedtaget - i god tid forud for programmets begyndelse.

Institutionerne har formået at behandle denne komplekse lovpakke - med nye temaområder, et kraftigt forøget budget og væsentligt forbedrede procedurer - på rekordtid.

6. Rammeprogram er således blevet et lysende eksempel på, hvordan et samarbejde mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet kan fungere både effektivt og konstruktivt. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke parlamentet for denne proces og rette en særlig tak til udvalget, dets formand samt rapportørerne og deres skygger.

Jeg ved, at vore forgængere i formandsstolen, og senest Spanien, har arbejdet hårdt for at integrere de mange gode bidrag fra Parlamentet, og håber udvalget vil være enig med mig i, at den endelige tekst afspejler disse på en fornuftig og balanceret måde.

Det danske formandskab vil nu lægge sin indsats i færdiggørelsen af de konkrete beslutninger til implementering af Rammeprogrammet, det vil sige særprogrammer samt reglerne for deltagelse i programmet. Vi glæder os over den fremdrift, vi allerede har nået her, og især over enigheden mellem Parlamentet og Rådet ved første læsning af reglerne for deltagelse i EF-Rammeprogrammet.

For så vidt angår Euratom-programmet, har vi informeret Parlamentet om, at disse regler i videst mulig udstrækning er bragt i overensstemmelse med reglerne for den øvrige del af rammeprogrammet.

For særprogrammernes vedkommende er det ligeledes glædeligt at kunne konstatere, at de udestående punkter blev afklaret inden sommerferien, og at alle beslutningsforslag nu kan forelægges Rådet allerede i september måned.

Det gælder også det følsomme spørgsmål om forskning på menneskelige embryonale stamceller, hvor vi har nået et kompromis, som ser ud til at få bred opbakning.

Jeg havde gerne som formand for Rådet set, at den formelle beslutning havde været truffet i dag, men da et enkelt land ikke har kunnet acceptere den formelle vedtagelse ved skriftlig procedure i Rådet, er dette endnu ikke sket.

Parlamentet har spillet en stor rolle i dette spørgsmål, både med hensyn til at bringe sagen på dagsordenen og i bestræbelserne på at finde frem til en fælles holdning.

Vi i formandskabet har arbejdet ihærdigt for at formulere et endeligt kompromis. Jeg mener, at de grænser for forskning, som nu er indarbejdet i programmet, og forpligtelsen til at analysere området og fastsætte regler inden udgangen af 2003, repræsenterer en god balance, som betyder at rammeprogrammet kan sættes i gang til tiden.

Jeg er samtidig taknemlig for, at Parlamentet har medvirket til at bringe denne både vigtige og vanskelige diskussion så langt fremad.

Alt i alt kan jeg konstatere, at Parlamentet og Rådet har levet op til henstillingerne fra Barcelona og Sevilla om en hurtig vedtagelse af Rammeprogrammet i 2002. Dermed har vi sikret de bedste forudsætninger for implementeringen af nye virkemidler i så god tid, at der ikke skulle opstå et hul i overgangen mellem 5. og 6. Rammeprogram.

Det Europæiske Forskningsrum (ERA)

Selv med et lovende 6. Rammeprogram og et øget budget til den fælles forskning er det vigtigt at huske, at EU-støttet forskning kun repræsenterer omkring 5 procent af medlemslandenes samlede offentlige forskningsudgifter.

Det er indlysende, at der er gevinster at hente, hvis vi også kunne øge samarbejdet om de resterende 95 procent. Hermed åbnes op for tanken om at bygge varige broer mellem forsknings- og innovationspolitikken i medlemslandene og Fællesskabet. Det er i denne sammenhæng, at ideen om Det Europæiske Forskningsrum (ERA) finder sin berettigelse.

Det danske formandskabs højeste prioritet på forskningsområdet er at forstærke indsatsen for en realisering af Forskningsrummet. Mens de væsentlige udfordringer allerede er identificeret, bl.a. i tidligere drøftelser i Rådet og i Parlamentet, vil vi specielt tage fat på tre emner, som vi mener kan bringe diskussionen videre:

• For det første er det nødvendigt at finde frem til fælles mål for ERA, som kan være styrende for de konkrete initiativer. Hvor langt vil vi i Europa gå med koordination og samarbejde på forskningsområdet? Det er en principiel debat, som hænger tæt sammen med den generelle diskussion af Fællesskabets fremtidige udvikling, der blandt andet foregår i Det Europæiske Konvent. Målene for ERA bør være så konkrete, at nødvendige initiativer let kan afledes fra dem.  
• For det andet vil vi lægge vægt på Forskningsrummets udstrækning til andre europæiske organisationer.  

ERA bør omfatte alle bestræbelser på koordination af forskning i Europa, både på bi- og multilateralt niveau, og dække alle aspekter fra grundforskning til strategisk forskning og innovation.

Integrationen af niveauer og instrumenter - herunder et antal helt nye - i en ny europæisk forskningsstruktur repræsenterer for mig kernen i ERA.

Konkret vil Danmark gerne fokusere på, hvordan organisationer som COST og EUREKA kan udvikles i det Europæiske Forskningsrum.

