Strategisk kræftforskning gør en forskel

Det talte ord gælder.

Regeringen prioriterer sundhed højt

Vi kender nok alle nogen, der har eller har haft kræft. Der er 230.000 borgere i Danmark, der lever med en kræftdiagnose. Der konstateres 33.000 nye tilfælde om året, og hvert år dør 15.500 af en kræftsygdom.

Det er en sygdom med meget store menneskelige omkostninger. I Regeringen har vi sat ti ambitiøse mål for Danmark. Opfyldelsen af målene vil bidrage til viden, vækst, velstand og velfærd. Ét af målene er, at den danske middellevetid skal op.

I år 2020 skal den være blandt de ti højeste i verden. For at nå det mål vil vi blandt andet lancere en ny kræftplan, der skal være med til at sikre, at kræft bliver opdaget tidligere hos den enkelte borger. Samtidig skal kvaliteten af behandlingen af kræftsyge være i top og rehabiliteringen skal styrkes.

Danmark står stærkt i international sundhedsforskning

En af forudsætningerne for, at vi når de ambitiøse mål, er, at vi i Danmark fortsat har en kræftforskning af absolut højeste kvalitet, også når vi sammenligner os med den internationale forskning på området.

I Danmark har vi godt 5000 personer ansat inden for den offentlige forskning og udvikling på sundhedsområdet. Ser man på tværs af universitetshospitalernes kliniske forsøg, tegner der sig et billede af, at omtrent en tredjedel af alle forskerinitierede forsøg adresserer kræftsygdomme.

På den europæiske scene er vi ligeledes godt med. Danske forskere har siden 2007 fået cirka 320 millioner kroner fra EU's sundhedsprogrammer, hvor vi klarer os bedre end de fleste.

Offentlig-privat samarbejde skal styrkes

Danmark har en stærk viden inden for offentlig sundhedsforskning. Men vi har også mange forskningsaktive virksomheder på området. Det er både store og små virksomheder.

En række små og store virksomheder beskæftiger sig med forskning i både diagnose og behandling af kræftsygdomme.Og det med god grund: Terapiområdet udgør et af de største globale lægemiddelmarkeder.

Derudover bidrager samspillet mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner signifikant til øget produktivitet hos virksomhederne. Det er en meget gunstig situation for alle parter. Jeg ser gerne en styrkelse af det offentlig-private samarbejde på dette område.

Strategisk forskning skal prioriteres

Hen over sommeren har der været debat i medierne blandt forskere fra både virksomheder og universiteter om vægtningen af offentlige forskningsmidler – "grundforskning" eller "strategisk forskning"?

Jeg er enig i, at der skal være en balance. Det har vi i dag, hvor der bruges cirka en milliard kroner på det strategiske område og cirka ti milliarder kroner på de øvrige områder.

Strategisk forskning er et udtryk for, at vi politisk ud fra overordnede samfundshensyn prioriterer forskning inden for bestemte områder som sundhedsforskning.

For at undgå misforståelser vil jeg understrege, at strategisk forskning både kan være anvendelsesorienteret forskning og grundforskning.

For at sikre at den danske forskning kan stå sig i den internationale konkurrence, er det i de kommende år nødvendigt med en yderligere fokusering af de strategiske forskningsmidler.

Vi skal prioritere områder, der dels er vigtige for at indfri vores langsigtede mål, dels udgør forskningsmæssige styrkepositioner, som vi kan få et endnu større samfundsmæssigt afkast af. Sundhedsforskningen kunne være et eksempel på et sådan område med stort potentiale.

Afslutning

Der er ingen tvivl om, at jeres forskning inden for dokumentation, diagnostik, behandling og rehabilitering gør en forskel! Vi skal arbejde mod at kunne opdage sygdommen tidligt og tilbyde de bedste behandlingsalternativer.

Jeg ønsker jer derfor al mulig held og lykke med jeres fremtidige aktiviteter, der er så betydningsfulde for samfundet overordnet set og for borgerne i særdeleshed.

Med det vil jeg ønske jer en spændende og udbytterig dag her ved konferencen om strategisk forskning i kræftbehandling.