Stærke forskningssatsninger – prioritering, samspil og målrettet uddannelse

Det talte ord gælder.

Danmark og EU har brug for flagskibe

Jeg havde i starten af december en god drøftelse med den europæiske forskningskommissær Geoghan Quinn om udarbejdelse af det 8. rammeprogram for forskning.

Der er ingen tvivl om, at der i EU er et stærkt politisk ønske om fokusering af forskningsmidlerne. Forskning skal løse væsentlige samfundsmæssige problemer, og de skal udmøntes på grundlag af excellence.

Det er en holdning, vi fra dansk side bakker fuldt op om.

Og hvis EU skal fokusere indsatsen – så må det i endnu højere grad gælde, at en lille spiller som Danmark med fem millioner indbyggere skal vælge sine indsatser med omhu.

Vi kan i Danmark ikke være verdensmestre på alle områder. Derfor skal vækst i særlig grad fremmes gennem et mindre antal særligt prioriterede forskningsområder. Områder, hvor vi i Danmark har styrkepositioner, stærke forskningsmiljøer og gode eksportmuligheder. Og hvor vi har særlige forudsætninger for innovation og vækst.

Derfor valgte regeringen i globaliseringsforhandlingerne sidste år at prioritere 767 millioner kroner på tre udvalgte strategiske forskningsområder:

Energi, sundhed og fødevarer.

Det er netop områder, hvor Danmark har særlige forudsætninger – både forskningsmæssigt og erhvervsmæssigt. Det er styrkepositioner, vi skal udnytte.

Et fossilfrit samfund kræver målrettet forskning

Jeg ved, at der senere i dag er oplæg om det biobaserede samfund. Det er netop et område, hvor vi Danmark har gode kort på hånden.

Lad mig i tillæg dykke ned i en hovedproblemstilling for det danske samfund, hvor en fokuseret forskningsindsats i den grad er nødvendig: Omstilling til et samfund, som er fri af fossile brændsler.

Det 20. århundrede blev i høj grad drevet af adgang til billig og rigelige mængder af kul, olie og gas. I det 21. århundrede skal vi finde andre måder at opfylde behovet for energi på.

En grøn omstilling er to fluer med ét smæk – ja faktisk tre fluer med ét smæk:

• Det mindsker den globale opvarmning.
• Det skaber forsyningssikkerhed.
• Og det understøtter dansk vækst.

Regeringen fremlagde i forrige uge strategi 2050 – regeringens bud på, hvordan Danmark bliver fri af fossile brændstoffer. Planen indeholder en vifte af initiativer, som jeg ikke vil gå i dybden med her.

Men som videnskabsminister har jeg selvsagt særligt øje for, at en grøn omstilling kræver nye ideer og nye løsninger. Det kræver forskning på højt niveau. Og Danmark har netop på det grønne område styrkepositioner, både når det gælder forskning og eksport.

Danmark modtager over syv procent af EU's midler på energiområdet. Danske virksomheders eksport af cleantech-løsninger var i 2009 over 60 milliarder kroner.

Men hvis vi også fremover skal rykke, så kræver det en helhedsindsats.

Vind i alle sejl – og alle årer i vandet:

• Vi skal fokuseret sætte ind med forskning.
• Forskningen skal omsættes til innovation i samarbejde med virksomhederne.
• Og så skal vi sørge for at have et solidt udbud af kloge kandidater til at udtænke fremtidens ideer.

Med andre ord: En fokuseret, helhedsorienteret indsats.

Det er vel et godt eksempel på det, som jeg ved, Lars Goldschmidt lidt senere vil omtale som et "flagskib".

Fokuseret forskning i samspil med virksomheder

Jeg vil sammen med Lykke Friis inden sommer lancere en plan for forskning, demonstration og udvikling på klima- og energiområdet. Den skal blandt andet belyse, hvordan vi på energiområdet kan fokusere indsatsen. Samtidig skal vi se på, hvordan vi i højere grad får inddraget private virksomheder i forskningen.

Succéser på områder som brændselsceller og vindenergi kan netop i høj grad tilskrives tæt samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og universiteter.

