Vækst og velfærd i et højhastighedssamfund

Det talte ord gælder.

Lad mig indlede med at sige det meget firkantet. Hvis der skal være vækst, arbejdspladser og velfærd i Danmark i fremtiden, så kommer vi ikke uden om jer.

IKT er ganske enkelt en forudsætning for, at Danmark kan bevare sin konkurrencekraft i en globaliseret verden. Det gælder både som selvstændigt erhverv og som platform for innovation for resten af samfundet.

Som selvstændig sektor beskæftiger IKT-branchen 100.000 ansatte og har en omsætning på knap 200 milliarder kroner. I årene 2004-2007 stod IKT for mere end halvdelen af væksten i produktiviteten. IKT er vigtigt.

Derfor fyldte digitalisering også meget på regeringsseminaret i sidste uge. Og det sender forhåbentligt også et ret klart signal, at vi er tre ministre her i dag.

I januar kom Højhastighedskomiteens rapport. Den er et godt fundament, og det er glædeligt at se, at branchen har bidraget så konstruktivt. Vi har nu været igennem en høringsfase, og jeg vil gerne kvittere for de mange gode betragtninger.

Guidelines for mit virke

Jeg har derfor glædet mig meget til i dag at kunne dele mine visioner med jer.

1. Danmark har brug for vækst og arbejdspladser Det skal IKT bidrage til.
2. Jeg tror på, at en markedsdrevet udvikling er den bedste måde at imødekomme brugernes behov.
3. Borgerne skal have mulighed for at være en del af et digitaliseret Danmark.

For mig er der desuden en meget logisk sammenhæng mellem infrastruktur, indhold og it-kompetencer. Hvis vi ønsker øget digitalisering og det gør vi – så skal der naturligvis også være tilstrækkelig båndbredde til, at alle kan bruge de ydelser, som er en forudsætning for at være en del af det digitale Danmark.

Højhastighedssamfundet er derfor et samfund, hvor vi søger og deler viden, hvor vi finder inspiration i verden omkring os, og hvor vækst og teknologisk udvikling går hånd i hånd.

Som en naturlig forudsætning skal vi sørge for, at befolkningen har mulighed for at opnå de nødvendige kompetencer til at kunne udnytte de digitale tilbud.

En borger i højhastighedssamfundet skal kunne arbejde, forske, uddanne og underholde sig uden begrænsninger af teknologien. Derfor skal kompetencer og båndbredde være til stede.

Højhastighedsbredbånd

Når vi taler om højhastighedssamfundet, bliver vi selvfølgelig nødt til at drøfte den digitale infrastruktur. Der er ingen tvivl om, at den danske digitale infrastruktur også fortsat skal være blandt de bedste i verden. Det vil sikre, at danskerne har de bedste muligheder til at udnytte teknologien. Både på arbejdspladsen og i hjemmet.

Det skal være en infrastruktur, der skaber, tiltrækker og fastholder virksomheder. Vi ved, at der kommer øget behov for båndbredde, og vi ved, at der med øget kapacitet udvikles nye tjenester og muligheder. Mange lande omkring os har derfor lanceret mål for udbredelsen af bredbånd.

Vi ved også, at Kommissionen i EU 2020-strategien arbejder på en målsætning om, at 50 procent af EU's befolkning kan få adgang til 100 Mbit/s i 2020.

I regeringen overvejer vi i disse dage, hvad vores bud skal være. Her skal vi selvfølgelig tage den danske geografi og andre særligt danske forhold med i vores arbejde. Der er jo ikke to lande, der er ens.

