Mission: Bedre undervisning på universiteterne!
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens tale ved debatmøde om undervisningskvalitet på IT-Universitetet i København 14. oktober 2010.
Det talte ord gælder.
Vi er på en vigtig mission.
Der sidder tre russere, en franskmand, en italiener og en kineser i en stor container i Moskva. Her skal de opholde sig i 520 dage. Og de gør det helt frivilligt. Faktisk er de nøje udvalgt.
Der er tale om højtkvalificerede astronauter, som deltager i en imiteret Mars-mission. Astronauterne simulerer en rejse til Mars, og bor isoleret i et rummodul på størrelse med tre HT-busser.
Deres kontakt med omverdenen er yderst begrænset. De har mulighed for et brusebad hver tiende dag, og i samtlige 520 dage står menuen på dåsemad.
Eksperimentet – disse udvalgte mænd skal gennemføre – skal give erfaringer, der kan bruges ved en fremtidig tur til den røde planet Mars.
I er også nøje udvalgt til dette eksperiment i dag. Og inden I begynder at kigge efter udgangen og exitskiltet, så lover jeg, at I kommer ikke til at sidde her i 520 dage. Vi nøjes med fire timer.
Og jeg tror også, at jeg kan forsikre jer om, at der ikke bliver serveret dåsemad til frokost. Men missionen er ikke mindre vigtig af den grund. Det gælder Danmarks fremtid! Det handler om, hvordan vi kan blive endnu bedre til at uddanne fremtidens universitetsstuderende.
Det handler om:
- Hvordan vi kan forny og udvikle undervisningen på universiteterne.
- Hvordan vi kan styrke undervisernes didaktiske kompetencer.
- Hvordan vi kan få en bedre videndeling mellem undervisere.
Der er nok at tage fat på, og jeg er rigtig glad for, at I alle har fundet tid til at komme i dag.
Undervisningskvalitet er et centralt tema
Som I ved, har jeg netop været på rundtur til alle universiteterne. Jeg vil gerne endnu en gang takke for jeres store gæstfrihed.
Det er livsbekræftende at møde så entusiastiske studerende og engagerede undervisere og forskere. Der tænkes nyt og anderledes på universiteterne. Der afprøves nye undervisningsformer, der eksperimenteres med integration af it, og man går nye veje i samspillet med erhvervslivet.
Men vi er ikke i mål endnu! Det er nødvendigt at tænke nyt. For fremtidens krav til danske universitetskandidater er meget høje. Vi skal uddanne kandidater, der har de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger. Og som kan bidrage til at tilføre samfundet og virksomhederne vækst og værdi.
Vores kandidater skal nå det højest mulige faglige niveau. De skal tilegne sig global forståelse og indsigt i andre kulturer. De studerende skal også lære at tænke tværfagligt,for sådan er virkeligheden. Det kræver et maksimalt udbytte af undervisningen.
Derfor skal vi løbende udvikle undervisningen på universiteterne og være spidse på, hvad der virker og hvorfor.
Undervisningens udfordringer og muligheder
For at styrke undervisningskvaliteten og udviklingen af nye undervisningsformer er det nødvendigt at sætte spot på:
- undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer
- brugen af it
- forskningsindsatsen inden for didaktik
- og ledelsens prioritering af området
Undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer
Underviserne skal udvikle deres pædagogiske og didaktiske kompetencer gennem hele deres karriereforløb. Og de skal anspores til samarbejde, sparring og videndeling.
Det er en skrøne, at det med at være en god underviser er et medfødt talent – som man enten har eller ikke har. Det holder simpelthen ikke. Alle kan blive bedre til at undervise. For eksempel er det dokumenteret, at universitetspædagogiske kurser har en positiv effekt.
Brug af læringsunderstøttende IKT
Brugen af it i undervisningen har uanede muligheder. Og ved mine besøg på universiteterne er jeg blevet præsenteret for nogle inspirerende eksempler på, hvordan it kan have betydning for læring.
Eksempelvis var jeg imponeret over, hvordan man på DTU har udformet et e-læringsmatematikkursus, som samtidig frigør ressourcer til større direkte kontakt mellem de studerende og underviseren.
