Dialogforum 2011: Stærke uddannelser

Det talte ord gælder.

Velkommen til Dialogforum. Foruden universitetsledelser så vil jeg gerne byde velkommen til ikke mindst studenterorganisationerne, til erhvervs- og faglige organisationer og som noget nyt i år også til forskningsrådsformændene.

Også velkommen til Alsion, der huser Syddansk Universitet, en forskerpark og en koncertsal, hvor de forbereder Den Jyske Operas opsætning af en af de mest livsbekræftende og lidenskabelige operaer: Barberen i Sevilla!

Vi befinder os altså lige nu på et sted, hvor uddannelse, forskning, erhvervsliv forenes med passion og indlevelse. Kan man forestille sig en mere optimal ramme om Dialogforum?

Jeg finder det passende, at vi afholder de årlige dialogfora på de forskellige universiteter. Vi starter således en ny tradition i år ved at benytte et af SDU's auditorier.

Der skal en dygtig dirigent til at styre et symfoniorkester bestående af engagerede solister. Jeg er rigtig glad for at kunne byde Adam Holm velkommen i rollen som dirigent.

Som ouverture til dette dialogforum vil jeg gerne dele nogle refleksioner og ideer med jer: "Man må indeholde kaos for at kunne føde en dansende stjerne", har flere filosoffer konkluderet.

Jeg anerkender, at landets universitetsledelser må indeholde en vis portion kaos for at kunne levere de dansende stjerner, som universiteterne skal være. For at fastholde universiteternes væsentlige rolle i samfundet, skal der forandres. Det er en rammebetingelse for moderne universiteter.

Udfordringerne

Universiteterne skal befordre og forberede os på den individuelle, den nationale, den globale udvikling. Universiteterne skal afspejle, udfordre, dokumentere udviklingen.

Universiteterne skal give de studerende dyb indsigt, forberede de studerende på den komplekse verden, på at omdanne viden til muligheder, på at agere i et globalt, mangfoldigt samfund uden at den enkelte studerende mister sine rødder. Vi skal forstå os selv. Vi skal forstå verden.

Jeg vil gerne anerkende, at "danske universiteter" ikke er en homogen, stillestående enhed. Heldigvis. I er i sandhed dynamiske. Og I er unikke. Det betyder, at nogle af jer allerede er langt med at implementere nogle af de områder, jeg nu vil benævne. Andre er måske ikke begyndt at overveje det endnu.

Siden sidst

Siden vi var samlet til Dialogforum 2010 er der unægtelig sket meget. Den nye forskningsrådslov er vedtaget og i fuld gang med at blive implementeret.

Universitetsledelserne og jeg havde i forsommeren en sand tal-krig i offentligheden. Den gavnede ingen. Den bekræftede måske uheldigvis snarere nogle politikeres fordomme om de krævende universiteter.

Midt i det hele, gik vi i gang med de politiske forhandlinger om revision af universitetsloven. Jeg startede ud med grundige drøftelser med oppositionen af begrebet tillid. Meget grundige drøftelser. For nogle i forligskredsen: frustrerende lange og grundige drøftelser.

Men drøftelserne var nødvendige. For hvad nytter det at erklære, man har tillid til universiteterne og vil give dem frihed – hvis de selv samme politikere et kort øjeblik efter vil regulere i detaljer, når enkeltsagerne opstår og når avisernes spalter? Det er da ambivalens! Og ikke til glæde for nogen – i hvert fald ikke universiteterne!

Hen over efteråret fik vi dog forhandlet os til rette om:

• det store kapitel 3 i universitetsloven – herunder, de forbedrede muligheder for at definere individuelle løsninger for de enkelte universiteter – men også en præcisering af forskningsfriheden og forpligtigelsen til at involvere medarbejdere og studerende i beslutningsprocesser
• om betydelige forenklinger i forhold til det internationale samarbejde
• om nye, markant forenklede udviklingskontrakter
• om selveje-delen

Som I ved, har universitetsloven nu været i høring og til første behandling i Folketinget. Vi forventer, at ændringerne – og dermed de øgede frihedsgrader – kan træde i kraft den 1. juli i år.