Vi vil snarest muligt offentliggøre regeringens bud på, hvad der skal ske på bredbåndsområdet. Jeg kan dog godt sige, at vores strategi bør bero på to principper:

1. Udviklingen skal være markedsdrevet og
2. Udviklingen skal være teknologineutral.

Min vigtigste opgave bliver at sørge for:

1. At borgerne kan tage del i den digitale udvikling
2. At IKT-branchen har gode vilkår at udvikle sig under.

Derfor vil jeg være meget lydhør, hvis branchen kan påpege områder, hvor vi kan gøre tingene anderledes. Det kræver selvfølgelig også, at branchen til gengæld tager sit eget ansvar alvorligt og leverer den service og gennemsigtighed til forbrugerne, som de har krav på. Det ved jeg, at branchen vil gøre en indsats for.

Hele samfundet skal digitaliseres

Når vi i disse dage taler om vigtigheden af digitalisering, så handler det om, at Danmark skal kunne konkurrere i den globale vidensøkonomi. Viden, teknologi og innovation er de råstoffer, der skal sikre danske arbejdspladser. Derfor skal samfundet digitaliseres.

På mit eget område skal den enkelte studerende møde et fuldt digitaliseret universitet. Dér er vi ikke i dag. Ansøgningen til universitetet skal foregå digitalt. IKT skal være integreret i undervisningen. Den studerende skal være online fra første studiedag til sidste eksamen.

Fra underviserens kommentarer tikker ind om morgenen, til noterne bliver delt digitalt med medstuderende over hele verden, til man følger med i forelæsninger på udenlandske samarbejdsuniversiteter og til den seneste forelæsning genses som podcast lige inden sengetid. Det vil styrke vores uddannelser og vores samfund og forberede studerende bedre til virkeligheden på arbejdsmarkedet.

Desuden har vi stærke forskningsmiljøer inden for IKT. De skal i samarbejde med erhvervslivet udvikle de gode idéer til morgendagens digitale samfund.

It-kompetencer

For at kunne bruge de digitale muligheder, er det nødvendigt, at danskerne har de rette it-kompetencer. Alle borgere skal have mulighed for at tilegne sig de fornødne kompetencer til at tage del i det digitale samfund.

Men der er brug for en mere nuanceret debat om danskernes it-kompetencer. Vi har alle forskellige behov og ønsker. For eksempel er der stor forskel på den ældre og den yngre generations behov og forventninger.

Jeg mener, at vi skal vurdere danskernes kompetencer på, hvad danskerne reelt mestrer. For eksempel at skrive en e-mail, at benytte digital signatur, netbank eller digitale selvbetjeningsløsninger.

En sådan måling vil give et retvisende billede af danskernes praktiske it-kompetencer. Derfor skal der udarbejdes et nyt it-barometer, der på international sammenlignelig vis måler danskernes reelle it-kompetencer, også inden for de nyeste teknologier.

IKT og innovation

IKT kan i den grad fremme innovation og iværksætteri. Det skal vi benytte os af.

Et godt eksempel er at slippe offentlige data fri. Ingen skal være i tvivl om, at information er et af vor tids mest dyrebare råstoffer. EU-Kommissionen vurderer, at værdien af offentlige data er 27 milliarder euro i EU. I Danmark har Gartner Group anslået værdien til 600 millioner kroner om året.

Ved at slippe offentlige data fri, frigiver vi et kæmpe potentiale for, at nye virksomheder og tjenester kan opstå. Men jeg starter på mit eget område.

Her kan man for eksempel afskaffe teleprisguiden. I stedet for, at have en ret unik ordning, hvor det offentlige fungerer som forbrugerguide, så kunne vi jo stille data frit til rådighed. Private virksomheder ville kunne tjene penge på at skabe nye tjenester, og det offentlige vil spare penge. Dette skal naturligvis ske uden at sætte forbrugersikkerheden over styr.

I det hele taget skal vi både slippe data og de gode ideer løs. Det vil jeg gerne gøre i dialog med borgerne. Derfor vil jeg lave en folkehøring på Facebook, hvor vi kan spørge danskerne: Hvordan ser dit digitale Danmark ud? Høringen åbner i dag og kører i 14 dage.

