Konferencen "IT i den offentlige sektor"

Det talte ord gælder.

Ønsker I et samfund, hvor borgerne kan interagere med det offentlige, når det passer borgerne? 

Et samfund, hvor vores uddannelser i øget grad benytter teknologien til at fremme undervisning og videndeling? 

Et samfund, hvor sundhedsvæsenet er så digitaliseret, at patienterne fx via telemedicin kan få nem adgang til de dygtigste specialister?

Et samfund, hvor virksomheder nemt og effektivt kan modtage og aflevere informationer til det offentlige – og ikke mindst, hvor virksomheder kan omsætte ny forskning til nye forretningsmuligheder? Til vækst og til arbejdspladser.

Det gør jeg. Det er min vision for et offentligt digitalt Danmark. Og derfor vil jeg arbejde for, at Danmark i øget grad digitaliseres. Det er ikke en opgave, jeg hverken kan eller skal løfte alene. Derfor vil jeg gerne høre jer: Vil I være med til at fremme digitaliseringen af Danmark?

Den gyldne trekant

Jeg ser tre vigtige fokusområder for den fremtidige digitalisering af Danmark:

1. Vi skal have højhastighedsbredbånd til alle danskere.
2. Vi skal anvende højhastighedsbredbånd til ny vækst og effektiviseringsgevinster gennem udvikling af digitale tjenester i både den offentlige og den private sektor.
3. Og vi skal sørge for, at danskernes har færdighederne til at deltage i den digitale udvikling.

Lad mig uddybe de tre områder:

Bredbåndsmålsætningen

Vi har netop i regeringen udmeldt en af de mest ambitiøse bredbåndsmålsætninger i Europa. Nemlig, at alle danskere skal have adgang til 100 Mbit/s inden 2020.

Formålet med målsætningen er at skabe en digital infrastruktur, der giver danske virksomheder mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser. Det skal ske via en markedsbaseret og teknologineutral tilgang til udrulningen.

Vi snakker i øjeblikket meget om udkantsdanmark. Så lad mig med det samme slå fast, at den danske målsætning er, at nå alle danskere med lynhurtigt bredbånd. Dette er helt centralt.

Vi ser, at mennesker og virksomheder stadig søger mod byerne, hvor der er bedre muligheder for at få et arbejde eller at udvikle sin virksomhed.

Med en målsætning om lynhurtige bredbåndsforbindelser til alle dele af Danmark skaber vi rammerne for, at der kan finde udvikling sted i alle steder i landet – og ikke kun i byerne.

Danmark er allerede blandt de førende OECD-lande, når det kommer til udbredelse af bredbånd. Og det giver et solidt grundlag for en ambitiøs udvidelse af målsætningerne på bredbåndsområdet.

Digitalt indhold

Men lynhurtige bredbåndsforbindelser giver først værdi, når de tages i anvendelse. Derfor skal vi alle – det vil sige borgere, virksomheder og offentlige myndigheder – i højere grad anvende digitale løsninger. Det kræver blandt andet, at vi laver løsninger, der hjælper den enkelte, og som er nemme at bruge.

Jeg vil gerne give et par eksempler:

Et første og rigtig godt eksempel er cloud computing. Ved at benytte sig af tjenester i "skyen", kan en nystartet virksomhed komme i gang med få klik. Den behøver hverken at have en dyr server stående i kælderen eller ansætte it-folk til at stå for driften af dens digitale tjenester. Alle løsninger findes i skyen og kan tilgås for eksempel via en browser. Det er i dag lige så let som at oprette en e-mailkonto.

Men der er noget, der tyder på, at overvejelser om sikkerhed, ophavsret og beskyttelse af privatlivsoplysninger også virker som en barriere for udbredelse af cloud computing. Derfor er jeg startet i egen baghave – nemlig blandt universiteterne.

Sammen med IT-Universitet er vi i Videnskabsministeriet gået sammen om at undersøge, hvad der afholder universiteterne fra at anvende cloud computing. Og hvad der skal til, for at de kommer med på vognen.

På den måde vil Videnskabsministeriet fungere som en slags testlaboratorium, der kan inspirere andre myndigheder. Erfaringerne fra undersøgelsen skal komme andre offentlige myndigheder til gavn – og også gerne private virksomheder.

Der er generelt et stort potentiale for en øget digitalisering af universiteterne. Det er min ambition, at fra 2012 skal ansøgningerne til universiteterne foregå fuldt digitalt.

Og jeg vil bede universiteterne om at sætte klare mål for, hvornår skriftlige eksamener kan foregå digitalt. Eksaminer på femsiders gennemslagspapir bør være fortid inden for en meget kort årrække!

Også tanken om at gøre al offentlig finansieret forskning tilgængelig digitalt er spændende. Et andet godt eksempel er en bedre genanvendelse af offentlige data til at skabe nyttige og innovative tjenester. Her er det ikke nødvendigvis det offentlige selv, der skal gøre rugbrødsarbejdet.

Offentlige data udgør en væsentlig innovationsressource i den private sektor. Ifølge EU-Kommissionen er der tale om helt op til 27 milliarder euro på europæisk plan.

Som offentlige myndigheder kan vi være med til at fritstille data eller udvikle fornuftige forretningsmodeller for genbrug af offentlige data, der kan være med til at indløse dette potentiale.

Inden for mit område, vil jeg arbejde for at stille de data, som indsamles til brug for Teleprisguiden, til rådighed for private udbydere af digitale tjenester.

På den måde kan Videnskabsministeriet som offentlig myndighed både skabe grobund for innovation og være med til at øge gennemsigtigheden på telemarkedet.

Det er vigtigt for mig, at digitalisering – ud over at skabe effektiviseringsgevinster – også befordrer erhvervsudvikling og sætter borgeren i centrum.

