Det digitale sprog er vor tids lingua franca

Det talte ord gælder.

Danskerne skal tale flydende digitalt

Da Europa rejste sig fra middelalderens mørke, havde man brug for et fælles sprog. Det skulle være et sprog, der kunne bruges over hele Europa. Folk skulle kunne handle og udveksle ideer på tværs af landegrænser.

Latin blev sproget, som alle kunne blive enige om at anvende. Videnskabsfolk fra Kopernikus over Newton tyede alle til latin, fordi de ville sprede deres ideer mest muligt.

Hvis man skulle gøre sig gældende på dén tid, var latin en fuldstændig nødvendig kompetence. Sådan blev latin et såkaldt lingua franca – det fælles sprog, som alle måtte mestre.

I vore dage er der ikke mange, der har brug for latin. Nej, i den globaliserede verden er det en anden kompetence, et andet "sprog", der er nødvendigt for at gøre sig gældende. Og det er it-kompetencer.

I den digitale tidsalder er der ingen vej udenom. Hvis man skal handle, kommunikere, uddanne sig og på alle måder agere som borger, kræver det gode it-kompetencer. Det digitale sprog er vor tids lingua franca. Taler man ikke flydende digitalt, kommer man ikke til orde – hverken nationalt eller internationalt.

Fremtidens kompetencer

For de digitale muligheder skal bruges til at løse de udfordringer, vi står over for. Konkurrencen fra Fjernøsten, der presser vore arbejdspladser. Det aldrende samfund, der presser vores velfærd. Og de stigende forventninger, der presser vores offentlige service.

Ja, der er rigtig mange og store udfordringer, men jeg synes, det er vigtigere at tænke på de muligheder, som den digitale, globale verden giver os. Derfor går vi i regeringen i offensiven. Vi vil prioritere 130 millioner kroner til telemedicin, målrette investeringer i ny velfærdsteknologi og sikre, at alle danskere har en digital postkasse.

Vi vil gribe muligheden for at konkurrere på globale markeder til at skabe nye, højproduktive arbejdspladser. Vi vil gribe dagen og introducere ny digital teknologi og forny den offentlige service til glæde for borgerne. Vi vil være en vindernation i den digitale tidsalder.

Heldigvis skal vi ikke starte på digitalt for begyndere. For Danmark er "digitalt" et fortsættersprog. Det skyldes blandt andet, at:

• vi har en rigtig god digital infrastruktur
• de digitale tilbud anvendes bredt i den offentlige sektor – blandt borgere og virksomheder
• og så skyldes det ikke mindst, at danskerne er flittige e-forbrugere

Så vi er optimistiske – men absolut ikke tilbagelænede. For man kan ikke tænke, at det går da meget godt og lade stå til. Så bliver vi overhalet indenom med en fart, vi dårligt kan forestille os.

Den digitale udvikling går stærkt, og de medier og teknologier, vi kender i dag, vil være forældede i morgen – og det samme vil nogle af de færdigheder, der er nødvendige for at bruge dem.

"Digitalt" er ikke et dødt sprog som latin, men et "sprog" i rivende udvikling. Ikke mange mennesker kan eller har brug for i dag at kunne betjene en kortbølgeradio, en telegraf eller en DOS-baseret computer.

På samme måde må vi forvente, at færdigheder knyttet til vor tids medier og teknologier i fremtiden ikke vil være tilstrækkelige, eller måske direkte uanvendelige. De kompetencer, vi taler om, kommer til at udvikle sig med rivende hast. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu spørger os selv:

• Hvad skal vi kunne i fremtiden?
• Hvor skal vi styrke vores kompetencer?
• Hvordan udnytter vi vores digitale forspring?

Det korte svar er, at borgerne skal have de kompetencer, som er nødvendige for at kunne gøre sig gældende på fremtidens arbejdsmarked, i fremtidens skole eller som brugere af de fremtidige digitale løsninger.

Det er et godt kort svar, men vi skal også have et lidt længere svar. Derfor har jeg i mit arbejdsprogram – Digitale veje til vækst – sat et arbejde i gang om netop fremtidens kompetencer.

Vi skal identificere og skabe opbakning til formuleringen af et sæt e-borgerkompetencer. Kort sagt: Hvad skal vi kunne Når vi ved dét, kan vi indrette den fremtidige kompetenceindsats derefter. Derfor har vi i Videnskabsministeriet gennemført en række interviews med eksperter, forskere og borgere om fremtidens e-borgerkompetencer.

Denne omfattende antropologiske undersøgelse har blandt andet vist, at der er bred opbakning til at definere et sæt af e-borgerkompetencer. Det er dog også klart, at der ikke bør være tale om et konkret sæt praktiske it-færdigheder, for de bliver hurtigt forældede.

Derimod bør fokus være på den strategiske brug af de digitale muligheder: det at kunne samarbejde og bidrage, være innovativ, forholde sig kritisk samt at kunne viderebearbejde andres materialer til en ny meningsfuld brug.

Uden at foregribe jeres resultater er det kort sagt diskussionen og processen med at definere kompetencerne, som er vigtig, og den bør ikke ende med et sæt kompetencer, der er hugget i granit.

Det er med det afsæt, at jeg håber, at I i dag vil hjælpe os med at prøve at kigge ind i fremtiden. Og apropos: Vi har brug for netop jeres kompetencer og jeres bidrag for at skabe velfunderede billeder af fremtiden. Det er nødvendigt for at styre udviklingen og ændre eksisterende tilstande til foretrukne.

Vi sætter gang i en bredere debat om e-kompetencer, og I er inviterede. Jeres input fra dagen i dag vil være med til at igangsætte denne debat. I får mulighed for at sætte jeres fingeraftryk på debatten. Jeg ser frem til, at vi i dag får sat kursen mod fremtidens digitale kompetencer.

Vejen frem

Selv om tallene viser, at vi er langt fremme på færdighedsområdet, er vi fortsat kun på de første trin i læringsprocessen om, hvilke digitale kompetencer vi skal satse på i fremtiden.

Men hvis kan spille vores kort rigtigt, kan vi i det globale netværkssamfund skabe innovation og vækst, videreudvikle den offentlige sektor og sikre åbenhed, gennemsigtighed og demokratisk deltagelse.

Vi kan ikke slå kineserne ved at uddanne flere ingeniører end dem, men vi kan konkurrere med dem på områder, hvor vi er rigtig stærke. Og kan vi forestille os et mere væsentligt konkurrenceparameter for Danmark i fremtiden, end at vi er verdensmestre i digitalt at løfte i flok? At alt fra produktudvikling til indrapportering af huller i vejen, fælles børnepasning etc. klares med digitalt understøttet samarbejde? I så fald stiller det krav til vores kompetencer.

Hvilke kompetencer kræver det af danskerne, hvis de skal bidrage med innovative ideer til nye produkter? Og hvad kræves der af myndigheder og virksomheder for, at de kan omsætte borgernes bidrag til virkelige løsninger. Det kan I alt sammen læse meget mere om i den interaktive rapport på hvadskalvikunne.dk.

Afslutning

Jeg sammenlignede i min indledning vigtigheden af at mestre det digitale med vigtigheden af at kunne latin i fordums tid. Der er den krølle på historien, at dengang talte den almindelige borger jo ikke latin. Det var forbeholdt eliten.

I den digitale verden har vi ikke råd til, at der er sådant et skel. Naturligvis skal der være forskel på, hvad en nyuddannet datalog kan, og hvad en almindelig borger kan med en computer. Men de mest basale kompetencer skal være på plads. For borgernes skyld, for virksomhedernes skyld og for samfundets skyld.