Sensommeren bød også på besøg på alle landets universiteter. Jeg vil gerne takke for særdeles inspirerende arrangementer. Jeg lærte meget, men tillader mig dog en særlig tak til de studerende – det er ikke mindst debatterne med jer, jeg erindrer.

Det samme er også gældende for de "grønne-te-møder", jeg har med studenterorganisationerne på ministerkontoret. Tak for åben og ærlig dialog. Vi er ikke altid enige, men vi er lydhøre.

November vil jeg altid erindre som måneden, hvor vi afsluttede efterårets GLO-forhandlinger. I kender alle resultaterne, men sagt af en jyde, så blev resultatet ikke så ringe endda.

Uddannelser der matcher samfundets behov

For knap to måneder siden præsenterede jeg "Uddannelser, der matcher samfundets behov" for regeringens vækstforum. De tiltag er jeg i fuld gang med at implementere, så vi kan få fremmet væksten: Det vigtigste er, at vi får øget relevansen og kvaliteten af vores uddannelser.

En femårig universitetsuddannelse skal naturligvis føre til beskæftigelse. Universiteterne skal derfor levere de uddannelser og de kompetencer, samfundet har brug for. Vi skal blandt andet bruge kandidater, der foruden dyb faglig indsigt også er i besiddelse af global forståelse og har et veludviklet intraprenant gen, så viden bliver omsat til nye ideer.

Ét af tiltagene for i øget grad at forstå samfundets behov er at revitalisere aftagerpanelerne. Jeg vil klart opfordre jer til at benytte jer af den uudtømmelige inspirationskilde, det er at have en tæt dialog med aftagerne af de kandidater, I uddanner.

Som videnskabsminister vil jeg tage flere initiativer:

Jeg etablerer et nationalt aftagerforum med det formål at drøfte relevansen af de eksisterende uddannelser og behovet for nye. Vi har i Danmark flere end 800 universitetsuddannelser! Universiteternes iver efter at etablere nye uddannelser er glædeligvis stor. Men I bør også overveje, om det samfundsmæssigt er det klogeste at opretholde alle eksisterende uddannelser – det er ikke helt nemt at være hverken studerende eller aftager i denne jungle af uddannelser.

Det nationale aftagerforum vil også skulle overveje tiltag, der fremmer samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne. Deltagere vil være repræsentanter fra universiteterne, fra aftagerpanelerne og eksterne inspiratorer. Det nationale aftagerforum nedsættes her i foråret.

Jeg vil også invitere til en årlig aftager-konference, hvor samtlige medlemmer af aftagerpanelerne inviteres til at udveksle inspiration – også fra internationale cases. Her vil blive tale om både et fysisk møde og et virtuelt inspirationsforum. Første konference afholdes inden sommerferien.

Der skal en tættere dialog til med arbejdsmarkedet. Mærsk efterspørger geofysikere. Haldor Topsøe kan ikke få nok ingeniører og kan ikke få de rigtige ingeniører. Vi kommer til at mangle økonomer.

Vi skal derfor også drøfte med aftagerne, hvorledes de – sammen med universiteterne – kan bidrage til at gøre de unge interesseret i at søge netop sådanne uddannelser.

Samfundets behov er også flere kandidater. Her vil jeg gerne kvittere for aftalen med jer om også i år at øge optaget. Den demografiske udvikling betyder endvidere, at vi skal blive dygtigere til at tiltrække dygtige, internationale talenter.

For at kunne fastholde de internationale studerende, skal de i løbet af deres studier i Danmark møde danske virksomheder, så de får et indtryk af det danske arbejdsmarked. Her er der brug for, at universiteterne og erhvervsorganisationerne arbejder tættere sammen. Jeg har de seneste uger haft møder med erhvervsvirksomheder og organisationer herom. Virksomhederne står klar med åbne arme.

