Brændselscellers indtog i den grønne økonomi

Det talte ord gælder.

I fortiden forbrugte man store mængder træ ved fremstilling af trækul. Et kilo brænde kunne koste det samme som et kilo hvedemel – træ var uvurderligt. Og hvad ville der ske, når det sidste træ var fældet?

I det 20. århundrede kastede verden sig over mellemøstens olieressourcer.  Og hvad ville der ske, når det sidste oliefelt var tømt? Verden fik i hvert fald en forsmag på oliestop i 1973 …

I det 21. århundrede er vi nået til den alternative vej – vedvarende energiformer. Og nej, vinden stopper ikke med at blæse, solen stopper ikke med at bage, bølgerne stopper ikke med at bruse.

Forskningen flytter som bekendt den menneskelige forestillingsevne. Og udviklingen af tilgængelig energi, der ikke slipper op, vil være noget af et gennembrud. Men der er vi ikke helt endnu.

Forskning – og yderligere udvikling – er forudsætningen for at omdanne Danmark til en grøn vækstøkonomi.

Grøn omstilling kræver fokuseret forskning

Omstilling til grøn vækst vil

• mindske den globale opvarmning
• skabe forsyningssikkerhed
• understøtte dansk vækst

Regeringen fremlagde i februar Energistrategi 2050 – regeringens bud på, hvordan Danmark bliver fri af fossile brændstoffer.

Planen indeholder en vifte af initiativer. Der er brug for at arbejde med nye ideer og nye løsninger. Det fordrer fokuseret forskning på højeste niveau. Og Danmark har netop på det grønne område styrkepositioner, både når det gælder forskning og eksport.

Udgangspunktet er godt.

Danmark modtager over syv procent af EU's midler på energiområdet. Danske virksomheders eksport af cleantech-løsninger var i 2009 over 60 milliarder kroner.

Men hvis vi også fremover skal rykke – og det skal vi –, så kræver det en fokuseret indsats.

Jeg er glad for, at det i efterårets globaliseringsforhandlinger lykkedes at få koncentreret de strategiske forskningsmidler – 767 mio. kroner – om blot tre temaer. Energi og miljø var naturligvis ét af de tre temaer.

Jeg vil sammen med Klima- og Energiministeren ud på efteråret lancere en samlet plan for forskning, demonstration og udvikling på klima- og energiområdet. Det er en plan, som vi blandt andet har været i dialog med universiteterne om.

Vi skal udnytte, at vi på nogle energiområder har særligt velopbyggede forskningsmiljøer, stærke virksomheder og solide eksportmuligheder. 

Store perspektiver for danske brændselsceller

Der er bestemt store perspektiver, også for danske brændselsceller.

Udviklingen er naturligt været mange år undervejs. I mange år har vi haft svært ved helt at få hånd om potentialet. Meget tyder nu på, vi er på rette vej mod et kommercielt gennembrud.

Branchen estimerer selv, at den danske produktion, udvikling og eksport af brændselsceller inden for relativt få år kan blive det næste eksporteventyr efter vindmølleindustrien. Hvis det er sandt, vil det jo kunne skabe arbejdspladser og vækst – og det har Danmark brug for.

Samtidig er brændselsceller endnu en brik i etableringen af et samfund uden fossile brændsler. Brændselscelle-anlæg kan erstatte olie- og gasfyr, og brændselsceller kan vendes og anvendes til lagring af overskydende strøm fra vindkraft.

De seneste fem år har vi investeret op mod ½ milliard offentlige kroner i forskning og udvikling af brændselsceller. Det er dermed det teknologiområde, der har været højest prioriteret af de danske strategiske energiforskningsprogrammer.

Danmark er således det land i Europa, der satser mest på et teknologisk gennembrud for brændselsceller.

Offentlig-private partnerskaber driver værket

De økonomiske vismænd advarer i deres rapport fra februar om at afsætte yderligere offentlige midler til erhvervsrettet forskning inden for energiområdet.

Vismændene påpeger, at hvis erhvervspotentialet er tilstrækkeligt, vil virksomhederne selv have incitament til at investere i forskning, udvikling og demonstration. Offentlige midler bør – i følge vismændene – kun bruges, når der er tale om en såkaldt "markedsfejl".

Der er flere grunde til, vi bør investere offentlige forskningskroner i nye energiformer.

• der er brug for at udvikle nye energiformer
• der synes at være et erhvervsmæssigt potentiale
• vi må ikke undervurdere vigtigheden af, at vi har et forskningsbaseret undervisningsmiljø, også inden for dette område

Samtidig fremmer den offentlige støtte ikke alene forskningen – men også videnspredning og samarbejde mellem offentlige videninstitutioner og virksomheder.

Et tæt offentligt-privat samarbejde kan være afgørende for at bringe god forskning videre til demonstration, produktion og markedslancering.

Succesen på brændselscelleområdet kan – præcis som med vindområdet – i høj grad tilskrives tæt samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og universiteter. F.eks. har samarbejdet mellem Topsøe Fuel Cell og DTU Risø været en motor i udviklingen og blev i sin tid lanceret som et af de første eksempler på tripple helix samarbejdet. Og Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, som sammen med Det Strategiske Forskningsråd står bag denne konference, er ligeledes et eksempel på et offentligt-privat samarbejde.

En ny analyse viser, hvor meget forskningssamarbejde betyder for virksomhedernes bundlinje. I analysen fremgår det, at forskningsaktive virksomheder, som indgår i forskningssamarbejde med universiteter eller GTS-institutter, oplever en signifikant årlig merproduktivitet per medarbejder. I analysen vurderes denne merproduktivitet at være knap 50.000 kroner værd årligt per medarbejder.

Der er ingen grund til at brænde inde med brændselscellerne. Vi skal have viden i spil, og her er partnerskaber en effektiv ramme.

Regeringen vil i forlængelse af Energistrategi 2050 indgå nye partnerskaber med private virksomheder og forskningsinstitutioner. Partnerskaber, der kan bidrage til at udvikle, teste og markedsmodne danske clean tech-løsninger.

I dag udgør universiteternes private forskningsmidler 1,7 milliarder kroner.

Med regeringens nye matchfond får universiteterne yderligere et håndfast økonomisk incitament til at søge nye samarbejds- og finansieringskanaler. I maj uddelte vi de første 100 mio. kroner fra matchfonden.

Afslutning

Vi er nået dertil, hvor brændselsceller skal transformeres fra forsknings- og udviklingsprojekter til markedspotentiale. Til business. Til vækst.

I anslår potentialet til at være stort. Konkurrencen bliver utvivlsomt hård.

Selvom Kina endnu ikke for alvor har checket ind på brændselscelleområdet, er andre store udenlandske virksomheder og producenter klar til at tage markedsandelene.

En del af løsningen for Danmark er

• fokuseret forskning 
• øget samarbejde mellem virksomheder og universiteter

Vinden blæser. Bølgerne bruser. Solen skinner. Brændselscellerne brænder.

Vi skal have mere fart på udviklingen af og tilgængeligheden til brændselscellerne. Jeg håber derfor, at dagens konference kan være med til at tydeliggøre potentialet og barriererne for brændselscellernes indtog i den grønne økonomi.

Jeg ønsker jer alle en god konference.

• Læs mere om konferencen