Konference om profilering af nordisk videregående uddannelse og forskning

Det talte ord gælder.

God morgen, alle sammen.

Det er med stor fornøjelse, at jeg her i dag på vegne af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd kan byde jer velkommen til denne formandskabskonference.

Temaet for drøftelserne i dag er profilering af nordisk videregående uddannelse og forskning i internationale sammenligninger. Jeg har set frem til denne konference.

Det er første gang, at så mange nordiske aktører er samlet for at drøfte, hvordan vi kan bruge internationale sammenligninger som et redskab til både på europæisk og globalt plan at profilere nordiske forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Hvilke udfordringer står vi over for?

Temaet for dagens konference – hvordan får vi synliggjort og profileret nordisk videregående uddannelse og forskning – er helt overordnet meget centralt i forhold til den udfordring, vi i de nordiske lande står over for lige nu. Det gælder både økonomisk, politisk og socialt.

Eftervirkningerne af den internationale finanskrise og demografiske ændringer med en befolkning, der bliver ældre og ældre, presser alle de nordiske lande på velstand og velfærd. Ledigheden blandt de helt unge og nyuddannede er stor i alle de nordiske lande. Beskæftigelsen presses af konkurrencen fra lande uden for Norden.

Det siger næsten sig selv, at den aktuelle økonomiske krise sammen med globaliseringens udfordringer kræver nye løsninger. Her kommer investeringer i uddannelse, forskning og innovation til at spille en helt afgørende rolle.

Uddannelse og viden og vores evne til at omsætte dette til innovation og vækst bliver ganske enkelt nøglen til at bevare Norden som en førende viden- og velfærdsregion. Men det forudsætter, at vi er i stand til at synliggøre alt det, vi er rigtig dygtige til på dette område.

Udfordringen fra Asien

I sidste weekend var jeg i Kina for at indvie det nye danske universitetscenter i Beijing.

Den kinesiske økonomi buldrer derudad på trods af finanskrise, og et land som Kina uddanner i dag tre millioner ingeniører om året – på otte år bliver det til lige så mange kinesiske ingeniører, som der er indbyggere i hele Norden. I følge de danske virksomheder, som agerer i Kina, er det endog meget dygtige ingeniører. Til en tiendedel af den danske løn!

EU-kommissionen har vurderet, at hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil EU og USA i 2025 have afgivet den videnskabelige og teknologiske førerposition til Asien – ikke mindst til Kina.

Skal vi i Norden være gearet til de udfordringer, vi står over for, når forandringens vinde blæser – så skal vi være kreative og dygtige til at udnytte de områder, hvor vi i Norden i forvejen er stærke.

Vi skal tage os gevaldigt sammen, hvis vi ikke helt skal overhales af kineserne. Vi skal styrke den fælles platform, der ligger i at være 25 millioner mennesker, der har et kulturelt og sprogligt fællesskab.

Vi skal styrke de betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer i form af en veluddannet befolkning, som Norden allerede har i dag. Og vi skal udnytte den styrke, der ligger i, at vi i Norden har velfærdsmodeller med stærke demokratiske rødder og stor social sammenhængskraft.

En af vore fælles nordiske værdier er også at give plads til mangfoldigheden. At se potentialet i de "krøllede" hjerner og de "skæve" vinkler på tingene. Vi kender det jo helt tilbage fra Grundtvigs rimbreve: "lad det være vor løsen i Nord, frihed for Loke såvel som for Tor".

Vi må som region blive bedre til at udnytte de fælles styrker – hvis vi skal stå distancen over for de globale udfordringer. Viden og innovation er sammen med evnen til i Norden at samarbejde om det, som vi er rigtig gode til, et vilkår for at løse de globale udfordringer.

Udviklingen af grønne vækststrategier er i fokus i samtlige nordiske lande. Det burde være et oplagt område at samarbejde om Nordisk og udnytte, at det faktisk også er et felt, hvor vi internationalt står rigtig stærkt.

ESS, European Spallation Source, er et andet eksempel på nordisk transnationalt samarbejde, hvor vi udnytter den store viden og det forskningspotentiale, som er samlet i Øresundsregionen.