Vi skal gribe mulighederne for at skabe interaktive læringsmiljøer. Tillad mig denne konstatering: Potentialet er ikke udtømt! Der er virkelig meget, der endnu kan gøres på denne front. Og det skal klart ske i samarbejde med didaktikforskere, så vi får det bedste ud af it i undervisningen.
Sammenhæng mellem teori og praksis
I den forbindelse er det vigtigt, at vi spørger os selv, om de nuværende forskningsindsatser er tilstrækkelige?
- Har underviserne adgang til ny viden og forskning om fagdidaktik og undervisning?
- Inddrager vi i tilstrækkelig grad internationale erfaringer
- Hvordan får vi skabt en større sammenhæng mellem den didaktiske forskning og underviserens hverdag?
- Hvordan får vi ny viden ud i auditorierne, undervisningslokalerne og ind på de studerendes harddisk?
Ledelse
Undervisningskvalitet skal helt frem på ledelsens "to do-liste". Vi har en hær af dygtige og engagerede undervisere på universiteterne. Og der er bestemt eksempler på undervisere, som skaber innovative undervisningsforløb. Men der er ikke tilstrækkelig mange. Vi skal have mange flere til at blive endnu bedre undervisere.
Samtidig satser universiteternes ledelse også ofte på fornyelse – for eksempel ved at gennemføre projekter med nyindretning af undervisningslokaler eller indkøb af teknologiske løsninger. Det er særdeles positivt.
Men vi skal have de fysiske og de didaktiske muligheder til at arbejde bedre sammen – ellers når vi ikke til Mars! Nye smarte undervisningslokaler står uanvendte hen, eller bruges ikke optimalt. Smart board'et står og samler støv. Og det viser sig, at de studerende alligevel ikke gider ligge med bøgerne i den sofa, der er sat i et af de afsides læserum. Det duer jo ikke!
Imens klager undervisere over, at de ikke kan finde opbakning til at prøve nye ting af og eksperimentere med undervisningsformer. Vi skal blive bedre til at bygge bro mellem undervisernes didaktiske overvejelser og de overordnede ledelsesmæssige målsætninger på universiteterne. Meget bedre! Der skal være kortere afstand mellem den begejstrede underviser og ledelsens beslutninger og prioriteringer.
Dagens debatform og opfølgning
Man regner med, at der tidligst kan afgå en bemandet mission til Mars i 2035. Jeg har ikke helt samme tidshorisont. Og jeg må erkende, at jeg ikke har den tålmodighed, der er påkrævet inden for rumvidenskaben.
Vi har en vigtig mission her i dag. Derfor har vi også eksperimenteret lidt med formen for mødet. Vi har byttet de lange oplæg ud med nogle lidt kortere indlæg og givet mere plads til diskussion.
Jeg ved, at både finanslovsforhandlingerne og forhandlingerne om globaliseringsmidlerne er skudt i gang. Men skal vi ikke blive enige om, at vi de næste fire timer lukker os inde i en rumkapsel og fokuserer på indhold, på at optimere undervisningen og ikke på kroner og ører.
Målet er at få nye løsninger og nye perspektiver på banen. Vi skal forsøge at sætte ord på vores målsætninger for fremtidens undervisning og studiemiljøer.
Flere af jer har indvilliget i at føre an i drøftelserne som debattører. I løbet af debatterne har vi alle sammen mulighed for at komme med indspil, kommentarer eller spørgsmål. I skal bare melde jer i debatten.
Som inspiration til vores drøftelser har vi dr. Renate Fruchter fra Stanford-universitet og professor Peter Maassen, som sidder i Oslo, med via TelePresence.
Desuden skal vi se et eksempel på et innovativt undervisningsforløb, hvor en række studerende samarbejder med en større dansk virksomhed.
Og Hanne Leth Andersen, som har arbejdet med universitetspædagogik i mange år, og nu er prorektor på RUC, vil holde et kort indlæg efter frokost.
Kurt Strand har indvilliget i at forsøge at styre dagens debatter. Og det er vi glade for.
Jeg er spændt på dagen. Jeg brænder for, hvordan vi kan forny og udvikle undervisningen på universiteterne. Jeg ser frem til at debattere med jer. Velkommen til jer alle sammen.
3 – 2 – 1 – take off!
