Et usædvanligt år for KU

Det talte ord gælder.

Annus horribilis

Kære ministre, bestyrelsesformand, medlemmer af bestyrelsen, rektor. Kære allesammen.

Annus horribilis. Det var de ord, Dronning Elizabeth II benyttede til at beskrive 1992. Og det var mildest talt et horribelt år for det britiske kongehus.

Året startede med annonceringen af Prins Andrew og Hertuginden af Yorks separation. Nogle få måneder senere gik billeder af hertuginden i topløs figur verden rundt. Senere på året ødelagde en storbrand det meste af det kongelige slot Windsor Castle. Og der opstod efterfølgende en folkelig debat om, hvorvidt skatteyderne skulle betale for genetableringen af slottet. For at det ikke skulle være nok, annoncerede kongehuset kort tid efter, at Prins Charles og Diana skulle separeres.

Ja, man forstod godt dronningens bekymringer.

Nu er Københavns Universitet ikke det britiske kongehus. Nils Strandberg er ikke Dronning Elizabeth. Og Ralf Hemmingsen er ikke Prins Charles. Men jeg tror godt, at man kan sige, at det seneste år har været et annus horribilis for Københavns Universitet.

Det er lykkedes pressen at få en meget positiv historie om etableringen af et nyt bibliotek til at handle om bogafbrændinger.

Der har været studerende, der med rette har protesteret over for, at de får for lidt undervisning.

Men årets største sag har været en hjerneforsker, der sandsynligvis har været mere uredelig end redelig. Omfanget kender vi jo strengt taget ikke endnu. Det ser forskerne på.

Sagen har fyldt rigtig meget. Hvem sagde, at journalister ikke interesserer sig for universiteterne? Men det er en ulykkelig sag, som har skadet Københavns Universitets omdømme.

Formanden og jeg har drøftet – og drøfter fortsat - KU's håndtering af sagen. Vi kender hinandens synspunkter.

Alle har lært meget af sagen. Nu bør fokus være det fremadrettede.

Ledelsesstrukturen er ikke problemet

I kølvandet på sagen om Milena Penkowa og ligeledes ledelsessituationen på CBS har nogen udnævnt ledelsesstrukturen på universiteterne som roden til alt ondt.

Jeg er helt uenig.

Vi har i Danmark en universitetslov, der sikrer universiteternes selvstyre. Det er et princip, vi skal værne om.

Med universitetsloven i 2003 blev universiteterne selvejende institutioner. Og en bestyrelse med flertal af udefra kommende medlemmer blev universitetets øverste myndighed. Formålet med loven var dels at styrke universitetsledelsens handle- og beslutningskraft. Og dels at øge universiteternes frihedsgrader i forhold til ministeren og den øvrige statslige forvaltning.

Det er min faste overbevisning, at det er en god og nyskabende ledelsesreform.

Verden har forandret sig mange gange siden 1968!

Princippet om universiteternes selvstyre skal ikke ændres. Og universiteterne skal ikke detailstyres fra Christiansborg.

Men på den anden side er universiteterne ikke fritsvævende atomer i et endeløst univers. De er en del af samfundet og nødvendige i formuleringen af svaret på morgendagens spørgsmål.

Selvfølgelig skal vi have en klar arbejdsdeling mellem politikere og forskere – det er jeg helt enig med rektor i.

Jeg ser gerne en konstruktiv debat om god ledelse på alle landets universiteter.

Universiteter er ikke private virksomheder

For mig er det vigtigt at understrege, at man ikke blot kan sidestille universiteter med store private virksomheder.

Jo, universiteterne skal bidrage til økonomisk vækst. De skal levere forskning af højeste standard. Og de skal uddanne faglig dygtige unge med globalt udsyn og et stærkt intraprenant gen. Og der skal være orden i økonomien.

Men universiteterne skal også bidrage til befolkningens oplysning og demokratiske dannelse. Universiteterne skal være med til at bevare og udfordre samfundets kulturelle og intellektuelle liv og værdier. Og universiteterne skal medvirke til at sikre en fri, saglig og kritisk offentlig debat.

Det er afgørende, at universiteternes bestyrelser tager højde for universitetets særkende. At være medlem af bestyrelsen for et universitet kræver noget særligt af både bestyrelsen i sin helhed og det enkelte medlem.

I torsdags vedtog Folketinget en række ændringer af universitetsloven.

