Mysterier skal vække unges nysgerrighed

Det talte ord gælder.

Det er naturligt for mennesker at kigge hen eller ned. Hen mod skoven. Ned mod græsset. Men man kan også løfte blikket og kaste øjet mod stjernehimlen over os.

I forrige uge blev det annonceret, at astronomer har opdaget mindst fem fremmede planeter – og måske endnu to – i et solsystem, der har flere ligheder med vores eget.

Det er overvældende at tænke på, hvor meget, og alligevel så lidt, vi ved om universet. Det er derfor, at videnskaben løfter blikket og kigger op.

Nogle mennesker løftede nok også selve øjenbrynene, da CERN gik i gang med at belyse Big Bang nærmere. CERN og afdækningen af Big Bang illustrer to vigtige pointer:

• Vi mennesker har brug for at udfordre de store mysterier – og der skal mysterier til at vække den naturvidenskabelige interesse hos unge.
• Så store projekter som Big Bang hos CERN er kun muligt gennem tæt og ambitiøst forskningssamarbejde. Internationalt forskningssamarbejde bærer verden fremad.

Flere unge skal interessere sig for naturvidenskab

Big Bang-udstillingen er med til at udfolde det største mysterium, som vi mennesker står over for: Hvordan blev verden skabt?

Som videnskabsminister er jeg begejstret for denne udstilling. Er der noget, der kan tiltrække unge menneskers nysgerrighed, så er det et vaskeægte mysterium.

De unge menneskers nysgerrighed skal vitterlig vækkes! De skal bringes på en rejse i naturvidenskabens logiske, men til tider uforklarlige univers.

Der er ingen tvivl om, at naturvidenskaben har meget af det brændstof, der skal få væksttoget i Danmark til for alvor at rulle fremad.

For eksempel er det regeringens ambition, at Danmark omstiller sig til et grønt vækstsamfund. Et samfund fri af fossile brændstoffer og med markant eksport af clean tech-teknologier.

Hvis Danmark for alvor skal gå igennem sådan en omstilling, så kræver det en massiv forskning og udviklingsindsats. Og en sådan indsats kræver naturvidenskabelige kandidater. Masser af unge mennesker med nye grønne ideer, der udfordrer den fossile verden.

Jeg er oprigtig glad for sommerens optag til universiteterne, der viser stigning i optaget på alle fagområder. Men især naturvidenskaben trækker i den positive retning med et øget optag på 18 procent.

Regeringen har i lang tid arbejdet på at fjerne de naturvidenskabelige uddannelsers støvede image og få gjort dem attraktive for de unge. I år ser det endelig ud til, at det naturvidenskabelige område får det løft, som de i mange år har arbejdet for.

Men vi kan gøre det endnu bedre. Jeg vil her i efteråret sætte særlig fokus på at sikre et øget match mellem udbudet af uddannelser og samfundets behov. Det vil være til gavn for den enkelte studerende, der får lettere ved at finde et godt job, men også for arbejdsmarkedet, som får velkvalificeret arbejdskraft.

Experimentariums udstilling om Big Bang kan være med til at pirre unge menneskers nysgerrighed for naturvidenskaben og dens gåder. 

Samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer

For vi har brug for naturvidenskabelige kandidater. Kandidater, der interesserer sig for gåder. Og gåder har også brug for at blive løst i praktiske omgivelser.

Experimentarium har – som flere betydningsfulde formidlingsinstitutioner i Danmark – en vigtig rolle som uformelt læringsmiljø – altså et mere involverende alternativ til det formelle læringsmiljø som for eksempel folkeskolen.

Det har vi brug for. Det er helt afgørende, at unge kan få forskelligartede vinkler på deres formelle indlæring – og udfordre den i kreative omgivelser.

Af samme årsag er jeg glad for det Nationale Center for undervisning i natur, teknik og sundhed, der blev etableret sidste år. Det tror jeg også, Asger Høeg er. Vi har som bekendt begge været med til at skrive den nationale strategi, der dannede fundamentet for NTS-centeret.

Centeret har blandt andet fokus på at integrere det uformelle læringsmiljø i den almindelige undervisning – blandt andet gennem et stort nyt regionalt projekt "fra børnehave til ph.d". Danmark har brug for, at bleerne bliver skiftet ud med ph.d.-diplom!

Styrken ved internationalt forskningssamarbejde

Udforskningen af Big Bang er et godt eksempel på, hvad internationalt forskningssamarbejde kan føre til. At forskerne nu er på vej til at "genskabe", hvad der skete ved verdens skabelse kort efter "Big Bang", er en svimlende og forunderlig tanke.

CERN har med sine bidrag til teknologisk udvikling været europæisk frontløber i mange år. Dermed er CERN et levende bevis på, at grundforskning i absolut verdensklasse skal løftes i flok.

På samme vis er ESS – European Spallation Source – et ganske aktuelt og klokkeklart eksempel på, hvor meget ambitionerne kan skrues i vejret, når forskning og ideer mødes på tværs af landegrænser.

Det sker lige på den anden side af Øresund – og er endnu et bevis på, at Danmark spiller en central rolle i internationalt forskningssamarbejde. Internationalt forskningssamarbejde bevæger forskningen fremad. 

Vi skal kigge ned og hen. Men vi skal også huske at kigge op. Op mod universet, stjerner og planeter – resultaterne af Big Bang.

Mennesket er nysgerrigt, og det er nysgerrigheden, der driver forskningen frem. Vi skal turde udfordre selv de største mysterier. Og Danmark har brug for nysgerrige unge, der kan hoppe i fremtidens forskerkitler.

Jeg er sikker på, at denne udstilling om Big Bang vil inspirere fremtidens forskere. Med disse ord har jeg fornøjelsen af at åbne "Big Bang"-udstillingen.