Øget fleksibilitet i forhold til nye uddannelser

Et andet tiltag for at kunne matche samfundets behov, er øget fleksibilitet i designet af nye uddannelser. Også her har jeg iværksat flere tiltag:

1. Jeg vil ændre akkrediteringen af uddannelserne. Og her har jeg sat turbo på opgaven.

Jeg begynder de politiske drøftelser allerede i maj om at omlægge den nuværende akkreditering til institutions-akkreditering. Går alt som planlagt, kan jeg fremsætte lovforslaget i oktober, og omlægningen kan træde i kraft fra 1. januar 2012.

I samme omgang vil jeg gøre det muligt, at udtage uddannelser, der over en årrække ikke har ført til tilfredsstillende beskæftigelse, til sær-akkreditering. Naturligvis med det formål at forbedre uddannelsen, så indholdet kan blive mere relevant.

2. Et yderligere tiltag er at give universiteterne mulighed for at designe nye, etårige kandidatuddannelser.

Generelt synes bacheloruddannelserne at være mindre attraktive for arbejdsmarkedet. Kun ti procent afslutter universitetsstudierne med en bachelorgrad. Med inspiration fra blandt andet England mener jeg, I skal have mulighed for – når I designer nye kandidatuddannelser – at kunne tilrettelægge nye etårige kandidatforløb.

Også her starter jeg de politiske drøftelser før sommerferien og håber at kunne fremsætte lovforslaget i efteråret, så lovændringen kan træde i kraft juli 2012. Der er desuden behov for at øge de studerendes globale forståelse. Derfor skal studie og praktikophold i udlandet fremmes.

De studerende kommer efter endt uddannelse ud i en verden, hvor arbejdsopgaverne løses sammen med internationale aktører eller direkte på den globale scene. Derfor skal vores kandidater have en øget global forståelse. Denne sag var en af mine første politiske markeringer.

Nu har jeg i universitetsloven fremmet mulighederne, og jeg har noteret mig universiteternes opbakning til, der nu kan indføres obligatorisk udenlandsophold på relevante studier. Nu er det så op til universiteterne at fjerne det administrative bøvl, jeg hører fra de studerende, de stadig bliver udsat for, når de gerne vil til udlandet.

Mere fokus på elitestuderende

Med ambitionen om at give den enkelte studerende de optimale muligheder for at udfolde sit talent og dermed sikre, at universiteterne kan uddanne virkelig dygtige kandidater, skal vi i Danmark turde dyrke talenterne!

I dag er der en lang række muligheder for talentfulde forskere. Men der er ikke samme opmærksomhed på – og muligheder for – de talentfulde studerende. Det skal ændres.

Vi skal have mere fokus på de særligt talentfulde studerende. De skal kunne tage flere kurser og læse flere fag. De skal hædres med titler som "cum laude". Jeg nægter at tro, at vi ikke kan holde fast i bredden, samtidig med at vi styrker eliten. I stedet for at holde talenterne nede, skal de dyrkes.

Jeg er i gang med det forberedende lovgivningsarbejde, der går forud for de politiske forhandlinger. Fremtidens undervisningsmiljøer skal også føre til mere læring.

Vi har løftet taxameterne til samfundsfag og humaniora. Det er gjort i forventningen om mere og bedre undervisning. Så er det simpelthen ikke i orden, at det ikke sker. Der er brug for nytænkning og for ny viden på området.

Undervisningskvaliteten skal løftes

Jeg tog i efteråret initiativ til konferencen om undervisningskvalitet. Jeg vil gerne kvittere for, at I fra universitetsledelserne mødte så talstærkt op og engagerede jer i udfordringerne.

Jeg har forstået det sådan, at universitetsledelserne har erkendt vigtigheden af at sikre undervisningskvaliteten. Det er jeg naturligvis helt enig i! Jeg forstår, at I også er i gang med at iværksætte forskning på området. Vi kommer til at drøfte initiativer til at løfte undervisningskvaliteten, når vi indleder forhandlingerne om udviklingskontrakterne for 2012-2015.

