Platugler og amerikansk entreprenørånd

Det talte ord gælder.

Kanoner og platugler

I 1751 blev den franske kanonsmed, Etienne Peyrembert, kaldt til Danmark. Den danske hær skulle styrkes.

Peyrembert havde eksperimenteret med at producere smedede jernkanoner i Frankrig, og nu ønskede Kong Frederik den femte at starte en produktion i Danmark. Franskmanden fik overdraget et område ved kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord, og her opførte han en kanonfabrik.

Peyremberts kanoner blev imidlertid ingen succes. Ved den endelige prøveskydning på Amager sprang de fleste kanoner i stumper og stykker. Kongen var langt fra imponeret, og Peyrembert måtte i unåde forlade Danmark for bestandigt, efterladende sig en betydelig gæld.

I 1756 overdrog Frederik den femte kanonfabrikken til Johan Frederik Classen, der havde mere held med sine kanoner. Omkring kanonstøberiet opstod med tiden en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv.

Classen er i eftertiden ophøjet til en stor hædersmand med afgørende betydning for Danmark. Peyrembert, derimod, har fået et eftermæle som en gemen platugle.

Det spørgsmål, jeg gerne vil rejse her i dag, er imidlertid, om dette eftermæle yder Peyrembert fuld retfærdighed. Eller – for nu at spørge på en anden måde – hvad ville eftertiden mon have sagt om Peyrembert, hvis han var rejst til USA frem for Danmark?

Hvad kan vi lære af USA?

Amerikanere har en grundlæggende accept af at begå fejl i opstart af virksomheder. The Economist peger på dette som en af de vigtigste forklaringer på, at USA har været i stand til at blive verdens stærkeste økonomi. Hvor en fejlslagen virksomhed og efterfølgende konkurs betragtes som en fiasko i Danmark, er der i USA en grundlæggende opfattelse af, at fejl er vejen til succes.

I USA kan en højtstående professor med fordel skrive sine opstartsvirksomheder på CV'et. Også dem, der gik ned med et brag. Det er ikke en praksis, der ses blandt danske forskere – så meget kan jeg roligt sige.

Men også her kan vi lære noget af USA.

På søndag rejser jeg – sammen med rektorer og prorektorer fra de otte danske universiteter – på studietur til Californien. Og der er i bogstaveligste forstand tale om en studietur. Vi skal besøge UC Berkeley og Stanford University, og her vil vi blive præsenteret for forsknings-, innovations- og uddannelsespolitiske 'best practises'.

Formålet er at få et indblik i den særlige iværksætter- og virksomhedskultur, der eksisterer på disse hæderkronede universiteter. Vi vil med egne øjne se og søge at forstå den tætte kobling, der er mellem videninstitutioner og opstartsvirksomheder i Silicon Valley.

Vi skal bl.a. besøge virksomheden YouNoodle, som er en internetbaseret iværksætter-platform. YouNoodle har – så vidt jeg forstår – udviklet et program baseret på en hemmelig matematisk model, der er designet til at forudsige startup firmaers udvikling op til tre år frem i tiden.

Sagt af en jyde, er dette ikke helt uinteressant!

Og jeg har da også meget store forventninger til vores studietur. For vi har vitterligt noget at lære af USA, og ikke mindst af det entreprenante miljø i og omkring Silicon Valley.

Først og fremmest kan vi lære, at fejl ikke altid er dårlige. I Californien er holdningen den, at hvis man kan lære af sine fejl, så er det kun godt at begå fejl.

Når der i Danmark begås en fejl, starter det klassiske spil; hvem har skylden og ansvaret for fejlen. Men i stedet for at pege fingre skal vi blive bedre til at lære af vores fejl. Det er ikke altid nemt. Det kræver tid og eftertænksomhed at forstå, hvad der gik galt, og hvad der kan gøres bedre. Netop derfor er det også en selvstændig disciplin, der skal tages alvorligt.

Af samme grund lægger regeringen stor vægt på at få entreprenørskab ind som et grundlæggende element i stort set alle uddannelser.

Vi skal udfordre den gængse opfattelse, at et projekt kun er succesfuldt, hvis det leveres til tiden og uden yderligere omkostninger. Denne nulfejl-baserede tankegang er problematisk, for den sænker viljen til at tage chancer og lysten til at prøve nye ting.

