AAU rager op i landskabet

Det talte ord gælder.

Flere frihedsgrader, ikke færre

Man kan godt blive lidt betænkelig, når en rektor for et nordjysk universitet både roser ministeren og rent faktisk udtrykker tilfredshed med budgettet! Men jeg vil alligevel takke for de pæne ord. Og de få stikkende torne vil jeg meget gerne kommentere.

Lad mig starte med at understrege, at den nye universitetslov, som netop har været førstebehandlet i folketinget, vil give flere frihedsgrader til universiteterne. Ikke færre.

Når det gælder udpegningen af eksterne medlemmer til universitetsbestyrelserne, så har regeringen ønsket at undgå selvsupplering. En ny udpegningsprocedure, som det enkelte universitet selv beskriver, er ikke lig med mere detailstyring. Tværtimod. Formålet og det væsentlige er, at vi sikrer bestyrelsernes legitimitet og samfundsmæssige forankring. Det kan kun være i alles interesse.

Og så vil jeg gerne berolige rektor. Ministeren kan ikke diktere universiteternes mål i de nye udviklingskontrakter. Mit forslag er, at der bliver færre og mere overordnede mål i de nye udviklingskontrakter. Og at der vil være forhandlinger mellem universiteterne og ministeren om målene.

Kontrakterne skal indgås efter en dialog – ikke efter diktat.

Universitetets betydning

Kære bestyrelse, rektor, prismodtagere, ansatte og studerende. Kære alle sammen.

Tillykke med de 37 år!

Aalborg Universitet er et ungt universitet. Men universitetets ældste uddannelse går faktisk tilbage til 1768, hvor landinspektøruddannelsen blev oprettet.

De første landinspektører opmålte landbrugsjord for at bestemme kvaliteten af denne til dyrkningsformål. Formålet var at skaffe skatteindtægter til kongen. Senere spillede landinspektørerne en afgørende rolle ved gennemførelsen af de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. De var igen med ved udbygningen af jernbanenettet i 1800-tallet. Og i de seneste år har landinspektørerne været involveret i naturgasnettets udbygning, og placeringen af de mange nye sendemaster, der bruges af mobiltelefoninettet.

Landinspektørfagets historie er tæt forbundet med samfundsudviklingen.

Det samme gælder Aalborg Universitets historie.

Aalborg Universitet har altid været påvirket og inspireret af omverdenen – og har altid inddraget omverdenen. Her er ingen lukkede døre. Universitetet prioriterer samarbejdet med erhvervslivet og yder en stor indsats for industriel og kommerciel udnyttelse af forskning.

Universitetet har lige fra starten været i tæt dialog med virksomheder og offentlige institutioner i regionen. Den dialog er central for at skabe udvikling og vækst. På universitetet. I samfundet.

Aalborg-modellen

Jeg tror efterhånden, at de fleste ved, at Aalborg-modellen ikke har noget at gøre med hverken Jomfru Anne Gade eller byens karneval.

Aalborg Universitets anvendelse af problemorienteret projektarbejde er internationalt anerkendt. Aalborg-modellen opøver de studerendes evne til at samarbejde, til at være kritisk og resultatorienteret, og giver erfaring i at arbejde på tværs og med autentiske problemstillinger. De kompetencer er der god brug for.

Vækst og udvikling i Danmark er betinget af, at vi tænker nyt, og at vi arbejder på tværs. Og her er Aalborg-modellen ikke noget dårligt afsæt.

Evnen til at performe i et team er meget efterspurgt i erhvervslivet, og samarbejdsevner får de studerende brug for i alle job.

Samarbejdsevner er også helt afgørende i forbindelse med bestræbelser om at få iværksætterånden ind i alle sammenhænge, hvor det i høj grad handler om at udvikle sammen.

De store ideer udvikler man altså ikke alene.

Janteloven skal kastes i Limfjorden

Aalborg universitet vil være blandt de førende innovative universiteter i Europa. Det er en god og ambitiøs målsætning.

Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle. Der er brug for dygtige og entreprenante kandidater der tør kaste sig ud i at omsætte gode idéer til nye produkter og services.

Og her tror jeg, at der er god grund til kaste Janteloven i Limfjorden! Der er brug for et nyt mindset.

Vi skal have en kultur, hvor iværksætterlysten kommer ind under huden på mange flere. Hvor der er plads til skabertrang og høje ambitioner.

De studerende skal løbende udfordres på, hvorledes opnået indsigt kan omsættes til nye ideer. Og de studerende skal konstant stille spørgsmålet – hvad kan andre bruge det til som jeg arbejder med?

Vi skal have mange flere uddannelser, hvor entreprenørskab er en integreret del.

En nylig offentliggjort rapport fra Fonden for Entreprenørskab viser en klar sammenhæng mellem studerende, der introduceres til entreprenørskab og antallet af iværksættere og disse studerende succes på job-markedet.

Aalborg Universitet har et stigende antal iværksætterfag. Men jeg ser gerne, at udbuddet af uddannelsesmuligheder yderligere øges.

Jeg ved, at de studerende på AAU har dannet en entreprenørorganisation, Stardust, som er en del af et nationalt netværk, med støtte fra blandt andet Fonden for Entreprenørskab. Her er formålet netop at øge kendskabet til entreprenørskab på de danske universiteter, så der bliver flere og bedre iværksættere i Danmark.

Det tiltag glæder jeg mig til at høre mere om.

Universiteternes fornemmeste videnspredning er gennem de kandidater, de uddanner. Og her må der altså gerne komme flere ud med et iværksættergen frem for en lønmodtagerkultur.

AAU rager op i landskabet

Jeg læste også den omtalte leder i Børsen om, at man burde lukke Aalborg Universitet eller flytte universitetet til Midtjylland.

Og her må altså være tale om en skribent, der ikke har gjort sig specielt umage med sin research. Han har ikke sat sig ind i landinspektørernes betydning for regionen og for Danmark. Han kender ikke til Aalborg Universitets mange samarbejder med lokale og regionale virksomheder. Og han ved ikke, at kandidater fra Aalborg Universitet er i høj kurs på arbejdsmarkedet.

Universitetet har været og er en motor i den regionale udvikling i Nordjylland. Aalborg Universitet rager op i landskabet regionalt, nationalt og internationalt.

God årsfest!