Klimaarrangement i Sønderborg

Det talte ord gælder.

Danmark skal være grønnere!

Det forudsætter blandt andet, at vi bliver dygtigere til at overføre viden fra universiteterne ud i virksomhederne. For kun derved kan vi skabe nye produkter, nye løsninger, og dermed skabe vækst.

Det er som bekendt regeringens ambition, at Danmark omstiller sig til et grønt vækstsamfund, uafhængig af fossile brændstoffer. Danmark kan og bør gå foran i forhold til at imødegå drastiske miljø- og klimaforandringer.

Den internationale efterspørgsel på clean tech og grønne løsninger er tillige steget markant. Det fremmer dansk eksport og vækst. Det skal vi naturligvis udnytte.

Derfor skal:

• staten investere i forskning
• erhvervslivet investere i forskning og udvikling
• vi blive langt dygtigere til at udnytte den viden, vores forskere frembringer
• og så skal vi have alle borgere engageret.

Et godt dansk udgangspunkt

Udgangspunktet for at omstille Danmark til et grønt vækstsamfund er godt. Danmark har allerede i dag solide styrkepositioner inden for grønne forskningsområder. Det er eksempelvis energi- og miljøområdet. Her ligger Danmark i top fem i OECD, når man ser på antallet af publikationer, og hvor meget publikationerne bliver citeret af andre forskere.

Kvaliteten af dansk forskning på grønne områder giver sig også udslag i Danmarks hjemtag af EU-midler. Det gælder især energiområdet, hvor Danmark under det 7. rammeprogram har hjemhentet intet mindre end lidt over otte procent af de samlede EU-midler på området. Til sammenligning hjemtog Sverige kun cirka tre procent af midlerne, Norge cirka fire procent af midlerne, mens Finland hjemtog cirka fem procent midlerne. Vores nordiske naboer når os altså ikke til sokkeholderne!

Danske forskere og virksomheder henter også markante midler på miljøområdet. Samtidig har danske virksomheder haft en stærkt stigende eksport af grønne teknologier.

På netop energiområdet var eksporten 66 milliarder kroner i 2008, mens den i starten af 1990'erne blot var fem milliarder kroner. Det afspejler en stigning i eksporten, der overstiger stigningen i den øvrige danske eksport – selvom eksporten på energiområdet dog er faldet lidt det seneste år på grund af den økonomiske krise

Men der er stadig store potentialer og lavt hængende frugter, der skal plukkes. Jeg ser især potentialer inden for grøn it/digitalisering. Vi skal blive bedre til at gøre transport, produktion og forbrug mere intelligent og mindre belastende for miljø og klima.

For eksempel er det én ting at udvikle nye energiteknologier. Men det er lige så vigtigt, at nye grønne teknologier rent faktisk bliver bragt i anvendelse i virksomheder og private hjem. Sagt med andre ord: vi har betydelig større viden, end vi gør brug af!

For eksempel kan intelligent distribution af energi – gennem såkaldt smart grid – føre til mere effektiv brug af vedvarende energikilder. Her har vi betydelig teoretisk viden, men vi er ikke særlig langt i implementeringen. Vi skal derfor have forskere, vidensformidlere og virksomhederne til at arbejde tættere sammen. Det er et område, som både Videnskabsministeriet, Klima- og Energiministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet har særlig fokus på.

Det er ikke kun de store overordnede forskningsprojekter, der er vigtige. Vi skal også overveje at omlægge vores egne miljøbelastende, indgroede vaner. Vi kan alle gøre en forskel i hverdagen. Her og nu.

For eksempel er det oplagt at fremme brugen af videomøder. Besparelserne – både de miljømæssige og de økonomiske – er betydelige. Eksempelvis investerede Danske Bank i 2008 i en omfattende installation af videomødesystemer. Det har i dag reduceret bankens udledning af CO2 med 100.000 tons om måneden og ført til væsentlig mindre rejseaktivitet.

Vi skal i det hele taget være innovative for at mindske energiforbruget – og her er it meget nærliggende. De teknologiske muligheder har været tilgængelig i længere tid. Hvorfor er det så, vi ikke benytter mulighederne i øget omfang? Kan det være vanens magt? Vi må ikke glemme, at foruden viden om klima, energi, miljø, teknologi så er blandt andet sociologisk, antropologisk og psykologisk indsigt vigtig, hvis vi skal ændre adfærd.

Der er således brug for at diverse kompetencer og fagligheder arbejder sammen. Og dét er jo netop én af Danmark styrker.

Fokuseret forskning, videnspredning og et godt udbud af grønne kandidater

Og hvad har regeringen så gjort?

Regeringen har i 2010 afsat én milliard kroner til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Midlerne doneres blandt andet via Videnskabsministeriets forskellige forskningsråd og fonde – herunder Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd samt Grundforskningsfonden. Desuden fordeler EUDP (det Energiteknologiske Udviklings- og DemonstrationsProgram) i regi af Klima- og Energiministeriet penge til demonstrationsprojekter.

Regeringen har samtidig etableret en større fond – Fornyelsesfonden – til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse på 760 millioner kroner i perioden 2010-12. Flere af millionerne er allerede sendt til ProjectZero.

Viden er fundamentet for vækst. Vi skal derfor i Danmark også være i stand til at tiltrække udenlandske investeringer og masser af kloge hjerner. Det kræver stærke forskningsmiljøer i Danmark, hvor vi udnytter og udvikler de styrkepositioner, vi har. Derfor vil jeg fokusere de strategiske (altså ikke alle) forskningsmidler endnu mere, end tilfældet er i dag.

