Universiteterne og fremtidens videnssamfund
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens tale ved debatmødet "Universiteterne og fremtidens videnssamfund" på Københavns Universitet 1. juni 2010.
Det talte ord gælder.
Siden mit første minut som minister har jeg ønsket dialogen.
Universiteterne – inklusiv alle de studerende, undervisere og forskere, medarbejdere og ledelsen – udgør en rigtig vigtig nerve i vores samfund. Her opsamles og formidles viden. Her undervises, forskes, drøftes og debatteres. Her brænder flammen, engagementet og passionen.
Derfor er jeg meget glad for invitationen til dialog med jer.
I dag er det den del af regeringens genopretningsplan, der vedrører universiteterne, vi skal drøfte. Tidligere emner, jeg har drøftet de seneste måneder med repræsentanter for de studerende, har blandt andet været studenterindflydelse, internationalisering, uddannelseskvalitet, erhvervsparathed og senest den nye, såkaldte campus-lov, der gør det muligt at etablere meget attraktive studiemiljøer med for eksempel kollegieværelser, cafeer, børnepasningsinstitutioner – her vil danske og internationale studerende komme til at bo dør om dør.
Øverst fra venstre: ordstyrer Martin Krasnik, rektor Ralf Hemmingsen, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, direktør i DI Lars Goldschmidt, afdelingschef i AC Niels Lykke Jensen og formand for Danske Studerendes Fællesråd Mikkel Zeuthen.
Med forskningsmiljøerne har jeg drøftet vigtigheden af, at regeringen satser på såvel grundforskning som strategisk forskning. Derfor øges midlerne til blandt andet Grundforskningsfonden, ligesom vi prioriterer de strategiske forskningsområder; vi etablerer en såkaldt matchfond, der kan matche de midler, universitetet for eksempel skaffer til forskningsprojekter; vi kigger på, hvorledes vi kan befordre endnu mere samarbejde mellem for eksempel private fonde og universiteterne.
Med bestyrelsesformændene for alle landets universiteter drøfter jeg de overordnede rammer for universiteternes virke. Det er for eksempel universitetsloven og økonomi. Men det er også emner, som universiteternes selvstyre – altså hvad skal politikerne blande sig i, og hvor skal der suverænt være tale om bestyrelsens eller ledelsens beslutning. Hvordan sikrer universiteterne for eksempel studenter- og medarbejderindflydelse?
Så sent som i går havde jeg møde med formændene. Formålet var – efter den seneste uges noget besynderlige debat i pressen om universiteternes økonomiske situation – at sikre, at alle læste genopretningsplanen korrekt.
Nu skal I høre, hvad der står i planen:
- Én procent af BNP til forskning og innovation
- Regeringen har de seneste år, blandt andet i finanslovene og senest i regeringsprogrammet fra februar i år slået fast, at der afsættes én procent af BNP til forskning og innovation
- I to år har vi "overopfyldt" (2011 og 2012) disse mål, men målet på den ene procent har altid ligget fast. Og det gør det også fremover
- Altså: Ingen ændring
- Aftale om renovering af laboratorier for seks milliarder i 2010-2012
- Ingen ændring
- Ingen er nogensinde blevet stillet andet i udsigt
Der var fuldt hus til debatmødet i Festsalen på Københavns Universitet på Frue Plads.
Vi har hele tiden meddelt – senest i regeringsprogrammet, men også i den løbende dialog med universitetsledelserne – hvor vigtigt det er at drive og administrere universiteterne bedst muligt. Vi ønsker primært at bruge midlerne på undervisning og forskning.
Det nye er, at vi nu har sat mål på forventningerne: 125 millioner kroner i 2012 – altså først om halvandet år fra nu; samt 250 millioner i 2012. Dette svarer til henholdsvis 0,5 procent og godt 1,0 procent af universiteternes omsætning. Det bør alle kunne levere!
Der skal ske en oprydning i regler og arbejdsgange i samarbejde m. ministeriet. Og så skal vi i øget grad benytte digitaliseringens mange muligheder.
Ph.d.-optaget har en særskilt bevilling, så hvis Københavns Universitet ikke vil oprette så mange ph.d.-stillinger, vil det blot betyde, at universitetet får færre penge. Og det kan jeg virkelig ikke tro er Ralf Hemmingsens hensigt.
Ralf Hemmingsen, rektor for Københavns Universitet, og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Altså:
- Fastholdelse af én procent af BNP
- Fastholdelse af aftale om laboratoriemidlerne
- Mål formuleret for effektivisering af administrationerne
- Universiteternes ordinære drift forventes ikke at blive reduceret som led i indfrielse af de generelle sparekrav
Til efteråret går vi i gang med forhandlingerne om såvel finansloven som globaliseringsmidlerne. Der er samtidigt ufordelte forskningsreserver på 5,5 milliarder kroner i alt de kommende tre år.
Med genopretningsaftalen og de globaliseringsforhandlinger, vi skal have til efteråret, er det mest sandsynlige udfald, at universiteternes ordinære bevillinger ikke falder i de kommende år.
Det synes jeg, I skal se som et helt kontant tegn på regeringens høje profilering af universiteterne – at vi i en tid, hvor vi på mange andre områder er nødt til at spænde livremmen ind, prioriterer universiteternes ordinære midler.
Jeg tror, vi alle er enige om, at viden er fundamentet for vækst. Vi skal fremme væksten i vores samfund, blandt andet skal vi blive bedre til at bringe viden ud i virksomheder og organisationer. Den viden skal omsættes til nye produkter, nye services, nye arbejdspladser, mere eksport. Universiteterne skal give os noget at leve af.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).
Men vi skal også øge vores forståelse for blandt andet globaliseringen – og ikke mindst hvorledes vi danskere kan benytte de nye muligheder til såvel vækst i markedsandele som øget forståelse for, hvilke værdier vi kan bidrage med. Hvilke fortrin, kompetencer, tænkemåder, verdensopfattelser er det, vi kan bringe ind på den globale scene. Universiteterne skal således også give os noget at leve for.
Så regeringen vil også fremover investere i såvel uddannelse som forskning. Og det er rart at konstatere, at andre universiteter mener at kunne levere en effektivisering af administrationen, uden det går ud over studerende eller forskere.
