Forskere er nørdede

Myter om forskere og forskning

Deres Kongelige Højhed Prinsesse Marie, overborgmester, mine damer og herrer.

Forskere er nørdede, verdensfjerne og kedelige! Forskning er uforståelig! Og forskere er i øvrigt kun hvidhårede gamle mænd! Der findes nok af sejlivede myter om forskere og forskning. Og som myter er flest – er de langt fra virkeligheden. Så dem vil jeg gerne være med til at aflive!

Forskere er nørdede, verdensfjerne og kedelige

Lad mig starte med myten om, at forskere er nørdede, verdensfjerne og kedelige. Ja, forskere er nørdede i den forstand, at de er usandsynligt nysgerrige!

Men det er godt at være nysgerrig og at vide noget. Det giver respekt at være klog. Og heldigvis er det blevet sejt at være nørd.

Man kan sikkert finde forskere, der er distræte. Men billedet af verdensfjerne videnskabsmænd i fodformede sko, iklædt hvide kitler, rumsterende rundt i et laboratorium – er langt fra virkeligheden.

Det er spændende at være forsker. Og forskere er spændende. Jeg kan garantere for, at det ikke er spor kedeligt at sidde til bords med en forsker, der ved alt om tsunamier, teknologien bag iPad'en eller pyramidernes hemmeligheder. Begavet selskab er en gave.

Forskere er mænd

Lad os samtidig få aflivet myten om, at forskere altid er mænd. Tag bare de ph.d.-studerende, der deltager i konkurrencen Stjerner med hjerner senere i dag. Her er der fem kvinder og tre mænd.

Og faktisk er næsten halvdelen af landets ph.d.-studerende i dag kvinder. Desværre er det ingen myte, at der er få kvinder, der kan kalde sig professor. Kun én ud af syv danske professorer er kvinde. Det er ikke tilfredsstillende.

Jeg håber, at arrangementer som Forskningens Døgn kan inspirere både piger og drenge til at opdage det fantastiske ved forskning. Og forhåbentlig er der nogle af jer gymnasieelever her i dag, der vælger at gå forskervejen. Og måske ser vi nogle af de kvindelige stjerner med hjerner, som vi møder om lidt, i prestigefyldte professorater en gang i fremtiden.

Forskning er uforståelig

Det er også en myte, at forskning er uforståelig. Forskning handler grundlæggende om at finde ud af det, som vi endnu ikke ved. Så det er klart, at niveauet er højt, og at det er kompliceret stof.

Men derfor kan det godt formidles, så det kan forstås. Det er vinderen af Forskningskommunikationsprisen, som vi afslører lige om lidt, et rigtigt godt eksempel på.

Vi kan ikke undvære forskningen

Vi kan ikke undvære forskningen. Uden forskningen – ingen insulin til sukkersyge. Uden forskningen – ingen løsninger på CO2-problematikken. Uden forskningen – intet internet eller mobiltelefoner.

Forskningen er en del af hverdagen og baner vejen for fremtiden. Og Forskningens Døgn hjælper til med at øge opmærksomheden og vække interessen for forskning hos alle danskere.

Rundt omkring i landet er der det næste døgn alle tænkelige typer af arrangementer, der formidler forskning og forskningsresultater for børn, unge og voksne.

• I Kolding kan man høre, hvad man egentlig lærer, når man for eksempel spiller computerspillet World of Warcraft.
• På Sygehuset i Vendsyssel vises et girafhjerte frem for at forklare, hvordan det kan bruges til at lære mere om menneskets blodtryk.
• I Aabenraa kan man blive klogere på sammenhæng mellem, hvad vi spiser, og hvordan vi lærer.
• Og lige her uden for på Rådhuspladsen står Mobile Science Center klar og fortæller om fremtidens biler, der kører på el og brint.

Forskning afliver myter

Det er egentlig selvmodsigende, at der er myter om netop forskere og forskning. For forskning handler grundlæggende om at aflive myter.

Forskning klæder myterne af, så der kun er fakta tilbage. Forskning handler om at nå nye mål og få større indsigt. Forskning er historien om at flytte grænser for vores erkendelse.

Og heltene i den historie er forskerne. Det er forskernes nysgerrighed, deres vilje til viden og deres stræben efter at blive klogere, der gør, at de undersøger det ukendte. Og det lyder egentlig ikke særlig kedeligt.

Så lad os begrave myterne. Forskning og forskere er fulde af liv. Og Forskningens Døgn hjælper med til at gøre opmærksom på forskningens fantastiske, levende verden.

• Eske Willerslev modtager Forskningskommunikationsprisen 2011