Høringen giver mulighed for frit at komme med forslag til, hvordan vi kan fremme innovative løsninger. Jeg lavede den samme øvelse internt i Videnskabsministeriet i sidste uge. På under 48 timer kom der over 100 forslag.

Nogle af ideerne var mere brugbare end andre, men nu har vi en spændende pulje med masser af ideer, som vi kan arbejde videre med. Hvor mange forslag kan der ikke komme, når vi inddrager de millioner af danskere, der er på Facebook?

Ja, der vil komme skæve forslag og nej, ikke alle forslag vil være gennemførlige. Men lad os da høre de mange gode ideer, der garanteret er derude.

IKT og velfærdsområdet

På velfærdsområdet står Danmark over for store udfordringer. De store efterkrigsgenerationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og afløses af langt mindre generationer. Det betyder færre hænder til at løse flere opgaver. En vigtig del af svaret på denne udfordring hedder digitalisering og teknologisk udvikling. Denne udvikling kan medføre både bedre og billigere offentlig service.

Et eksempel er, at Københavns Kommune vurderer, at det koster 110 kroner at behandle en papir-flytteanmeldelse, mens det kun koster tre kroner at behandle en digital flytteanmeldelse. Derfor satser Københavns Kommune på at spare 20 millioner kroner om året gennem digitale selvbetjeningsløsninger.

Men endnu vigtigere: Det er en stor gevinst for den enkelte borger, at det offentlige er åbent 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Der er et stort uudnyttet potentiale for digitale løsninger inden for de store serviceområder – især sundhedssektoren og den sociale sektor.

For et par uger siden var jeg på besøg på Elsass-centeret, der er et center, der behandler handicappede med spastisk lammelse blandt andet ved hjælp af it.

Ved at bruge ganske almindelige computere og et enkelt webcam, kan en fysioterapeut fjernbehandle 25 handicappede patienter om dagen. Det giver langt mere behandling til borgerne, giver højere livskvalitet og sparer penge på samme tid. Det er kun ét eksempel på, hvordan vi kan udnytte it til at skabe bedre service for færre penge.

Et andet eksempel er telemedicin, der gør, at borgerne kan få adgang til de bedste eksperter, uanset hvor i landet de befinder sig. Et estimat viser, at telemedicin kan bidrage med besparelser i transport for læger, sygeplejersker og tolke på op mod 80 millioner om året.

I staten kan vi heldigvis også være med. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man blandt meget andet lade sig registrere, hvis man opholder sig i udlandet i kortere eller længere tid. Hvis der opstår uroligheder eller lignende, kan ministeriet så sende sms-beskeder for at advare alle danske statsborgere.

Et andet eksempel på et ministerium, der er langt fremme, er Kirkeministeriet. Blandt andet med lanceringen af den nye folkekirken.dk er der for alvor sat fokus på digital kommunikation.

Der er uanede muligheder derude, hvis blot vi forstår at udnytte dem og tage teknologien til os.

Afslutning

Lad mig slutte af med et citat af den amerikanske forfatter William Gibson: "Fremtiden er her allerede, den er bare ujævnt fordelt."

Ja, fremtidens teknologi er her allerede – vi skal bare blive bedre til at bruge den og få den fordelt til hele samfundet. Jeg glæder mig til at yde min del.

Jeg synes, det er vigtigt, fordi vi ved at bruge IKT kan gøre livet bedre for den enkelte borger.

Jeg synes, det er vigtigt, fordi potentialet ved dette arbejde er så enormt, at der er bred opbakning i hele regeringen. Og jeg synes, det er vigtigt, fordi vi ved at bruge teknologien kan fremme vækst.

Men det er ikke bare en opgave for Videnskabsministeriet og de øvrige ministerier. Nej, det er en opgave, som vil kræve en omfattende indsats fra alle, som deltager her i dag. Så der er ingen tid at spilde. Vil I være med?

God arbejdslyst til os alle!