Én af justeringerne er at bestyrelser og ledelse forpligtes til at sikre medinddragelse og medbestemmelse til ansatte og studerende. Og de har samtidig friheden til at gøre det på den måde, der passer bedst til det enkelte universitet.

Det synes jeg illustrerer det bedste i den ledelsesmodel, vi har på universiteterne.

Så rydder vi også op i de uoverskuelige, svulmende, processuelt fokuserede udviklingskontrakter. I stedet for 40 til 50 mål, der stritter i alle retninger, får universiteterne fremover 3 til 5 mål, som ministeren fastsætter ud fra samfundets behov, og 3 til 5 mål som universiteterne selv fastsætter.

Hvilken forenkling!

Den del af loven har vi haft en semantisk øvelse omkring. Der er dog intet ændret på indholdssiden. 

2020 planen

I de seneste uger har regeringen forhandlet en 2020-plan på plads.

En ansvarlig økonomisk politik er en forudsætning for, at Danmark også i fremtiden kan være et af verdens bedste lande at leve i. Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Viden er fundamentet for vækst.

Universiteterne rolle er naturligvis helt afgørende.

Hvis Danmark skal klare sig i en global konkurrence, så kræver det, at universiteterne forstår, at de – blandt andre forpligtelser – også skal indgå i den værdikæde, som sikrer, at vi fremadrettet kan skabe nye og innovative løsninger, der kan omsættes kommercielt.

Vi skal leve af viden.
Vi skal leve af højtkvalificerede kandidater
Vi skal leve af forskere med nye ideer.

Fantastisk år for Københavns Universitet

Nu indledte jeg talen med annus horribilis.

Modstykket findes: Annus mirabilis. Og det har faktisk på flere områder også været et fantastisk år for Københavns Universitet.

• Med 6416 nye bachelorstuderende i 2010 har universitetet haft det største optag nogensinde.
• Universitetet modtog danmarkshistoriens hidtil største private forskningsdonation på 885 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
• Og 2010 var i høj grad også året, hvor rammerne for flere af universitetets nye byggerier faldt på plads.

I de kommende år vil der skyde topmoderne laboratorier og bygninger op rundt på universitetets fakulteter, der vil sætte et aftryk på bybilledet i København, som ikke er set siden Christian den fjerdes tid.

KU har også i det forløbne år med initiativet "den gode uddannelse" sat øget fokus på koblingen mellem forskning og uddannelse og nye undervisningsformer.

Og KU har iværksat en række initiativer, der skal understøtte innovation og iværksætteri. Blandt andet ønsker man at introducere alle studerende for entreprenørskab, og tredoble antallet af studerende der gennemgår et entreprenørskab kursus i studietiden.

Det er nogle spændende initiativer, som jeg glæder mig meget til at se blive udfoldet.

Et usædvanligt år for Københavns Universitet

Annus horribilis. Annus mirabillis.

Det har været et usædvanligt år for Københavns Universitet.

Man siger, at humor er lig med tragik plus tid – at vi med tiden lærer at trække på smilebåndet af selv store tragedier.

Når det gælder Penkowa-sagen, er avisernes karikatur-tegnere og bagsideredaktører allerede begyndt at more sig. Der går nok noget tid, inden vi andre kan gøre det samme. Det har ved gud ikke været sjovt.

Det er klart, at der skal værnes om Københavns Universitets omdømme.

Københavns Universitet er et af Europas store universiteter. Det er af de ældste i Nordeuropa. Og det er det største universitet i Norden. Der hviler et særligt ansvar. En særlig forpligtelse. Det er jeg også helt overbevist om, at universitetet vil leve op til.

Rektor sluttede sin tale af med at sige: at kontrol er godt. Tillid er bare bedre. Jeg er enig. Tillid er frihed... men under ansvar. Og jeg tror, at jeg vil bruge Reagans gamle bon mot: Trust, but verify.

Hvert år siden 1957 har Dronning Elizabeths juletale været tv-transmitteret. Det skrækkelige år 1992 var ingen undtagelse. Men dronningen havde overskud til at se fremad, og tillad mig at benytte og opdatere hendes udtalelse i den sammenhæng:

"2012 will certainly bring new challenges, but let us resolve to meet it with fresh hope in our hearts".

Med de ord ønsker jeg Københavns Universitet en masse anni mirabili fremover.