COST er i færd med en analyse af, hvordan organisationen kan reformeres, og hvordan COST's særlige funktion som et mødested for basal forskning kan bevares.

For EUREKA's vedkommende går bestræbelserne især på at samordne de spredte europæiske tiltag, der i dag findes til fremme af innovation og gode vilkår for små og mellemstore virksomheder. Et andet meget vigtigt emne, som behandles på en konference i Danmark til oktober, er samarbejdet mellem nationale forskningsbevilgende myndigheder og ideen om oprettelse af et egentligt europæisk forskningsråd.

Som det tredje punkt vil vi arbejde for en fortsat drøftelse og konsolidering af Lissabon-processen. 

Forskningens rolle som hjørnesten for samfundsudviklingen gør det nødvendigt, at udvekslingen af information og debat mellem staterne fortsættes og videreudvikles.

Formandskabet vil fremme denne dagsorden, ikke blot i forbindelse med Rådsmøder, men også ved de arrangementer, som holdes i løbet af efteråret i tilknytning til formandskabet.

Som input til diskussionen imødeser vi de kommende meddelelser fra Kommissionen om fremdriften vedrørende ERA, om udmøntningen af 3 procent-målsætningen fra Barcelona og om universiteternes rolle i ERA. Papirerne vil foreligge til rådsmødet i november.

Samtidig vil Kommissionen præsentere en rapport om et af omdrejningspunkterne i Forskningsrummet, nemlig forskermobilitet og uddannelse og træning af forskere.

Andre aktiviteter under formandskabet

Ud over Forskningsrummet og Rammeprogrammet venter en række andre aktiviteter under det danske formandskab.

I regi af det nye rammeprogram findes et nyt virkemiddel, hvis indførelse vil kræve Parlamentets medvirken. Det drejer sig om Fællesskabets deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, som gennemføres af flere lande. Hjemmel til instrumentet findes i Traktatens Artikel 169.

I oktober 2001 gav Rådet sin principielle tilslutning til denne nye form for samarbejde, som indgår centralt i tankerne om det Europæiske Forskningsrum. Jeg forventer, at Kommissionen på onsdag vil fremlægge et forslag til et Artikel 169-initiativ. Initiativet vil omhandler etableringen af en fælles platform for kliniske afprøvninger vedr. fattigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslandene (AIDS, malaria og tuberkulose). Det er mit håb, at Kommissionen, Parlamentet og Rådet også på dette vigtige område kan finde frem til en beslutning, der kan tilføje en helt ny dimension til forskningssamarbejdet.

På bioteknologi-området, som også er højt prioriteret af Det Europæiske Råd, skal der følges op på den nye europæiske handlingsplan. Forskning og udvikling står centralt i denne proces.

Dansk erhvervsliv holder i den forbindelse en større konference om bioteknologiens potentiale i oktober. Jeg håber i øvrigt på, at Rådet med nye konklusioner kan være med til at sætte yderligere skub i processen.

Bioteknologi er desuden et naturligt område for afprøvning af et tættere samarbejde mellem EU-forskningen og EUREKA?s industrinære programmer, og Danmark vil som formandsland systematisk afsøge disse muligheder.

Kampen mod bioterrorisme er et andet område, hvor Kommissionen har peget på behovet for et international koordination og et styrket europæisk beredskab. Formandskabet vil også her arbejde for at sikre, at det forskningsmæssige bidrag er højt og af god kvalitet.

Det danske formandskab vil desuden være travlt beskæftiget med færdiggørelsen af en række vigtige aftaler. Lad mig her nævne de aktuelle forhandlinger mellem EU og den europæiske rumfartsorganisation ESA om en samarbejdsaftale til opfølgning på den nye europæiske rumstrategi.

Dette arbejde kan i første omgang føre til et uformelt møde mellem de ministre, der nationalt har ansvaret for samarbejdet på rumområdet.

For så vidt angår internationalt forskningssamarbejde, vil vi få travlt med at forhandle relevante aftaler på plads inden Rammeprogrammets begyndelse. Denne opgave omfatter blandt andet kandidatlandene, uanset at mange af disse utvivlsomt vil blive EU-medlemmer i Rammeprogrammets løbetid. Vi vil, i tråd med Formandskabets generelle prioritering af udvidelsen, arbejde hårdt for at fremme kandidatlandenes hurtige integration i Rammeprogrammet.

Derudover vil samarbejde med tredjelande optage formandskabet. Den eksisterende aftale med USA, en af vore vigtigste partnere på forskningsområdet, skal fornys ved udgangen af 2003.

Det fortsatte forskningssamarbejde med Rusland er også på dagsordenen. Lad mig her bemærke, at Parlamentets ønske om et øget budget til INTAS, der som bekendt formidler samarbejdet med de tidligere sovjetrepublikker. Dette er et signal om den politiske vilje til at udbygge dette strategisk vigtige samarbejde. Inden udgangen af 2002 forventer vi desuden at underskrive aftaler med Brasilien, Chile, Sydkorea, Mexico, Ukraine og Schweiz.

Som afrunding vil jeg igen takke for det gode samarbejde og udtrykke håb om, at dette måtte fortsætte, - også i forbindelse med de store opgaver, der venter institutionerne.

Jeg svarer herefter meget gerne på spørgsmål til programmet.