Sverige og Danmark er gået sammen om værtskabet for ESS, der skal placeres i Øresundsregionen. Selve faciliteten vil blive bygget i Lund, og der vil blive oprettet et datacenter i København.

Når ESS efter planen står færdig i 2020, vil det være verdens stærkeste neutronkilde, som også kan kaldes for verdens største mikroskop. Et forskningscenter som dette vil tiltrække de dygtigste forskere og studerende og give et tydeligt plus på videnbalancen for både Sverige og Danmark.

ESS vil løfte uddannelses- og forskningsmiljøet i hele Øresundsregionen samt tiltrække innovative videnvirksomheder, hvilket vil få en betydelig og positiv effekt på erhvervsudviklingen i regionen. 

Synliggørelse af kvalitet i nordisk videregående uddannelse og forskning

Men hvordan får vi så synliggjort for resten af verden, at Norden faktisk har noget helt særligt at byde på, når vi taler om kvalitet i uddannelse og forskning. Hvordan får vi gjort Norden til en magnet for studerende og forskere?

Her er vi jo i konkurrence med resten af verden. Alle vil gerne kunne tiltrække de dygtigste studerende og de mest talentfulde forskere. Det har jo været ret tydeligt på de rankinglister, som vi alle sammen kender, at nordiske uddannelsesinstitutioner har haft lidt svært ved at finde vej ind på dem.

Jeg er helt med på, at måling af kvalitet i uddannelse og forskning, og som uddannelsesinstitution at se sig selv som et tal på en rankingliste, kan være lidt kontroversielt for nogle. Og jeg forstår godt, at der er mange synspunkter på, hvad der er kvalitet, og hvordan vi måler det.

Hertil kommer, at uddannelsesinstitutioner har forskellig profil – både fagligt og ikke mindst, når vi ser på de pædagogiske metoder. At udvikle de personlige kompetencer hos de studerende kan for eksempel betragtes som en kvalitet i sig selv.

Jeg anerkender, at det er en vanskelig opgave – på en retfærdig måde – at få alt dette afspejlet i de metoder, der bruges i internationale sammenligninger. Men universiteterne er helt centrale både for uddannelse af højt kvalificeret arbejdskraft og for banebrydende forskning – og dermed for vækst og velstand i de nordiske lande.

Stærke uddannelsesmiljøer smitter positivt af på det omgivende samfund. Derfor har den danske regering som et erklæret mål at have et dansk universitet blandt de 10 bedste i Europa i 2010. Og det er også den danske regerings mål, at alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre den internationale ranking, de har i dag.

Derfor hilser jeg meget velkommen, at EU-kommissionen har taget initiativ til, at der på europæisk plan bliver udviklet nye rankingsystemer med måleindikatorer, som er tilpasset europæisk videregående uddannelse.

Også EU har i sin nye "Europa 2020-strategi" fokus på global benchmarking af videregående uddannelse. Men hvordan får vi profileret de nordiske uddannelses- og forskningsinstitutioner i disse internationale sammenligninger eller rankinglister?

Hvordan får vi synliggjort, hvad det er, nordiske videregående uddannelsesinstitutioner er særligt gode til – og som kan bidrage til at gøre Norden til en attraktiv uddannelses- og forskningsregion? Den nordiske udfordring bliver her at få sat fokus på de måleindikatorer, der i særlig grad kan beskrive den høje nordiske kvalitet, som vi alle ved, er der.

Det er mit håb, at konferencen her i dag kan bidrage til, at vi kommer lidt tættere på, hvad det er, der definerer den helt særlige nordiske kvalitet i uddannelse og forskning. Det er forudsætningen for, at mange flere nordiske uddannelses- og forskningsinstitutioner finder vej ind på rankinglisterne.

Og dermed også forudsætningen for, at resten af verden kan få øjnene op for, hvor gode vi rent faktisk er i Norden – når det gælder videregående uddannelse, forskning og innovation.

Jeg er sikker på, at større international synlighed og gennemslagskraft er vejen frem, når det handler om at udfordre den manglende vækst og innovation, som præger de nordiske lande lige for tiden. For selv om vi er gode – kan vi altid blive bedre. Handling taler højere end ord. Som dansk videnskabsminister ser jeg derfor med særlig spænding frem til, hvad denne konference kan bibringe.

Velkommen og rigtig god konference.