Den frie forskning skaber vækst

Det talte ord gælder.

Tillid til rådssystemet

Den frie forskning er et afgørende fundament for et samfunds udvikling! Den frie forskning er således afgørende for Danmarks udvikling og velstand – både i materiel og åndelig henseende.

Ved sidste års møde talte vi derfor også om, hvor vigtigt det er, at samfundet investerer i forskning. Og vi talte om vigtigheden af at skabe rammer, der er med til at fremme forskningen og ikke mindst sikre, at så mange som muligt kan få glæde af resultaterne.

Staten investerer som bekendt et anseeligt antal milliarder i forskning. Fra politisk hold har vi derfor også et stort ansvar for at sikre, at midlerne bliver investeret på en måde, der giver det størst mulige afkast til den danske befolkning og det danske samfund.

Til den opgave har vi brug for et kompetent rådssystem. Vi har brug for eksperter, der har evnerne, de rette kompetencer og den nødvendige viden til at vurdere, hvilke forskningsprojekter der er af højeste kvalitet, og derfor forventes at have højest værdi for det danske samfund. Det bør derfor være landets dygtigste forskere, der har sæde i forskningsrådene. Sådan er det også! I fortjener både anerkendelse og respekt for jeres indsats. En indsats og et virke, jeg gerne vil udtrykke min største tillid til.

Den funktion, I besidder – både som rådgiver og udmøntningsinstans for den offentlige forskningsinvestering – medfører et stort ansvar. Et ansvar, jeg ved, I er meget bevidste om. Jeg bliver derfor også rigtig ærgerlig over, at der sås tvivl om udfyldelsen af denne funktion. Det er urimeligt. Det Frie Forskningsråd yder et kompetent og professionelt arbejde.

Den nye forskningsrådslov

Som bekendt trådte den nye forskningsrådslov i kraft her den 1. januar 2011. Vi har med loven fået en langt skarpere definition af forskningsrådets formål og arbejdsopgaver.

Samtidig er loven med til at sørge for, at de forskellige råd og organer arbejder mere koordineret. For Det Frie Forskningsråd har loven også medført nogle helt konkrete ændringer, der stiller nye krav til arbejdet som rådsmedlem.

Det Frie Forskningsråd består eksempelvis fremover af 75 medlemmer. Derudover bliver forskningens internationale perspektiv også styrket med den nye lov. Både i form af flere internationale rådsmedlemmer og af en udvidet brug af ekstern bedømmelse.

Især sidstnævnte betyder nye – og længere – arbejdsgange i Det Frie Forskningsråd. Jeg er opmærksom på, at det udfordrer rådsarbejdet og i sidste ende behandlingstiderne for ansøgninger.

Men en øget brug af eksterne bedømmere betyder også "nye øjne" på ansøgningerne og befordrende internationale sammenligninger. Jeg kan forstå, at kvaliteten af de danske ansøgninger bemærkes og omtales af de internationale bedømmere.

Forskning på tværs

Rammerne for den tværvidenskabelige forskning er styrket med den nye lov. Nytænkning opstår også, når forskellige fagligheder er i dialog. Jeg er godt tilfreds med, at vi med den nye forskningsrådslov styrker håndteringen af tværvidenskabelige ansøgninger. Og med Det Frie Forskningsråds matrixudvalg, der skal håndtere fler- og tværvidenskabelige ansøgninger, har vi et godt udgangspunkt.

Højere BNP giver flere penge til forskning

Det er ikke nogen hemmelighed, at Det Frie Forskningsråd befinder sig i en ny bevillingsmæssig kontekst. Der har i en årrække været en fremgang i forskningsbevillingerne. Nu er der desværre en nedgang i kroner og øre. Det skyldes blandt andet, at vi i nogle år har "overopfyldt" ambitionen om at investere én procent af BNP til offentlig finansieret forskning.

Når vi nu fremover fastholder den aftalte ene procent af BNP, ja så er der tale om en ændring i forhold til den nuværende overopfyldning. Regeringen holder klart løftet om én procent af BNP. Men der er heller ingen grund til at skjule, at samfundets pengekasse er under betydeligt pres. Den erkendelse er også gået op for landets fremmeste forskere. For jer.

Så vi skal fra politisk side finde den samfundsøkonomisk ansvarlige balance mellem den fremtidige investering i forskning og investering i de stigende øvrige udgifter til vores velfærdssamfund.

Ingen betvivler vigtigheden af forskning. Jeg synes også, det er på sin plads – ikke mindst i henseende til samfundets både kort- og langsigtede behov – konstant at være ambitiøse og sætte nye, høje mål for forskningen. Vi deler jo disse ambitioner. Jeg er dog ikke overbevist om, at forskningens største udfordring – samfundsmæssigt set – er de økonomiske rammer.

Slip viden fri

Det er tillige af afgørende – samfundsøkonomisk – betydning at få viden videreformidlet. At få viden omsat til nye produkter. Til nye services. Til nye og bedre løsninger. Til vækst.

Det er klart min ambition, at al offentlig forskning på sigt skal være tilgængelig for offentligheden. Open Access skal sikre, at offentligt finansierede forskningsresultater er lettilgængelige på internettet.

Målet er klart. Vejen derhen kræver derimod, at vi tænker os godt om. Jeg er derfor ved at undersøge, hvordan en open access-model, der samtidig sikrer peer review af artiklerne, kan finansieres. Altså hvordan den fremtidige afregningsmodel skal se ud. Idet for ringe videnoverførsel er en samfundsøkonomisk udfordring. Den opgave skal vi simpelthen løse kløgtigere end i dag.

Jeg nedsatte som bekendt for tre måneder siden en ekspertgruppe, som skulle se på, hvordan vi kan få en endnu mere effektiv videnspredning til de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Gruppen har arbejdet hurtigt, og jeg har lige fået overdraget deres rapport. Den er jeg i gang med at læse.

I kan altså vente tiltag, der skal fremme videnoverførsel fra universiteterne til ikke mindst SMV'erne. Det er især dem, der rummer et betydeligt uudnyttet potentiale. Og dét potentiale skal realiseres. Vi skal jo have gang i væksten. Vi skal have BNP til at stige ... ikke sandt?

Afslutning

Forskning er fundamentet for fremtidens vækst! Dét har I hørt mig sige mange gange. Og jeg bliver ved! For forskningen giver os ny indsigt – der materielt eller åndeligt – beriger. Forskning er en vigtig investering. En investering, der skal administreres med største ansvarlighed.

Jeg er derfor meget tilfreds med, at netop I udgør Det Frie Forskningsråd. I har min fulde opbakning. Tusinde tak for jeres indsats indtil nu. Bliv endelig ved!