Med til at sikre undervisningskvaliteten er også undervisernes forståelse for den nødvendige erhvervsparathed. Hvordan kan man forberede de studerende på et virke i den offentlige eller private sektor, hvis ikke man som underviser selv har kendskab dertil?

Derfor håber jeg, universitetsledelserne, når I ansætter undervisere, også vægter for eksempel ledelseserfaring, erfaring fra erhvervslivet. Husk også, at bestyrelsesposter i virksomheder kan give en værdifuld indsigt.

Og glem ikke, at når kandidaterne efter endt studie får ansættelse i den offentlige eller private sektor, så arbejdes der på tværs af forskellige faglige discipliner. Ikke kun i projektteams, som flere af jer for længst er begyndt at undervise i, men sammen med faglige profiler, der komplementerer kandidaternes. Den arbejdssituation skal dele af undervisningen afspejle.

Vi skal også have flere undervisere, der har forståelse for begreber som intra- og entreprenørskab. Det er helt utilstrækkeligt, at kun otte procent af de universitetsstuderende ifølge Fonden for Entreprenørskab stifter bekendtskab med intraprenørskab i løbet af deres studier. Jeg tror ikke, løsningen blot er flere kurser.

Jeg er overbevist om – fra egne oplevelser på henholdsvis MIT og Stanford, men jo også fra den didaktiske forskning – at intraprenørskab også er en måde at undervise på, en metode til løbende at udfordre de studerende på, hvorledes den opnåede indsigt kan omsættes til nye ideer.

Vi har brug for vækst i Danmark. Vi skal løfte innovationshøjden betydeligt. Vi skal blive meget dygtigere entreprenører. Der gøres en brav indsats på enkelte institutter, men man må simpelthen ikke kunne undgå at få pirret sit intraprenante gen, når man læser på et universitet i Danmark.

Derfor har jeg nu inviteret rektorerne med til Stanford lige før sommerferien, så vi kan få drøftet, hvorledes alle universiteter kan blive mere intraprenante – jeg har naturligvis den lumske bagtanke, at turen også vil tænde alle deltageres innovationsflamme.

Digitalisering af universiteterne

Et andet element, der kan forny og fremme undervisningskvaliteten er digitalisering af universiteterne. Det er min ambition, at vi i løbet af få år har fuldt digitale universiteter.

Et område er administrationen, hvor I jo på de forskellige universiteter er godt i gang med at implementere den tiltrængte effektivisering. Men i interaktionen med de studerende er der stadig mange uudnyttede muligheder. Og i særklasse, når det gælder at benytte digitaliseringens mange muligheder i undervisningen.

I mandags fik jeg SDU's forbilledlige projekt om mobil e-lærring præsenteret. Det var meget overbevisende at høre de studerende fortælle, hvordan de nu – og jeg citerer:

"i hidtil uset omfang og med fornyet energi" forberedte sig på kommende forelæsninger ved at studere undervisernes materiale på forhånd eller ved digitalt at kommentere undervisernes materiale. De studerende fortalte, at de nu meget mere målrettet kunne bruge rejsetiden i toget.

Eller når de var "tvangsindlagt til at sidde i idrætshallen i weekenden og følge kærestens håndboldkampe, så kunne man jo lige trække en artikel fra black board'et og ned på Ipad'en".

Det er økonomisk fornuftigt og lettilgængeligt at benytte cloud computing. ITU og KU er involveret i projektet om at identificere barriererne hermed og finde de mulige løsninger. Vi er nået til de juridiske aspekter. Dem undersøger vi i dialog mellem IT- og Telestyrelsen og Datatilsynet.

Århus Universitet har gang i pilotprojekt med sikkerhed i forbindelse med digitale eksamener. 2012 er det for alvor slut med femlags-gennemslagspapir til eksamen. På alle universiteter.Så jo, I er på vej ...

