Naturvidenskaber skal brage gennem lydmuren

Det talte ord gælder.

Gennem lydmuren

Den 14. oktober 1947 lettede et lille raketfly fra en lufthavn i Californien. Bag styrepinden sad den amerikanske testpilot Charles "Chuck" Yeager. Da "Chuck" vendte tilbage fra flyveturen, havde han skrevet verdenshistorie. Det lille raketfly havde overhalet lyden.

Man troede ellers ikke, det var muligt, at et fly kunne overvinde den kraftige luftmodstand, der opstår ved lydens hastighed. Men lydmuren blev brudt med et kraftigt brag. For første gang i historien.

Kære Institut for Naturfagenes Didaktik. Kære Center for Science Didaktik. Kære Dansk Naturvidenskabsformidling. I er testpiloter.

• Det er jer, der skal brage gennem lydmuren, så flere vælger naturvidenskaben.
• Det er jer, der skal få begejstringen for naturvidenskab blandt børn og unge helt op at flyve.
• Det er jer, der skal bringe forskere og undervisere sammen, så viden om den naturvidenskabelige didaktik når nye højder.
• Det er jer, der skal skabe sammenhæng mellem teori og praksis, så ny og nyttig viden lander sikkert på landets skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Flere skal tage en naturvidenskabelig uddannelse

Det lyder storslået. Men nej, jeg har ikke mistet jordforbindelsen. Opgaven er vigtig. Der er ingen tvivl om, at naturvidenskaben har meget af det brændstof, der skal til for at sætte fart på udviklingen i Danmark.

Undersøgelser viser, at højtuddannede netop inden for det naturvidenskabelige og tekniske område giver høj produktivitet og stort samfundsøkonomisk afkast.

Der er i den grad brug for naturvidenskabelige kompetencer. For eksempel når det drejer sig om regeringens ambition, at Danmark omstiller sig til et grønt vækstsamfund. Et samfund fri af fossile brændstoffer og med markant eksport af clean tech-teknologier.

Hvis Danmark for alvor skal gå igennem sådan en omstilling, så kræver det en massiv forskning og udviklingsindsats. Og en sådan indsats kræver naturvidenskabelige kandidater.

Mange lande i den vestlige verden har gennem en årrække kunnet konstatere en faldende søgning til uddannelser inden for naturfag, tekniske fag og ingeniørvidenskab. Danmark er ingen undtagelse.

Desværre er der for få unge, der i dag interesserer sig for de naturvidenskabelige fag. Det er regeringens klare mål, at flere unge skal tage en naturvidenskabelig uddannelse. Det er en væsentlig udfordring for det danske uddannelsessystem.

Vi skal have flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse inden for naturvidenskab. Det skal alle I, der er med ombord i bofællesskabet her i observatoriet, bidrage til.

Et bofællesskab med synergi

Så det er godt, at der er højt til loftet. For det er et højtflyvende bofællesskab, vi indvier i dag. Det er en indvielse af et hus, som nu rummer tre centrale aktører inden for formidling af og forskning og undervisning i naturvidenskab.

Det er tre aktører, som på grund af deres forskellige formål og institutionelle tilknytning dækker feltet bredt og dybt. Institutionelt samler I folkeskoler og gymnasier, professionshøjskoler og universiteter og en række uformelle institutioner.

Her kan der forskes i problemfelter inden for naturfagene, som går på tværs af institutioner og niveauer, såsom laboratorieøvelser, feltarbejde, it i undervisningen, læreruddannelse osv.

Det er et bofællesskab med store muligheder for synergi, inspiration, innovation. Jeg glæder mig til at se samarbejdet udfolde sig. For det er derfor helt centralt, at vi udvikler uddannelserne, så vi kan vække begejstring for de naturvidenskabelige områder hos nye generationer.

Vi skal gøre op med den klassiske undervisning i de naturvidenskabelige fag. Vi skal have fjernet de naturvidenskabelige uddannelsers støvede image og få gjort dem attraktive for de unge. Undervisningens indhold og form skal udvikles og fornyes.

