Vi har brug for udenlandske eksperter

Det talte ord gælder.

Mysteriet om Irlands værste bilist

For nylig havde irsk politi en mystisk trafiksag. Fra Dublin til Cork havde det irske politi udskrevet mere end 50 parkeringsbøder og fartbøder til en trafiksynder ved navn Prawo Jazdy.

Prawo Jazdy var snu. Rigtig snu! På en eller og anden måde havde han held med at opgive forskellige adresser, hver gang han blev snuppet.

Efter længere tids politiarbejde blev sagen opklaret. Prawo Jazdys røgslør blev afsløret. Ikke ved hjælp af vidner, fingeraftryk eller snedige forhørsmetoder – næh, det var med et opslag i en ordbog! En irsk-polsk ordbog.

For Prawo Jazdy er polsk for kørekort. Det er ikke et personnavn. Det betyder simpelthen kørekort – og står øverst i højre hjørne på førerbeviset.

Irland har gennem de seneste år oplevet en tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Især er der kommet rigtig mange fra Polen. Og denne lille historie viser måske, at Irland ikke helt har vænnet sig til den nye trafik.

Jeg tror, at expats i Danmark også kan fortælle nogle sjove – og måske mindre sjove historier – om sammenstødet med Danmark og danskerne.

Initiativer for mere indadgående trafik

En ting er sikkert – vi har behov for en større indadgående trafik af udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske eksperter giver adgang til ny viden, teknologi og nye organisationsformer – og et stort udbud af højt kvalificeret arbejdskraft er simpelthen hovedvejen til vækst.

Der er med andre ord mange gode grunde til at tiltrække udenlandske eksperter og forskere til Danmark. Regeringen har i de seneste år gjort meget for at gøre det lettere og enklere for udenlandske videnarbejdere at finde vej til Danmark.

• Vi har en såkaldt positivliste, således at udlændinge, som har arbejde inden for erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked.
• Vi har greencard-ordningen, der giver opholdstilladelse til at søge job i Danmark, hvis det er sandsynligt, at man vil kunne finde kvalificeret arbejde i Danmark.
• Senest er forskerskatteordningen blevet styrket, så udenlandske forskere og nøglemedarbejdere nu får fem år med 26 procents skattesats, inden de overgår til almindelig dansk beskatning –uden tilbagebetalingskrav af den sparede skat vel at mærke.

Jeg er godt klar over, at der på det seneste – og også i dagens aviser – har kørt nogle historier i pressen, hvor det fremgår, at nogle højtuddannede løber ind i en mur, når de forsøger at få opholdstilladelse i Danmark. Sådan skal det naturligvis ikke være.

For målsætningen er klar – vi ønsker at tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere. Og så vil jeg gerne understrege, at vi hele tiden overvejer, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for højtuddannede at søge arbejde i Danmark.

Mange udenlandske videnmedarbejdere, som kommer til Danmark, efterspørger praktisk hjælp i forbindelse med deres ophold. Det fremgår tydeligt af Expat-undersøgelsen.

Det skal være enkelt at etablere et arbejdsliv i Danmark. Ingen tvivl om det. Derfor har vi etableret såkaldte One-Stop-Shops i København og i Aarhus, og i det nye år vil der også blive etableret One-Stop-Shops i Odense og Aalborg.

For at få registreringsbevis, skattekort, opholdstilladelse og andre formelle papirer behøver udenlandsk arbejdskraft – populært sagt – kun at handle ét sted. Ambitionen er at slippe af med det administrative bøvl.

Der er også andre tiltag. Regeringen ønsker at sænke den nuværende beløbsgrænse for udenlandske studerende, der afslutter en lang videregående uddannelse i Danmark, fra de nuværende 375.000 kroner til 300.000 kroner.

Og vi arbejder på at gøre det endnu lettere at ansætte internationale topforskere i en kortere periode på for eksempel seks måneder på universiteterne eller virksomhederne.

Vi skal simpelthen etablere et 'fast track', så forskere – og gerne hele forskerteams – let og ubureaukratisk kan komme hertil i en periode.

Endelig så jeg gerne, at vi bliver bedre til at fastholde udlændinge, der er uddannet i Danmark. Når vi nu har uddannet med en kandidatgrad eller en ph.d, så giver det jo mening, at vi gør det attraktivt at blive i landet og få glæde af den uddannelse.

Derfor lægger vi i regeringen op til, at alle kandidater og ph.d.-studerende, der afslutter en uddannelse i Danmark, skal kunne få et greencard.

Vi skal også fastholde

Vejen til Danmark for internationale eksperter og expats er heldigvis blevet lettere de senere år. Men det er ikke nok at tiltrække – vi skal også fastholde.

Det er afgørende, at expats føler sig velkomne, at de får et netværk, og at de trives i hverdagen. Det er meget enkelt. Hvis de ikke er glade for at være her, hvorfor skulle de så blive.

En fransk ingeniør, der arbejder i Danmark, udtaler i undersøgelsen: "Once you break the ice, everyone is open". Måske er det et dansk kendetegn, at vi er åbne og byder velkommen. Det er heldigvis noget, man har hørt tidligere.

Danmark skal op i gear

Frokost er morgenmad på svensk. Italienere spiser aftensmad klokken 22. Og Prawo Jazdy er altså ikke Irlands værste bilist, men polsk for kørekort.

Der er nogle ting, vi skal vænne os til. Samtidig skal vi være bevidste om, at Danmark ikke er det eneste land, der ønsker tiltrække kloge hoveder.

Den internationale konkurrence er benhård. Jeg har det sådan, at hvis ikke Danmark deltager for fuld udblæsning i dette kapløb, er der andre, der kører med væksten og dermed med velstanden.

Vi skal gøre det endnu mere attraktivt for kloge hoveder at arbejde i Danmark. Vi skal gøre endnu mere for at tiltrække dem. Det skal være enkelt og let for danske virksomheder at ansætte højtuddannede udenlandske kandidater.

Det skal være økonomisk attraktivt og ubureaukratisk at komme ind på det danske arbejdsmarked. For vi har brug for kloge internationale hoveder i Danmark.

De skal alle sammen være hjerteligt velkomne.

• Læs også ministerens blog: Byd de udenlandske studerende velkommen – vi har brug for dem