Nyuddannede skal være svømmeklare

Det talte ord gælder.

Tørsvømning på universiteterne

Jeg er sikker på, at I kender begrebet tørsvømning? Tørsvømning handler om at lære at svømme uden at komme i vandet.

Det var udbredt på skolerne i 50'erne og 60'erne, hvor antallet af svømmehaller var begrænset. Flere steder var skoleelever derfor udsat for tørsvømning og måtte træne svømmetag på græs eller i gymnastikhallen.

Det må have set lidt komisk ud. Og det siger sig selv, at det ikke var den mest optimale måde at blive en god svømmer på. Det må alt andet lige være vanskeligt at lære rygcrawl eller butterfly på en græsplæne. For ikke at tale om udspring.

Efter en lang vinter med tørsvømning, må det også have været med nogen nervøsitet og bæven, når man om sommeren første gang skulle springe i fjorden for at afprøve sine nyerhvervede kompetencer. Værsgo' og svøm!

Jeg tror desværre, at mange nyuddannede kandidater har det lidt på samme måde, når de springer ud i deres første job.

Det er universiteternes opgave at sørge for, at de kandidater, de uddanner, er svømmeklare. Men mange studerende har primært haft tørsvømning på universiteterne og alt for lidt berøring med det våde element. Derfor kan overgangen til arbejdsmarkedet blive noget af en kold dukkert.

Nyuddannede skal være svømmeklare

Vi skal uddanne til beskæftigelse, ikke til ledighed. Nyuddannede kandidater skal være erhvervsparate.

Derfor skal der også være en tæt dialog mellem universiteterne og aftagerne. Den dialog er central, når der skal sikres relevans og kvalitet i uddannelserne.

Siden sommeren 2007 har det været lovpligtigt for universiteterne at nedsætte aftagerpaneler. Formålet med aftagerpanelerne er, at de i dialogen med universiteterne skal være med til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Og de skal bidrage ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser.

Universiteterne har, da vi har meget forskellige universiteter, med rette valgt at organisere dem på forskellig vis. Nogle steder er de organiseret på centralt niveau, andre steder på institutniveau eller på de enkelte uddannelser.

Efter nogle års virke er det naturligt at mødes og gøre status over, hvorvidt aftagerpanelerne virker efter hensigten – og om der er noget, der kan gøres bedre.

Jeg vil også i den sammenhæng gerne takke Danske Universiteter for den nye publikation om universiteternes erfaringer med aftagerpanelerne, som bliver offentliggjort i dag. Jeg er sikker på, at den vil være en god inspiration for aftagerpanelernes videre virke.

Og så vil jeg gerne takke alle, der er kommet i dag – særligt medlemmer fra aftagerpanelerne. I udfører en vigtig opgave, der er til stor gavn for de studerende og universiteterne.

Dialogen med universiteterne gavner naturligvis også aftagerne. Det er en fælles interesse, at uddannelsernes kvalitet og relevans udvikles. Og det er altså kun en fordel, at aftagerne får en tæt relation til fremtidens medarbejdere. For det er dem, at de skal leve af!

Aftagerpanelerne er naturligvis kun én af måderne, hvorpå universiteterne er i dialog med aftagere og med erhvervslivet.

Men ud over deres formelle funktion i relation til udvikling og akkreditering af nye og eksisterende uddannelser, så mener jeg, at aftagerpanelerne i høj grad kan spille en vigtig rolle for at styrke universiteternes netværk med erhvervslivet. Og med det mener jeg både private og offentlige virksomheder.

Det kan aftagerpanelerne gøre ved blandt andet at sikre en tættere integration af erhvervsrettede elementer i uddannelserne. Der er allerede mange gode eksempler på samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

På DTU skriver 41 procent af kandidaterne speciale i samarbejde med en virksomhed. På IT-Universitetet har over 70 procent af kandidaterne gennemført eksterne projekter i løbet af deres studietid. På Aalborg Universitet har man gennemført 48 timers intensive 'solutions camps', hvor studerende og virksomheder mødes for at behandle en bestemt problemstilling.

Der er mange andre gode tiltag rundt på alle universiteterne i landet. Men jeg vil have endnu flere! Der er stadig for meget tørsvømning og for få svømmetag i vandet.

Mere svømning i vandet

Af de seneste afrapporteringer fra universiteterne fremgår det, at samarbejde med erhvervslivet om uddannelse er en strategisk målsætning hos stort set alle universiteter. I forlængelse heraf fremhæver flere universiteter, at potentialet for samarbejdet ikke er udtømt.

Jeg vil gerne have større opmærksomhed på aftagerpanelerne, og jeg tror, at der er flere ting, der kan bringes i spil.

Jeg mener for eksempel, at erhvervslivet skal spille en større rolle for at gøre det mere attraktivt for de unge at søge ind på de uddannelser, der er efterspørgsel efter i erhvervslivet. Er virksomhederne ikke de bedste til at inspirere de unge til, hvilke arbejdsopgaver og ansvarsområder de kan få ved at søge en bestemt uddannelse? Måske kunne virksomheder i øget omfang stille gæsteundervisere til rådighed?

Det kan også være gennem forpligtende aftaler mellem universitet og virksomhed, der indeholder særlige tilbud til talentfulde studerende. Det kan for eksempel være tilbud om traineeforløb, og relevante studiejobs.

