Umage og nysgerrighed betaler sig

Det talte ord gælder.

Tillykke til prismodtagerne

Kære prismodtagere, priskomité, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kære alle gæster.

Det er en fornøjelse her på denne dag i året – hvor solen står tidligst op og går senest ned – at være med til at hylde dygtige danske forskere. Et stort tillykke til professor Henrik Kehlet og professor Henrik Clausen der i dag modtager Kirsten og Freddy Johansens Lægevidenskabelige Forskerpris.

Jeg kan ikke bryste mig af en ekspertviden om "fast track kirurgi" eller glykobiologi. En længere redegørelse for området vil jeg derfor overlade til dagens prismodtagere.

Men prisoverrækkelser er en god og festlig lejlighed til at stoppe op og reflektere og prøve at se på tingene i et lidt andet perspektiv, end vi gør til daglig.

Derfor vil jeg gerne benytte muligheden til at fortælle en historie om nysgerrighed og umage. Historien har ikke umiddelbart relation til lægevidenskaben. Men jeg tror, at nysgerrighed og det at gøre sig umage er en fællesnævner for alle dygtige forskere. Og det uafhængigt af om interessen er medicin, lingvistik, antropologi eller som tilfældet i følgende historie; geografi. 

Alexander von Humboldts nysgerrighed

Historien handler om den tyske videnskabsmand og opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt. Der ikke skal forveksles med sin bror Wilhelm, faderen til det moderne universitet.

Alexander von Humboldt besluttede sig i en ung alder for at opmåle verdenen. Intet mindre. Vi er i det 18. århundrede. Flere egne af jordkloden er ukendt land.

En ung og energisk Humboldt rejser til Sydamerika for at udforske den del af verdenen. Han havde trænet hjemmefra på ekspeditionens strabadser. Han øvede sig eksempelvis i at samle diverse måleinstrumenter i blinde eller stående på et ben. Han målte og studerede hver eneste højderyg. Og en gang bandt han sin arm fast på ryggen i en hel uge for at øve sig i at udholde smerte.

De lokale anså ham for at være gal. Men Humboldt gjorde sig blot umage, og træningen var intet at regne for prøvelserne i Sydamerika.

Men den unge Humboldt var ikke sart.  Og hvis han var, så overvandt nysgerrigheden. Han kæmpede sig gennem urskov, besteg vulkaner og bjerge. Han mødte kannibaler og talte de indfødtes hovedlus. Sejlede på utilgængelige floder og indsamlede planter, dyr og knogler. Humboldt afprøvede gifte på sin egen krop og kravlede ned i de underjordiske huler, han fandt på sin vej. Alt sammen for at komme frem til ny viden og ny erkendelse.

Betydningen af Humboldts indsats var stor i samtiden. Han satte en ny standard for præcis naturbeskrivelse. Det var viden, der både blev brugt videnskabeligt og som opslagsværk til praktiske anvendelser.

Og i dag står Alexander von Humboldt som en af grundlæggerne af geografien som moderne videnskab.

Kehlet og Clausens nysgerrighed og umage

Jeg tror roligt, at man kan sige, at Alexander von Humboldt var mere nysgerrig end gennemsnittet. Og han gjorde sig umage.

Jeg tror ikke, at professor Henrik Kehlet og professor Henrik Clausen som en del af deres forskning har besteget bjerge, kravlet i klaustrofobiske underjordiske huler eller talt lus på indfødte. Men billedligt talt har de.

Jeg er ikke i tvivl om de to prismodtageres enorme nysgerrighed. Og jeg er sikker på, at de har gjort sig umage og arbejdet hårdt og ihærdigt.

Men det ligger også i kortene. For de har begge afgivet lægeløftet, hvor kandidaten forpligter sig til:

"efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn."

Det er en flot og forbilledlig formulering. Og det har de to prismodtagere i den grad levet op til.

For eksempel har professor Henrik Kehlets arbejde betydet, at visse langvarige og smertefulde operationer nu kan gøres på kortere tid og med færre gener. Og for eksempel har professor Henrik Clausens forskning ført til tidligere kræftdiagnostik.

I sin kerne er sundhedsvidenskaben forpligtet på at kunne komme mange mennesker og samfundet til gavn. Det er efter min overbevisning en holdning, der burde præge det videnskabelige felt over en bred kam.

Det er af afgørende betydning, at der ikke bare bliver forsket, men at forskningen også bliver anvendt. Forskningen skal ud i verden – derud hvor den kan virke og gøre gavn for medmennesker og samfund, som det hedder i lægeløftet.

Umage giver hæder og anerkendelse

Vi er her i dag for at hædre to fremragende forskere. Men jeg vil nu også gerne rette en tak til to meget generøse mennesker, der ligeledes har gjort sig umage.

Kære Kirsten og Freddy Johansen. Jeg er glad for, at I har valgt at forvalte jeres formue på denne fantastiske måde.

Det er bemærkelsesværdigt. Og det er umagen værd. For priser er vigtige. Når vi uddeler priser, gør vi det for at vise anerkendelse. Og vi gør det for at fremhæve personer, der har drevet det vidt, og som kan være med til at tjene som forbilleder for os andre.

Det er vigtigt at skabe begejstring for det videnskabelige område, så det inspirerer unge mennesker til at gå den vej.

Kære professor Henrik Kehlet. Kære professor Henrik Clausen.

Nysgerrighed og umage fører til meget. Det er I fornemme beviser for. Endnu engang tillykke.