Ved at stille Teleprisguidens data til rådighed slår vi tre fluer med et smæk! 

1. Vi skaber altså grobund for innovation, vækst og udvikling af nye digitale tjenester i det private. 
2. Vi øger gennemsigtigheden i telemarkedet for borgerne.
3. Og vi letter det offentlige for en arbejdsopgave, som ligeså godt kan varetages af den private sektor.

Det er en situation, som alle har gavn af.

Færdigheder

Vi får i sagens natur kun udnyttet potentialet ved den offentlige sektors digitalisering, hvis de digitale løsninger til borgere og virksomheder bliver brugt.

Det forudsætter, at de digitale løsninger fremstår relevante og brugervenlige, og at borgerne har de nødvendige færdigheder til at bruge dem. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne generelt er gode til at anvende de digitale muligheder:

• 86 procent af danskerne adgang til internettet i hjemmet
• fire ud af fem danskere er på internettet mindst en gang om ugen
• 79 procent af danskerne har netbank
• To ud af tre danskere har handlet på nettet inden for det sidste år. 
• Sidste år gik mere end 3,1 millioner danskere ind på skat.dk for eksempelvis at se deres årsopgørelse i deres digitale skattemappe.

Der er på godt jysk ikke noget ringe udgangspunkt. Men det er vigtigt, at ingen hægtes af. Det gælder både de mere it-svage gruppe, der ikke er trygge ved at anvende computer og internet. Og de nye og kommende generationer, der har helt andre krav og forventninger til digital kommunikation med det offentlige.

Diskussion om danskernes it-færdigheder er hed og omdebatteret. Men reelt savner vi helt konkret viden om danskernes it-færdigheder. Derfor vil jeg lave en ny måling af danskerne it-færdigheder.

Det handler ikke om at designe et instrument, der kan give et mere positivt resultat. Det handler derimod om at vi får et redskab, som giver et mere korrekt og dækkende billede af befolkningens it-færdigheder ved at tage udgangspunkt i deres reelle anvendelse af de teknologiske muligheder.

Vi skal vide, hvor mange der mestrer at skrive en e-mail, at benytte digital signatur, netbank eller digitale selvbetjeningsløsninger i både det offentlige og private.

Med en ny målemetode får vi desuden mulighed for at analysere data bedre, så vi kan få mere viden om, hvad der karakteriserer personer med få eller ingen it-færdigheder. Herved kan vi bedre skræddersy nye tiltag, der kan have en positiv effekt på befolkningens it-færdigheder.

Digitaliseringsstafet

Forandring kommer ikke af sig selv. Jeg har derfor startet en "digitaliseringsstafet", hvor jeg sammen med en række af mine ministerkollegaer drøfter, hvordan vi kan få skruet op for blusset på digitaliseringen på de enkelte ressortområder.

Samtidig har vi i regeringen sat en ambitiøs målsætning om, at al relevant kommunikation med mellem det offentlige og borgere og virksomheder skal kunne foregå digitalt i 2012.

Et vigtigt skridt på vejen til at indfri dette mål er den kommende "eDag3", som finder sted til efteråret. eDag3 betyder, at alle relevante selvbetjeningsløsninger på tværs af den offentlige sektor skal opfylde en række krav, der gør det lettere for borgere at anvende løsningerne.

For borgerne betyder det, at de vil få en væsentligt mere effektiv og fleksibel service på internettet. Som det eksempelvis sker, når bankerne begynder at udsende den nye digitale signatur, NemID, til deres kunder fra 1. juli i år. Det forventes, at ca. tre millioner netbankkunder vil tage NemID i brug inden årets udgang.

Det betyder, at den digitale signatur fremover ikke alene kan anvendes til offentlige selvbetjeningsløsninger, men også – som noget helt epokegørende nyt – til vores netbank og andre private virksomheders digitale services, som for eksempel Sygesikringen Danmark.

Jeg tror, at den store udbredelse af NemID vil stimulere markedet til udviklingen af nye relevante digitale selvbetjeningsløsninger, hvor der er behov for en sikker identifikation.  NemID bidrager på denne måde til fortsat effektivisering og kvalitetsforbedring af den offentlige service og til vækst i den private sektor. 

De store gevinster bliver først høstet, når vi over alt i det offentlige går målrettet til værks. I denne forbindelse er det altafgørende, at myndighederne samarbejder, og it-initiativer samordnes overalt i den offentlige sektor – som for eksempel eDag3 og NemID.

I sidste uge blev en OECD-rapport om dansk digital forvaltning offentliggjort. En af de primære anbefalinger er netop, at det fællesoffentlige samarbejde skal styrkes markant. Især nu hvor vi står over for, at skulle digitalisere de store komplekse velfærdsområder.

Det fællesoffentlige samarbejde er også et område, som vi vil fokusere på i forbindelse med den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Jeg glæder mig til at tage hul på dette arbejde sammen med finansministeren efter sommerferien. Og selvfølgelig med inddragelse fra de kommunale og regionale parter.

Afslutning

Jeg indledte med at spørge, om I vil være med til at fremme en ambitiøs digitalisering af Danmark. Det var et let spørgsmål. Og jeg er glad for at høre, hvor stor tilslutning, der var.

Inden jeg slutter af, vil jeg gerne stille et par uddybende – og lidt sværere – spørgsmål. I behøver ikke svare nu, men jeg vil bede jer om at reflektere over svarene i løbet af dagen:

Hvordan vil I bidrage til, at vi digitaliserer Danmark? Og hvad er det første skridt, I tager? Som jeg lige har redegjort for, er jeg klar til at tage min del af opgave. Og jeg er begyndt.

Det håber jeg også I er. Og lad os så komme i gang.