SDU's årlige Koldinghus-middag

Det talte ord gælder.

Tak for ordet. Og tak for invitationen til denne traditionsrige middag på Koldinghus.

I disse herlige historiske rammer vil jeg gerne starte med at gå lidt tilbage i tiden. Helt præcis til året 1687, hvor en engelsk videnskabsmand formulerede følgende berømte lov.

"Hvis et legeme ikke påvirkes af ydre kræfter, vil det blive ved med enten at være i hvile eller bevæge sig med konstant hastighed."

Newtons 1. lov fik afgørende betydning for udviklingen af naturvidenskaben og vores moderne verdensbillede. Jeg tror, at Newtons læresætning – med omvendt fortegn – kan overføres til universiteternes liv. For universiteterne skal påvirkes af ydre kræfter!

Universiteterne skal aktivt agere med omverdenen – både den nære og den fjerne. Det er afgørende, at de danske universiteter er i tæt dialog med erhvervslivet, og at de indgår i samarbejde med udenlandske universiteter. Det er en forudsætning for udvikling og fornyelse – ellers er der stilstand.

Samarbejde med erhvervslivet

SDU har en flot tradition for at samarbejde med både det offentlige og det private erhvervsliv. Disse samarbejder rummer hele spektret fra uformelle netværk til formelle licens- og forskningsaftaler.

Et af de seneste skud på stammen er Lindoe Offshore Renewable Center. SDU er blandt initiativtagerne til, at området ved det gamle Lindø værft bliver et førende center for test, demonstration og forskning i vedvarende offshore energiproduktion.

Ambitionen er, at centeret skal spille en hovedrolle i udviklingen af en moderne industri for offshore energiproduktion. Det er et meget interessant initiativ – som jeg er spændt på at følge.

Det er regeringens ambition at sikre et endnu stærkere samspil mellem erhvervslivet og universiteterne om forskningsaktiviteter. Derfor opbygger vi en "matchfond", der skal belønne de universiteter, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner. I første omgang ønsker regeringen at afsætte 100 millioner kroner årligt fra 2011.

Uddannelse skal føre til arbejde. Og universiteterne må tage et ansvar for, at de studerende uddannes til arbejdsmarkedets behov. Samarbejde mellem erhverv og uddannelse er centralt, og her må man meget gerne gå nye veje.

Kaffe og kage … og et stykke eksamensoplæg! Sådan lød det for nyligt på en café i Kerteminde, hvor historiestuderende fra SDU blev eksamineret med cafégæster som tilhørere.

Den nye eksamensform går under navnet "history slam", og her slår man to fluer med et smæk. Dels giver det de studerende en mulighed for at bringe deres kompetencer i spil uden for universitetets mure. Og dels bidrager formen til, at de studerendes viden kommer ud til en ny deltagerkreds. Mere af det!

Jeg vil i den sammenhæng også gerne kvittere for SDU's prioritering af studiejobs – som Johannes netop nævnte. Jeg tror, at det er vigtigt, at de studerende tidligt i deres studieforløb møder den "virkelige verden".

Og jeg vil gerne opfordre til, at de studerende i højere grad kommer ud i en privat eller offentlig virksomhed, når de skriver større opgaver.

Som mange andre samtidige videnskabsmænd var Newton også alkymist, og besat af tanken om at fremstille guld. Det lykkedes som bekendt ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at et tæt samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet er guld værd.

Internationalt samarbejde

Verden står ikke stille omkring os, og den internationale konkurrence er benhård. Min ambition er at skabe de bedste rammer for universiteternes internationale arbejde. At se bort fra Kina i den sammenhæng svarer lidt til at ignorere tyngdeloven.

Jeg er derfor glad for, at SDU har været meget engageret i etableringen af det danske universitetscenter i Kina. SDU deltager i fire af de fem forskningstemaer, der bliver omdrejningspunktet for universitetscenteret. Centeret i Beijing opbygges gradvis de næste tre år, og jeg ser frem til, at centeret kører for fulde omdrejninger.

Syddansk Universitet har naturligvis også blikket rettet mod vores tyske naboer. Jeg ved, at der i mange år har været et godt samarbejde med blandt andet universitetet i Flensborg.

Jeg ved også, at delstatsregeringen i Kiel har fremlagt forslag til besparelse på uddannelsesområdet – der som jeg har forstået det – kan have betydning for samarbejdet.

Jeg vil i den sammenhæng nævne, at jeg skal mødes med min ministerkollega i Slesvig-Holsten, rektor og vicerektor for Flensborg Universitet og Jens Oddershede den 25.juni på Alsion i Sønderborg. Her vil vi diskutere, hvordan koordinering af videregående uddannelse på tværs af den dansk/tyske grænse bedst kan sikres.

Udveksling udvikler. Vi skal tiltrække kloge hoveder til vores universiteter, og vi skal sørge for, at danske studerende, undervisere og forskere i langt højere grad tager studieophold på gode udenlandske universiteter.

I den forbindelse mener jeg, at det er oplagt, at der på relevante uddannelser er krav om, at de studerende tager et semester af uddannelsen ved et anerkendt udenlandsk universitet.

Sahl-Madsens lov

For ti dage siden blev den såkaldte campus-lov vedtaget i Folketinget. Det betyder blandt andet, at universiteterne får mulighed for at bygge boliger til studerende og forskere, og at der fx kan etableres daginstitutioner på campus. Det er en god lov, som giver universiteterne muligheder for endnu mere interaktion med omverdenen.

Det er en af de første love, som jeg underskriver som videnskabsminister, men jeg vil gerne samtidig skrive under på en lettere omskrivning af Newtons første lov. Og lad os bare kalde den Sahl-Madsens lov:

"Danske universiteter skal påvirkes af ydre kræfter – gennem samspil med erhvervslivet og udenlandske universiteter – det er forudsætningen for fornyelse, udvikling og innovation."

Tak for ordet. Og tak til bestyrelsen, rektor og hele SDU for et godt samarbejde.

Skål.