Men digitalisering af universiteterne fordrer også ledelsens engagement. Jeg er overbevist om, at øget digitalisering af universiteterne vil kunne fremme udbyttet af ressourcerne: administrativt, undervisningsmæssigt. Men vi vil også opnå en fleksibilitet (blandt andet tidsmæssigt, geografisk), som jeg tror, både de studerende, underviserne og administratorerne vil skatte.

Mere samarbejde med erhvervslivet

De seneste år har alle universiteter øget samarbejdet med erhvervslivet. Det håber jeg, I vil fortsætte, for et sådant samarbejde rummer betydelige perspektiver.

For nogle drejer det sig om medfinansiering af ph.d.-uddannelser; andre samarbejder om projektopgaver og mentorordninger, nogle om flere eksterne lektorater, andre igen om forskningssponsorater. Og med fondene drøftes for eksempel mulighed for bidrag til forskning eller byggerier.

Jeg har den seneste tid haft en del møder med erhvervsvirksomheder og erhvervsorganisationerne. Konklusionen er klar: Universiteterne udnytter slet ikke mulighederne, og erhvervslivet efterlyser – nogle steder skal jeg skynde mig at indrømme – klare visioner for samarbejdet.

Jeg vil derfor opfordre de universiteter, der endnu ikke har en sammenhængende strategi for samarbejdet med erhvervslivet og fondene, til at få udarbejdet en sådan.

Universitetsledelserne har efterlyst eksempler på, hvilke strategiske mål, der kunne indgå i de nye udviklingskontrakter. En strategi for samarbejdet med erhvervslivet og de private fonde er et sådant eksempel.

Finansiering af universiteterne

Det leder mig helt naturligt til at sige noget om den fremtidige finansiering af universiteterne. Ikke at samarbejdet med erhvervslivet og fondene skal begrænses til et økonomisk samarbejde – det ville være for fattigt.

Men fordi vi skal have startet drøftelsen af, hvorledes vi finansierer den fremtidige drift af universiteterne. Regeringen har de seneste år løftet investeringerne til både forskning og uddannelse. Og vi har allerede i finansloven for 2011 afsat en pulje til videreførelse af initiativerne fra Globaliseringspuljen, når denne ophører efter 2012.

Men stigningen i bevillingerne er der ikke samfundsøkonomisk mulighed for at fortsætte. Af alle i dette land, burde landets højeste undervisnings- og forskningsinstitutioner forstå, at regeringens mål om at fastholde en procent af BNP samfundsøkonomisk set er ambitiøst.

Opgaven, som universiteterne og jeg i fællesskab skal løse, er derfor:

• Hvordan får vi mere undervisning til flere studerende for den nuværende investering?
• Hvordan sikrer vi, at vi anvender investeringen i uddannelse og forskning klogest?
• Fra hvilke kilder – ud over statskassen – kan vi fremover tiltrække ressourcer?

Vi har de seneste år kunnet følge landets allerstørste virksomheder være i økonomisk krise, vise ledelsesmæssigt mod til at gennemføre interne omprioriteringer og nu fremstå mere rentable og vitale end tidligere.

Man kan ikke sammenligne universiteternes udfordringer med virksomhedernes: Universiteterne er ikke truet på deres eksistens, og "kunderne" strømmer til universiteterne!

Jeg vil dog appellere til, at universitetsledelserne – herunder jo ikke mindst bestyrelserne – drøfter, hvorledes sammensætningen af det enkelte universitets fremtidige finansiering kan se ud.

Lad mig afslutningsvis vende tilbage til operaen. De fleste operaer er dramatiske og ender ofte tragisk. Det gælder dog ikke Barberen i Sevilla.

Her er ingen skæbnetunge akkorder, æresdrab eller døende helte. Her er godt nok en gnavpot med udfordringer – men helten finder løsningerne! Hovedpersonens tanker er nu og da kaotiske – men han forstår at omsætte kaos til "en dansende stjerne".

Jeg ønsker alle et udbytterigt Dialogforum!

• Læs mere om Dialogforum 2011 hos Universitets- og Bygningsstyrelsen