I 2010 har Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation udbudt midler til såkaldte SPIR-platforme – Strategic Platforms for Innovation and Research. Platformene er nu blevet etableret på henholdsvis energi- og fødevareområdet og har i alt hver en ramme på 100 millioner kroner (inklusiv privat medfinansiering).

Humlen er ikke mindst at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at deltage både i planlægningen og udførelsen af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det forventer jeg mig meget af; måske er netop denne type initiativer vejen frem.

Og helt grundlæggende vil regeringen i forlængelse af Energistrategi 2015 indgå i nye partnerskaber med private virksomheder og forskningsinstitutioner. Partnerskaber, der kan bidrage til at udvikle, teste og markedsmodne danske clean tech-løsninger, eksempelvis inden for vindløsninger og biobaserede produkter.

Samtidig ansporer regeringens nye matchfond (med 100 millioner kroner) også til samarbejde ved at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der tiltrækker private midler.

Vi skal i det hele taget have de private midler i spil!

Jeg var i sidste uge til et dialogmøde med forskningsråd og private fonde. Potentialet blandt fondene er stort, og betydningen for dansk forskning kan ikke undervurderes.

Derfor ser jeg også for mig, at fondsfinansiering kan spille en væsentlig rolle for Danmarks omstilling til fossilfrit samfund.

Aktuelt har Novo Nordisk eksempelvis givet en 700 millioner kroner stor donation til et nyt grundforskningscenter i bioteknologi.

Det er en vej frem, der skal forfølges!

Behov for solidt udbud af dygtige kandidater

Ingen forskning uden kloge hoveder ved kolberne. Vi har behov for et solidt udbud af dygtige kandidater. Det gælder ikke mindst "det grønne område".

En ny rapport viser, at danske clean tech-virksomheder i allerhøjeste grad efterspørger dygtige kandidater. Virksomhedernes efterspørgsel skønnes fremover at udgøre cirka 30 procent af det samlede udbud af kandidater på det naturvidenskabelige område.

Det er ikke så lidt.

Der er derfor behov for uddannelser, der matcher virksomhedernes behov. Der er behov for naturvidenskabelige kandidater med forretningsforståelse og internationalt udsyn!

Desværre er søgningen fra de studerende ikke tilstrækkelig inden for de naturvidenskabelige områder. Den frustration møder jeg ofte, når jeg taler med virksomhedsledere.

Mærsk efterspørger geofysikere. Ved de universitetssøgende unge mennesker det?

Haldor Topsøe kan ikke få nok ingeniører og de rigtige ingeniører. Ved de universitetssøgende unge mennesker det?

Jeg vil gøre mit til, at der kommer en bro over den kløft.

Jeg vil komme med initiativer, der skal øge udbuddet af de universitetsuddannelser, der efterspørges af virksomhederne. Og jeg vil komme med initiativer, der sørger for at de universitetsuddannede bliver mere erhvervsparate.

I morgen og på fredag har jeg et helt døgn sammen med vigtige aktører fra universiteterne, organisationer og erhvervslivet. Her skal vi netop diskutere, hvordan vi kan få uddannelser der i højere grad matcher samfundets behov.

Afslutning

Grundlæggende kan Danmark kun leve af én eneste ting: Af den værdi og den indtjening, der bliver skabt af de danske virksomheder.

I den globale konkurrence kan Danmark ikke konkurrere på råmaterialer og lave lønninger.

Vores styrke er viden. Og den viden skal i arbejdstøjet.

Derfor er et stærkt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder en afgørende forudsætning for væksten i Danmark. Og derfor skal vi bruge de milliarder, vi har løftet investeringerne i offentlig forskning med de seneste år med omtanke.

De mange penge skal vi ikke smøre tyndt ud over alting. Vi skal bruge pengene, hvor vi får mest ud af dem.

Og det er dér, hvor vi i forvejen er dygtige: energi, sundhed og fødevarer.

Jeg er glad for DI's Tour de vækst-arrangementer. Det er vigtigt at skabe opmærksomhed om Danmarks vækstudfordringer. Og det er i den helt rigtige ånd, at arrangementet afholdes i samarbejde mellem KU og Det Biovidenskabelige Fakultet.

• Læs også nyheden: Fremtidens forskning er grøn