Og det er netop viljen til at udfordre eksisterende praksis, som skal til, hvis vi skal sikre, at vores uddannelser også bliver til gavn i samfundet; På de offentlige arbejdspladser og i de danske virksomheder.

Talentpleje og entreprenørskab

Den store udvandring til USA begyndte efter napoleonskrigens afslutning i 1815. I løbet af de næste 100 år udvandrede mere end 50 millioner europæere, og heriblandt 300.000 danskere.

Det var ikke uden risiko at lægge sit hjemland bag sig og rejse mod vest. Det krævede et åbent sind, stort mod og hårdt arbejde. Og mange måtte da også give op undervejs.

Men de, der kom frem og klarede sig, er det amerikanske folks forfædre. Nybyggerne, der etablerede et samfund gennem iderigdom og hårdt arbejde. Og mon ikke det allerede var disse første immigranter, der formede den særegne amerikanske kultur, hvor netop fejl betragtes som vejen til succes?

Her vil jeg gerne vende tilbage til den franske kanonsmed Peyrembert, og hvad eftertiden ville have sagt om Peyrembert, hvis han var rejst til USA frem for Danmark? Ville han da have fået det lidet charmerende prædikat som platugle, der fulgte ham, efter at han i 1756 måtte forlade Danmark i unåde? Det tror jeg oprigtig talt ikke.

Når man på Stanford eller UC Berkeley møder unge mennesker med samme drive og vilje til nytænkning, som karakteriserede Peyrembert, udvikler og støtter man dem. I USA betragter man sådanne unge mennesker som talenter, der skal værnes om og satses på gennem særlige talentprogrammer.

Det er denne lektie, jeg rigtig gerne vil have, at vi lærer i Danmark.

Derfor lægger jeg også stor vægt på, at vi fortsat styrker og udvikler det gode samarbejde, vi allerede har etableret med USA og amerikanske universiteter. For eksempel er der via dansk-californiske forskningsnetværk indgået partnerskaber inden for Food & Health og Syntetisk Biologi.  Og i samarbejde med forskellige forskningsnetværk har danske gæsteforskere adgang til Stanford University og UC Berkeley. 

Vi kan lære af den amerikanske entreprenørånd

Selvfølgelig havde Frederiksværk glæde af Classen, der – med internationalt udsyn og et åbenlyst talent for forretning – fik den lille kanonfabrik til at blomstre. Og selvfølgelig havde Frederiksværk ikke udviklet sig til et industrielt kraftværk, hvis ikke kong Frederik den femte havde investeret risikovillig kapital i opbygningen af kanonfabrikken.

Viljen til vækst består af mange komponenter, herunder også kapital og god administrativ ledelse.

Men min pointe her i dag er, at kapital og ledelse intet er værd uden også nytænkning og nyfrembringelser. 

Uden Peyrembert havde Classen måske været arbejdsløs, og kong Frederik den femte havde ikke haft Frederiksværk at bryste sig af. På samme måde er virksomhedsledere, rektorer og politikere ilde stedt uden dygtige studerende og forskere, der med ildhu og kreativitet skaber ny viden og anviser nye veje. Vi har brug for folk som Peyrembert.

Derfor skal vi værne om og støtte unge mennesker, der udviser mod, handlekraft og evne til at udvikle nye ideer. Og derfor er jeg også meget begejstret for Danmark-Amerika Fondets virke. 

Fondet er enestående i kraft af den tætte kontakt, I er med til at skabe mellem universiteter og erhvervsliv. Denne relation opstår ikke af sig selv men kræver en løbende og betydelig indsats fra bestyrelse og direktion, det er jeg helt klar over. Men det er indsatsen værd!

Med jeres legater får unge, talentfulde danskere mulighed for at studere i USA og opleve den særlige amerikanske kultur, jeg netop har talt om.

Det fremmer ikke blot den enkelte studerendes kompetencer og udsyn. Det fremmer også vidensniveauet i Danmark, både akademisk, kulturelt og forretningsmæssigt. Til gavn for Danmark og det danske samfund.

Med disse ord vil jeg – på denne festdag – takke Danmark-Amerika Fondet for jeres indsats. Og så vil jeg naturligvis ønske dagens legatmodtagere hjertelig tillykke.