Og vi skal huske underviserne. Undervisere skal i højere grad gives incitamenter til at få erfaring fra det øvrige arbejdsmarked gennem orlovsperioder fra universiteterne. Hvad nu hvis universiteterne i højere grad anerkendte, at underviserne også sad i bestyrelsen. Det ville samtidig reducere afstanden mellem universiteter og erhvervsliv.

På denne måde spredes viden mellem universitet og virksomhed, og undervisere opnår et praksisnært kendskab til de jobfunktioner, som deres studerende skal udføre efter endt uddannelse.

Og så skal vi indtænke den internationale dimension. Flere studerende skal på praktikophold i udlandet. Og her kunne for eksempel aftagerpanelmedlemmer fra virksomheder med afdelinger i udlandet bidrage til at formidle aftaler om praktikpladser i udlandet.

Jeg vil i øvrigt gerne generelt fremhæve kompetencer i sprog.

I januar nedsatte jeg sammen med undervisningsministeren en arbejdsgruppe, der skal give inspiration til regeringens strategi for uddannelse i fremmedsprog. I går blev arbejdsgruppens rapport offentliggjort. Der er flere interessante anbefalinger, der også vedrører aftagerpanelerne.

En af anbefalingerne er for eksempel, at universiteterne tilrettelægger sproguddannelserne, så reglen bliver, at undervisningen i et eller to semestre foregår i et land, hvor sproget tales. Det har vi allerede tænkt på med universitetsloven, så det bakker jeg naturligvis op om – her er der helt klart tale om mere svømning i vandet!

Anbefalingerne fra arbejdsgruppen skal give inspiration til en national fremmedsprogsstrategi. Og det er tydeligt, at der er et behov for, at vi styrker danskernes kompetencer i fremmedsprog.

Så I for eksempel TV2 Nyhederne i mandags? Her var der et indslag fra virksomheden Lodam i Sønderborg, hvor 80 procent af de ansatte er ingeniører. Og hvor hele 90 procent af virksomhedens forretninger foregår med udlandet.

Det stiller krav til ingeniørernes sprogkompetencer i hverdagen – som de ikke nødvendigvis kan honorere. Vi skal fremover eksempelvis kunne uddanne ingeniører, der kan kinesisk.

Og jeg er overbevist om, at vi fremover har brug for endnu flere, der udover deres specifikke faglige kompetencer har gode sprogkundskaber.

Vi har brug for både og.

Innovative svømmetag

Samspillet mellem universiteter og virksomheder kan i den grad også være med til at styrke og stimulere de studerendes entreprenante gen.

Hvis vi kort vender tilbage til tørsvømningen, så tror jeg, at berøringen med det våde element – allerede under uddannelsen – ikke kun er med til at gøre kandidaterne mere svømmeklare; Samspillet kan også betyde, at flere kandidater kommer ud med nye innovative svømmetag.

Billedet af iværksætteren, som roder i kælderen med diverse rør og ledninger, er ikke helt opdateret. Iværksætteren er flyttet fra kælderværelset til kollegieværelset.

Og netop et samspil med virksomheder, hvor studerende arbejder sammen med andre faggrupper, udfordrer deres innovative kompetencer og kulturelle forståelse.

På søndag rejser jeg, sammen med rektorer og prorektorer fra de otte danske universiteter, på studietur til Californien. Og der er i bogstaveligste forstand tale om en studietur. Vi skal besøge UC Berkeley og Stanford University og en række vækstvirksomheder.

Formålet er at få et indblik i den særlige iværksætterkultur, der eksisterer på disse hæderkronede universiteter. Det er et særkende her, at de studerende bliver en del af et uddannelsesmiljø, hvor spørgsmålet "Hvad kan jeg anvende det til?" konstant bliver besvaret. Det kan vi lære af. Der er behov for, at de danske studerende ændrer mindset.

For mig er det helt centralt at universiteterne ikke bare skal uddanne til en lønmodtagerkultur. Vi skal også uddanne til en selvstændighedskultur. Vi skal fremme de studerendes entreprenante kompetencer.

Og også her har aftagerpanelerne en vigtig rolle. For jeg er sikker på, at medlemmerne kan give indspark til, hvordan innovation og entreprenørskab i højere grad kan indgå i uddannelserne.

Flere svømmeklare kandidater

Universiteterne skal give de studerende dyb faglig indsigt og forberede dem til en kompleks verden.

Der skal ikke gives køb på en høj faglig kompetence. Men en høj faglighed og en større erhvervsparathed er på ingen måde hinandens modsætninger.

For mig handler kvalitet i uddannelser i høj grad også om, at de kandidater, der kommer ud fra universiteterne, er erhvervsparate.

Her har aftagerpanelerne en vigtig rolle, der gerne må blive endnu mere fremtrædende. De skal være med til at sikre uddannelsernes relevans og kvalitet. Og de skal skubbe på for endnu mere samarbejde mellem universiteter og virksomheder.

For der skal være mindre tørsvømning på de danske universiteter. Samspillet mellem universitet og erhvervsliv er et vitalt og lærerigt træningsbassin for de studerende.

Det er vejen frem til mere svømmeklare kandidater.