Stort potentiale i serviceinnovation

Det talte ord gælder.

Kundesupport i skyen

For fire år siden startede tre unge danskere virksomheden Zendesk i København. Omdrejningspunktet er it-baseret kundesupport. Zendesk har udviklet en tjeneste, der leveres som en abonnementsordning over nettet, hvor virksomheder kan administrere henvendelser fra deres kunder.

Det viste sig hurtigt at være en god idé. Zendesks software blev efterspurgt, og i 2009 flyttede virksomheden til Californien. Antallet af ansatte er siden vokset til 50. Og i dag er der mere end 5000 kunder, der benytter virksomhedens software til kundesupport. Kundekredsen omfatter blandt andet Twitter, Sony Music og Lonely Planet.

Zendesks hurtige fremgang er blot et eksempel på det store potentiale, der er inden for serviceerhvervene.

• Eksemplet viser, at ny viden og implementering af nye ideer giver konkurrencefordele.
• Det viser, at internationalisering af services rummer et stort vækstpotentiale.
• Og det demonstrerer, at serviceinnovation er et felt, der er værd at satse på.

Stort potentiale i serviceinnovation

Serviceerhvervene har stigende betydning for udvikling, vækst og beskæftigelse på tværs af dansk erhvervsliv. Det er servicesektoren, der bidrager mest til væksten i beskæftigelsen.

Otte ud af ti nye jobs skabes inden for service. Men sektoren udfordres af globaliseringen og konkurrencen fra lande med lavere omkostningsniveau. Og produktiviteten i servicesektoren er generelt lavere end i fremstillingsindustrien.

Så der er al mulig grund til at styrke serviceerhvervenes konkurrenceevne. Og der er store uudnyttede potentialer! Det gælder for produktivitet, eksport og udvikling af nye serviceydelser med højt videnindhold.

Undersøgelser viser, at virksomheder der samarbejder med universiteter, GTS-institutter og forskningsinstitutioner får en højere produktivitet per medarbejder. Det giver simpelthen en positiv effekt på bundlinjen, hvis virksomheder samarbejder med forskningsinstitutioner.

Særligt for servicevirksomheder betaler det sig at investere i forskning. En investeret krone i forskning og udvikling giver et afkast på 66 øre på bundlinjen for virksomheder generelt.

For servicevirksomheder er afkastet mellem 1 krone og 12 øre og 1 krone og 35 øre. Der er med andre ord rigtig god grund til et øget samspil mellem serviceerhvervene og forskningsinstitutionerne.

Videnskabsministeriet har en række tilbud til danske virksomheder, der netop skal fremme dette samspil. Jeg ved, at Line Rix fra Rådet for Teknologi og Innovation her efterfølgende vil omtale nogle af dem.

Men jeg vil dog ikke undlade at nævne en bragende succes! For det er netop, hvad ordningen med videnkuponerne har været. Videnkupon er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder med begrænsede erfaringer fra samarbejde med videninstitutioner.

Med en videnkupon i hånden kan virksomheder købe viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsknings- og innovationssamarbejder med offentlige videninstitutioner. Og her er det vigtigt at understrege, at videnkuponer ikke kun kan bruges til udvikling af ny teknik, men også til udvikling af nye servicekoncepter.

Videnkuponer er med til at sikre vækst og nye job ved at imødekomme virksomhederne uden at pålægge dem besværlige, administrative byrder.

Viden skal veksles til vækst

Videnskabsministeriet er ministeriet for vækst. Og jeg ser det som en af mine fornemste opgaver at gøre alt for, at viden omsættes til innovation, nye services, processer og produkter. Viden skal veksles til vækst.

Og derfor skal vi sørge for, at viden fra offentlige videninstitutioner kommer så hurtigt frem til virksomhederne som muligt. Og her kan vi blive endnu bedre. Derfor nedsatte jeg for tre måneder siden en ekspertgruppe, som skal se på, hvordan vi kan få en endnu mere effektiv videnspredning til de små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Ekspertgruppens opgave er at komme med forslag til en mere effektiv videnspredning. Gruppen er hurtigarbejdende, og jeg glæder mig til at se deres forslag, som er lige rundt om hjørnet.

Netværk giver adgang til viden

Mange virksomheder har ikke en strategi for vækst og innovation. Det kan betyde, at de hurtigere risikerer at komme i vanskeligheder, når for eksempel konkurrenter tager deres kunder, eller rammebetingelserne ændres.

Få virksomheder har al den viden, som er nødvendig for at kunne skabe nye serviceydelser, nye processer eller løse de mange udfordringer for virksomheden.

Uden for virksomhederne skabes konstant ny og relevant viden, som kan bidrage til innovation, bedre konkurrenceevne og vækst. For i højere grad at få adgang til nyeste viden og teknologi skal en virksomhed vide, hvor den findes. Og her er netværk en effektiv vej.

Netværket kan for eksempel bestå af leverandører, kunder, samarbejdspartnere, universiteter, forskningsinstitutioner, teknologiske institutter og offentlige myndigheder. Men også innovationsnetværk kan være en god hjælp for virksomhederne til at finde de rette samarbejdspartnere, især for de mindre virksomheder.

Service Platform, som er et nyt innovationsnetværk, og som er medvært ved konferencen i dag, er netop rettet mod servicevirksomheder. Netværket vil særligt kunne hjælpe mindre virksomheder med at finde relevante samarbejdsprojekter og parter.

Jeg ved, at I senere i dag vil blive informeret mere om dette nye netværk. Eftermiddagens servicebasar-arrangement vil give smagsprøver på, hvilke udviklings- og samarbejdsprojekter netværket blandt andet kan være med til at formidle.

Innovation forbedrer konkurrenceevnen

Jeg startede med at fortælle om Zendesk, der arbejder med it-løsninger til kundesupport. Men serviceinnovation er meget mere – og meget andet – end integration af it.

Serviceinnovation er relevant inden for mange brancher – fra håndværksfag og velfærdsservice til energi og miljøområdet. Serviceinnovation handler både om udvikling af ny teknologi, men også nye måder at bruge kendt viden og teknologi – og sætte det sammen på nye måder, der skaber værdi.

For mig er det centrale, at vi skal have viden ud til virksomhederne for at skabe innovation og vækst. Produktiviteten skal i vejret. Og her hjælper det ikke nødvendigvis at arbejde 12 minutter mere! Det er snarere måden, vi udnytter vores tid og ressourcer på, der er afgørende.

• Vi skal være klogere end de andre.
• Vi skal være mere effektive.
• Vi skal være mere innovative.

Det er sådan, at vi skaber vækst.