Internettet giver frihed, viden og vækst

Det talte ord gælder.

Igennem det seneste halve år har vi set de grimmeste og de smukkeste eksempler på, hvad internettet kan bruges til.

Vi har set, hvordan internettet er blevet brugt til at organisere vold, hærværk og røverier i London. Vi har set, hvordan hackninger og identitetstyveri på nettet skaber store forstyrrelser i folks liv. Og vi har efter massakren i Norge set, hvordan en galning kunne finde næring til sit vanvid på internettet.

Men vi har også set de smukkeste sider.

Da titusindvis af mennesker i foråret demonstrerede for frihed over alt i Nordafrika og Mellemøsten, var der mange forskelle fra land til land. Fra de forholdsvis fredelige revolutioner i Tunesien og Egypten til borgerkrigslignende tilstande i Libyen og voldsomme uroligheder i Syrien, Yemen og andre steder.

Men én ting har været fælles for alle protesterne. De har alle benyttet sig af internettet til at lade deres røst blive hørt.

Sociale medier som Facebook, Twitter, YouTube og Skype er alle blevet brugt flittigt til at sprede frihedens budskab. Fra gade til gade, fra by til by og fra land til land.

Under protesterne i Cairo, var der én af demonstranterne, der opsummerede det sådan her:

"Vi bruger Facebook til at planlægge protesterne, Twitter til at koordinere dem og YouTube til at fortælle verden om dem."

Derfor forsøgte det egyptiske regime at lukke helt ned for internettet.

OECD har forsøgt at sætte tal på, hvad det kostede at lukke internettet. 3-4 procent af Egyptens daglige BNP eller 90 mio. dollar kostede det telesektoren. Og dertil skal lægges tabt indtjening fra de mange virksomheder, der baserer sig på internettet.

Lukker man et lands internet, lukker man af for verden, for viden og for vækst.

Men også herhjemme mærker vi, hvor stor betydning internettet og digitaliseringen har fået for økonomien.

I foråret offentliggjorde Google en rapport, der viste, at internetøkonomien stod for ikke mindre end 5,8 procent af det danske BNP.

Det er et lidt abstrakt tal, men det svarer til 96 mia. kroner. Det er immervæk også en slags penge, når man tænker på, at Storebæltsbroen kostede 21 mia. kroner.

Men vi har slet ikke nået toppen endnu.  I den samme rapport fra Google, blev det forudset, at væksten i internetøkonomien vil fortsætte med 8 procent om året.

Og så sent som i går offentliggjorde vi i Videnskabsministeriet en rapport fra CBS om sammenhængen mellem produktivitet og digitalisering. Konklusionen var: Digitalisering giver plus på bundlinjen, men det er et rigtigt stort plus. 

Rapporten viste, at vi kan få en vækst på 6,5 mia. kroner, hvis andelen af danske virksomheder, der har digitaliseret mindst én intern forretningsfunktion blot stiger med én procent.

6,5 mia. kroner.

Det kan siges meget kort: Vejen til vækst er og bliver digital.

Jeg ved, at rapporten vil blive diskuteret mere indgående på sessionen "Den smarte verden 2020" senere i dag.

Jeg kan kun opfordre til, at rapportens budskab bliver spredt til så mange som muligt. Vi har simpelthen ikke råd til at lade de digitale muligheder gå vores næse forbi. 

Digitaliseringsstrategien

Digitaliseringen spiller en fuldstændig central rolle – både i den private og den offentlige sektor.

I fredags offentliggjorde regeringen, KL og Danske Regioner en ny digitaliseringsstrategi. Det er en strategi, der skal sikre, at Danmark får udnyttet de digitale muligheder meget bedre, end vi gør i dag.

Danskerne er allerede i dag en af verdens mest it-parate befolkninger. Ti års målrettet arbejde med digitalisering – hvoraf mange af jer også gør et stort stykke arbejde – har gjort, at den danske offentlige sektor er i den internationale digitale elite. Den position skal vi fastholde.

Derfor skal digitale selvbetjeningsløsninger i 2015 være det naturlige førstevalg. Det gælder, hvad enten det drejer sig om at bestille nyt pas, vælge vuggestueplads eller søge ind på universitetet. Det vil give borgerne en langt lettere hverdag.

For eksempel kan kontakten med det offentlige klares fra computer eller smart phone døgnet rundt. Samtidig betyder det, at vi kan spare milliarder og atter milliarder på porto og manuel sagsbehandling. 

I strategien vil vi desuden:

• Sikre en ambitiøs satsning på it i folkeskolen
• Sikre en national udbredelse af gode og effektive telemedicinske løsninger 
• Gøre det lettere for virksomhederne at skabe vækst

Det er gode mål. Det er ambitiøse mål. Men hvis vi skal opnå disse mål, er det nødvendigt med et stærkt og velfungerende internet.

Styringen af internettet

Der er vist ingen tvivl om, at internettets magt er større end nogensinde før. Internettet er blevet en hel fundamental infrastruktur på højde med elektricitet, vand og transport.

Netop derfor skal vi også tage styringen af internettet meget seriøst.

Vi står med en meget væsentlig ressource, der skal forvaltes på den bedst mulige måde. Det betyder, at forvaltningen skal være sikker, stabil og gennemsigtigt.

Ansvaret for stabiliteten og sikkerheden er overordnet forankret i organisationen ICANN. ICANN styres i princippet af en lang række interessenter. Det være sig regeringer, erhvervslivet, rettighedshavere, internetudbydere, internetbrugerne og mange flere.

Alle er med til at bestemme, hvordan internettets ressourcer – blandt andet IP-adresser og domæner – skal forvaltes. ICANN besluttede tidligere på sommeren, at det fra januar 2012 skulle være muligt at registrere nye såkaldte topdomæner efter eget valg. Det kunne være altså for eksempel .sport, .medicin og .carlsberg.

ICANN er en ung organisation med ansvar for et meget vigtigt samfundsområde. Men ICANN's administration har været udsat for alvorlig kritik gennem de seneste år. Kritikken går blandt andet på, at ICANN ikke er lydhør nok over for regeringernes anbefalinger om de nye domæner. Derfor ønsker nogle lande, som eksempelvis Kina og Rusland, at administrationen af domænenavne lægges ind under FN.

Det, mener jeg, ikke er vejen frem. Det er en styrke, at så mange interessenter kan høres som muligt.

Derfor er jeg glad for, at et udvalg af eksperter er kommet med en række anbefalinger, som skal hjælpe ICANN i den rigtige retning. De anbefalinger glæder jeg mig til at se resultaterne af.

For det er vigtigt, at beslutninger om internettets ressourcer bliver truffet på ansvarlig og gennemsigtig vis til gavn for hele internetsamfundet.

Afslutning

Der er masser af grunde til at mødes for at tale om internettet som en ressource. Det er en ressource, der skal plejes og passes, så den kan vokse.

Kun ved at have dialogen, ved at tale sammen, kan vi blive enige om, i hvilken retning det skal vokse, så det kan udnyttes til fælles bedste.

Så der er ingen tvivl: Internettet er en ressource for frihed. For frihedselskende borgere overalt i verden og for planlægningen af hver enkelt borgers liv.

Internettet er en ressource for viden. For deling af viden mellem borgere, mellem virksomheder og mellem lande.

Og internettet er en ressource for vækst. For vækst i velstand og velfærd.

Derfor er denne konference vigtig. Rigtig god arbejdslyst.

Må I blive kloge sammen.