ITEKs årsmøde 2010
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens tale ved ITEKs årsmøde hos DI i København 10. juni 2010.
Det talte ord gælder.
Jeg deltog for et par måneder siden i IT-B's og ITEKs konference om vækst og velfærd i et højhastighedssamfund. På den konference drøftede vi blandt andet den klare sammenhæng mellem IKT og vækst.
Danske virksomheder er hårdt pressede af krisen og konkurrencen fra lavtlønslande. Det stiller krav om innovation og øget produktivitet. Det offentlige står over for tilsvarende udfordringer.
I mine øjne kan disse udfordringer kun løses gennem bedre brug af IKT. Vi skal tage mange instrumenter i brug for at øge digitaliseringen af Danmark, men vi skal især spille på tre strenge:
- Vi skal have højhastighedsbredbånd til alle danskere.
- Vi skal anvende højhastighedsbredbånd til at skabe vækst og innovation gennem nye digitale tjenester i både den offentlige og den private sektor.
- Og vi skal sørge for, at danskerne har færdighederne til at deltage i den digitale udvikling.
Bredbånd
Danmark er blandt de førende lande, når det kommer til udbredelse af bredbånd. Men vi skal endnu længere frem i skoene.
Danmark skal have en digital infrastruktur, der giver virksomheder mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser. Derfor er regeringens nye målsætning, at alle danskere skal have adgang til 100 megabit per sekund inden 2020. Det er en af de mest ambitiøse målsætninger i Europa.
Europa-Kommissionen har eksempelvis en målsætning om, at 50 procent af EU's befolkning skal have adgang til 100 megabit per sekund i 2020.
Den danske vision er at nå alle danskere med lynhurtigt bredbånd.
Det er helt centralt, at regeringens vision samler landet gennem teknologien.
Desuden er det, at regeringen holder fast i den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang til udrulningen. Det er en tilgang, der har gjort, at Danmark ligger i den absolutte top, når det kommer til udrulning af bredbånd.
Jeg har med glæde bemærket, at målsætningen er blevet kritiseret fra flere sider. I tirsdags blev målsætningen i Børsen kritiseret for at være en gratis omgang. At højhastighedsbredbånd kommer af sig selv.
Samme dag kunne man i Jyllands-Posten læse, at målsætningen var alt for ambitiøs og urealistisk. Min indstilling er, at når man kritiseres for både at være for ambitiøs og for urealistisk, så ligger man nok på det rette niveau.
Men hvorfor er målsætningen vigtig for ITEKs medlemmer? Det er den, fordi I både skal være med til at realisere den og til at få målsætningen omsat til innovation og vækst.
På den ene side er I som operatører med til at få udrullet infrastrukturen, og på den anden side er I som avancerede virksomheder med til at efterspørge den nye teknologi. Så erhvervslivet gør meget, men kan gøre endnu mere.
Jeg har ikke mindst hæftet mig ved, at Danmark ifølge Kommissionen ligger helt nede på en 17-plads i Europa, når det drejer sig om erhvervslivets brug af bredbånd. Det kan vi altså gøre meget bedre – og her må I aktivt på banen. Jeg håber, at det kan være et emne, som I kan tage op i ITEK.
Digitale tjenester
Regeringen vil ikke lade visionen om lynhurtigt bredbånd stå alene. For visionen handler jo ikke om bredbånd for bredbånds skyld.
Det er først, når det lynhurtige bredbånd tages i anvendelse, at vi kan høste gevinsterne.
Et rigtig godt eksempel er cloud computing – hvor eksempelvis en nystartet virksomhed med få klik kan komme i gang. Du behøver hverken at have en dyr server stående i en kælder eller ansætte it-folk til at stå for driften af din løsning. Det er i dag lige så let som at oprette en e-mailkonto.
Er der noget, der holder virksomheder og offentlige myndigheder tilbage fra at anvende cloud? Overvejelser om sikkerhed, ophavsret og beskyttelse af privatlivsoplysninger virker som en barriere.
Disse barrierer skal vi have mindsket. Derfor er jeg startet i egen baghave, og jeg har spurgt mig selv, hvad der afholder universiteterne fra at anvende cloud computing.
I stedet for at spørge alle otte universiteter individuelt, har vi i Videnskabsministeriet sammen med blandt andet IT-Universitetet påtaget os at knække koden. Erfaringerne skal komme andre offentlige myndigheder til gavn – og eventuelt også private virksomheder. På den måde fungerer Videnskabsministeriet som et testlaboratorium.
Vi vil i Videnskabsministeriet også gå forrest med at slippe offentlige data fri. Det giver et kæmpe potentiale for, at nye virksomheder og tjenester kan opstå.
Når vi for eksempel stiller data fra vores teleprisguide til rådighed for alle, glæder jeg mig til at se, hvem der skaber en forretning på at lave en bedre guide end det offentlige. Måske det er en af jer, der sidder her i dag? Jeg er sikker på, at mange af ITEKs medlemmer vil kunne skabe vækst ved at bruge offentlige data til nye tjenester.
Færdigheder
I sagens natur får vi kun udnyttet potentialet af digitaliseringen, hvis de digitale løsninger til borgere og virksomheder bliver brugt. Det forudsætter, at de digitale løsninger er relevante og tilgængelige.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne generelt er gode til at anvende de digitale muligheder. At tre ud af fire dagligt eller næsten dagligt anvender internettet er ikke et ringe udgangspunkt. Men reelt skal vi have mere konkret viden om danskernes digitale færdigheder. Derfor vil jeg lave en ny måling af danskerne it-færdigheder. Hvis vi ikke ved, hvor vi står, ved vi ikke, hvor vi skal hen.
Det handler ikke om at tegne et skønmaleri af danskernes færdigheder. Det handler derimod om, at vi får et korrekt og nuanceret billede af, hvor vi står.
Men en ny måde at måle på øger jo ikke i sig selv danskernes digitale færdigheder. Vi skal sætte ind med helt nye initiativer på færdighedsområdet.
De digitale løsninger skal være attraktive og brugervenlige. Vi skal fremme lysten til at benytte de teknologiske muligheder. Og vi skal skabe læringsrum for de danskere, der ønsker at forbedre deres digitale færdigheder.
Jeg vil hurtigst muligt præsentere nye initiativer, der målrettet kan styrke danskernes it-færdigheder. Det kan for eksempel være ved at indføre en ordning med digitale mentorer, hvor it-stærke borgere kan undervise it-svage borgere i basal it-brug. Eller ved at fremme forskning i de udfordringer, forskellige målgrupper har med it.
Der skal ikke være tvivl om, at jeg vil prioritere dette område meget højt.
Fra tale til handling
Digitaliseringen af Danmark kommer ikke af sig selv. Vi kan alle gøre mere. Jeg har derfor indledt en digitaliseringsstafet med en række ministre.
I stafetten drøfter vi, hvordan vi kan få skruet op for digitaliseringsblusset på de enkelte ressortområder. De store gevinster kan først høstes, når vi går målrettet til værks overalt.
Det er der enighed om over hele linjen. Så jeg glæder mig til at se resultater over de kommende år. Jeg er klar til at løfte min del af opgaven. Det håber jeg også, I er.
Tak for opmærksomheden.