Og så skal vi i højere grad synliggøre de mange og spændende jobs, som en naturvidenskabelig uddannelse baner vejen for. For Danmark har altså en lang række interessante virksomheder, der efterspørger naturvidenskabelige kompetencer.

Naturvidenskaben er en karrierevej fuld af muligheder, men vi skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem. Der ligger en stor opgave i at gøre uddannelserne relevante for de unge.

Der ligger en stor opgave i at gøre naturvidenskaben håndgribelig. For naturvidenskaben er i høj grad en del af hverdagen. Naturvidenskab er hårlak og havegødning. Naturvidenskab er insulin til sukkersyge. Naturvidenskab er elbiler, vindmøller og smartphones. Og hvor mange unge kan leve uden Facebook! Jeg ved for eksempel ikke, hvordan jeg ville kunne undvære min iPad!

Latter, læring og pukkelhvaler

"First make people laugh, then make them think". Det er mottoet for den alternative nobelpris, der bliver uddelt hvert år på Harvard. Og det er måske ikke den dårligste måde at gøre opmærksom på videnskaben.

Den alternative nobelpris hylder også de naturvidenskabelige discipliner. Sidste år gik fysikprisen til forskere fra New Zealand, der har dokumentet, at risikoen for at falde på isglatte fortove er mindre, hvis man tager sokkerne uden på skoene. Og året inden fik en gruppe franske forskere prisen i biologi, da de fandt ud af, at hundelopper springer højere end kattelopper.

Naturvidenskab er både sjovt og spændende. Og jeg tror, at man med fordel kan tænke utraditionelt, når det gælder om at skabe begejstring for naturvidenskab.

Det gør man også med Forskningens Døgn, der løb af stabelen for et par uger siden. På Sygehuset i Vendsyssel blev der for eksempel vist et girafhjerte frem for at forklare, hvordan det kan bruges til at lære mere om menneskets blodtryk.

I Forskningens Døgn arrangeres der i landet rundt alle tænkelige typer af arrangementer, der formidler forskning og forskningsresultater for børn, unge og voksne.

Jeg tror, at det er helt afgørende, at naturvidenskaben fremstår relevant og vedkommende. Så får vi skabt opmærksomheden. Her rammer konkurrencen Unge Forskere, der arrangeres af Dansk Naturvidenskabsformidling, også plet.

I forrige uge var der VM i Science i Los Angles, hvor de danske deltagere netop havde kvalificeret sig gennem Unge Forskere. Med inspiration fra pukkelhvalens luffer havde 20-årige Hanne Binder fra Vejle fremstillet en vindmøllevinge med en puklet profil, som udnytter vindenergien meget bedre end de kendte glatte vinger. Den hvalinspirerede vindmølleteknologi bragte den danske student fra Vejle Tekniske Gymnasium på podiet i USA med en flot fjerdeplads.

Tillykke med bofællesskabet

Hvis jeg skal være hel korrekt, er det jo både en indvielsesreception og en indflytningsreception, vi holder i dag. Det er en indvielsesreception for Center for Science Didaktik. Og det er en indflytningsreception for Dansk Naturvidenskabsformidling og Institut for Naturfagenes Didaktik. Men det, vi fejrer, er i høj grad etableringen af et nyt enestående bofællesskab. Et fællesskab med en stor opgave foran sig.

Kære Institut for Naturfagenes Didaktik. Kære Center for Science Didaktik. Kære Dansk Naturvidenskabsformidling.

• Det er jer, der skal brage gennem lydmuren, så flere vælger naturvidenskaben.
• Det er jer, der skal navigere gennem de særlige didaktiske udfordringer, de naturvidenskabelige fag indeholder.
• Det er jer, der skal medvirke til, at undervisning i naturvidenskab i Danmark kommer op i et helt andet luftlag.

Tillykke med bofællesskabet!