Inden for den strategiske forskning er energiområdet ganske oplagt. Her er potentialet for vækst meget stort, og vi har i Danmark de nødvendige forsknings- og udviklingskompetencer. Derfor vil jeg i de kommende forhandlinger i globaliseringskredsen argumentere for, at vi skal have mod til at satse og skabe volumen i vores prioritering af midler til forskning og innovation. Vi kommer til at gå fra flere end tyve til formentlig fem områder.

Men én ting er høj kvalitet i den offentlige forskning. Noget andet er at bringe denne viden, de lyse ideer og banebrydende opfindelser videre ud til erhvervslivet. Lyse ideer skal ikke samle digitalt støv på forskerens elektroniske skrivebord – de skal omsættes til samfundsløsninger og eksport.

Jeg har derfor sat særlig fokus på, hvordan vi sikrer en løbende og dynamisk videnoverførsel fra universiteterne til vores små og mellemstore virksomheder. Altså, at den viden, der frembringes, også kommer virksomhederne til gavn. At viden bliver anvendt.

Danmark er som bekendt kendetegnet ved små og mellemstore virksomheder. Jeg er helt opmærksom på, at ikke alle små og mellemstore virksomheder har akademiske medarbejdere ansat. Men med videnpilotordningen fra Videnskabsministeriet er det muligt at opnå økonomisk støtte hertil. Måske kan flere mindre virksomheder arbejde sammen om at ansætte en erhvervs-ph.d.? Vi ved fra undersøgelser, at det fremmer både omsætningen og fortjenesten.

Jeg synes, Sønderborg er et rigtig godt eksempel på, hvordan mindre virksomheder har fundet sammen i nye netværk og clusters – blandt andet for at dele viden. Men også for at kunne levere større ordrer.

For det gælder jo om at gribe mulighederne. Også på eksportmarkederne. En øget eksport af for eksempel clean tech-løsninger fordrer som nævnt, at vores små og mellemstore virksomheder får den fornødne viden fra vores universiteter – det gælder blandt andet den teknologiske viden, men jo også blandt andet den markeds- og forretningsmæssige indsigt samt den globale forståelse.

Helt konkret ser vi på, om vores GTS-institutter i endnu højere grad kan understøtte overførsel af viden fra universiteter til virksomheder.

Hvis vi for alvor skal rykke på udviklingen af clean tech-løsninger og det grønne område – ja, så kræver det også tættere offentlig-privat samarbejde. Succeser på områder som brændselsceller og vindenergi kan i høj grad tilskrives tæt samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og det offentlige.

Videnskabsministeriet udbyder i 2010 midler til såkaldte SPIR-platforme – Strategic Platforms for Innovation and Research. Her befordres netop samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet. Platformene er blevet udbudt på blandt andet energiområdet og har en ramme på 100 millioner kroner.

Regeringen vil også i efteråret lancere en virksomhedsrettet innovationsstrategi målrettet små og mellemstore virksomheder. Her vil initiativer for offentligt-privat samarbejde også være et omdrejningspunkt.

En helt grundlæggende forudsætning for, at danske virksomheder også fremover kan levere nye clean tech-produkter, er naturligvis, at vi i Danmark har et tilstrækkeligt udbud af dygtige, entreprenante "grønne kandidater" fra de danske universiteter.

Vi skal sikre, at vi også fremover har hjernerne til at udtænke de lyse, grønne ideer. På den baggrund har Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet netop igangsat en undersøgelse af udbuddet af grønne uddannelser i Danmark – og efterspørgslen blandt virksomhederne. Vi skal have fundet ud af, om udbuddet af uddannelser matcher virksomhedernes og samfundets behov. Ellers justerer vi. Samtidig vil jeg sammen med klima- og energiministeren i midten af september afholde et debatmøde om grøn forskning og grønne uddannelser.

Sønderborg som grøn vækstmotor

Jeg er meget stolt af at være bosiddende i Sønderborg. Her findes nemlig visionære og markante "grønne" projekter, der især skabes gennem netværk og samarbejde på tværs.

Jeg har selv oplevet, hvordan der her i det sønderjyske er et glimrende samarbejde mellem kommune, universitet og virksomheder. Det er ProjectZero et godt eksempel på.

Sønderborg rummer få store samt mange små og mellemstore virksomheder. Her dyrkes store ambitioner og nye ideer værnes med respekt. Her tænkes stort. Vi har vist, at vi på rigtig mange områder kan tiltrække dygtige internationale forskeres opmærksomhed.

Hvis man kigger på energymap.dk, hvor man via Google kan se danske initiativer og cases inden for energi- og miljøteknologier, er der mange hits i området her. Det gælder navnlig energieffektivisering, ikke mindst i kraft af Project Zero og de konkrete initiativer, det har affødt.

Afslutning

Vi kan således se frem til et "grønt" efterår:

• Klimakommissionen kommer med deres anbefalinger om Danmarks uafhængighed af fossile brændstoffer.
• De strategiske forskningsmidler vil blive yderligere fokuseret – energi/klima vil blive et af temaerne.
• Regeringen præsenterer en virksomhedsrettet innovationsstrategi.
• Vi undersøger, om vi i dag har de grønne uddannelser, der matcher samfundets behov.
• Ny model for overførsel af viden fra universiteter til erhvervslivet etableres.

For viden er fundamentet for vækst. Også for grøn vækst.