Grøn it-priserne 2010

Det talte ord gælder.

I hele verden er der en konkurrence i gang. Det er en konkurrence, der går på ud på først at komme ud af krisen ved skabe vækst og fremgang.

For Danmark er det tvingende nødvendigt med vækst, hvis vi skal bevare vores position som et land, der er præget af velstand og velfærd.

I forgårs indgik regeringen aftale om genopretning af Danmarks økonomi. Det er en plan, der skal forbedre de offentlige finanser med 24 milliarder i 2013 og 26 milliarder kroner i 2015. Aftalen er et solidt fundament, der sikrer velfærd og vækst i årene fremover.

Men vores eneste fokus skal ikke være på at spænde livremmen ind. Vi skal også skabe ny vækst, og her spiller I i it-erhvervet en meget vigtig rolle.

For hvis vi i fremtiden skal sikre vækst, arbejdspladser og velfærd i Danmark, kommer vi ikke uden om it-erhvervet – uden om jer. Det er et budskab, som har vind i sejlene i hele regeringen. Regeringen er meget opmærksom på, hvilke gevinster vi kan opnå ved at blive bedre til at bruge it.

Viden, teknologi og innovation er de råstoffer, der skal sikre danske arbejdspladser. Alle disse områder er afhængige af effektive og intelligente it-løsninger. Derfor skal samfundet digitaliseres.

It er ganske enkelt en forudsætning for, at Danmark kan bevare sin konkurrencekraft i en globaliseret verden. Derfor er jeg glad for i dag at kunne fortælle om mine idéer på digitaliseringsområdet for et så engageret og kyndigt publikum.

Og jeg er glad for at skulle være med til at uddele Grøn it-priserne, der er med til at skabe opmærksomhed om, at it også kan hjælpe os med at blive mere skånsomme i vores omgang med verdens ressourcer.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ved Dansk IT's årsmøde 2010. Foto: Søren Hytting.

Digitaliseringsvisionen

Danmark skal i øget grad digitaliseres. Vi ønsker et samfund, hvor borgerne kan interagere med det offentlige, når det passer borgerne. Et samfund, hvor vores uddannelser i øget grad benytter teknologien til at fremme undervisning og videndeling.

Et samfund, hvor sundhedsvæsenet er så digitaliseret, at patienterne for eksempel via telemedicin kan få nem adgang til de dygtigste specialister, uafhængigt af, hvor man bor.

Og et samfund, hvor virksomheder nemt og effektivt kan modtage og aflevere informationer til det offentlige. Og ikke mindst, hvor virksomheder kan omsætte ny forskning til nye forretningsmuligheder.

Vi er allerede rigtig godt i gang, men Danmark skal i øget grad digitaliseres. Øget digitalisering er ganske enkelt en rigtig god idé:

• Det medfører bedre service for borgerne.
• Og det medfører besparelser i det offentlige.

På digitaliserings-området har jeg tre specifikke fokusområder. Det drejer sig om, infrastruktur, indhold og kompetencer.

Infrastruktur

Der er ingen tvivl om, at den danske digitale infrastruktur også fortsat skal være blandt de bedste i verden. Det er nemlig infrastrukturen, der skal sikre, at danskerne har muligheden for at udnytte teknologierne, både på arbejdspladsen og i hjemmet.

Det skal være en infrastruktur, der skaber, tiltrækker og fastholder virksomheder. Ingen skal sige, at Danmark er et analogt land fanget i en digital tidsalder. Nej, når folk tænker på den globale, digitale elite, skal de automatisk tænke på Danmark. Derfor vil regeringen snarest offentliggøre sin målsætning for bredbånd.

I dag vil jeg sige et par ord om ambitionsniveauet for målsætningen. Jeg synes, at det er vigtigt, at det er en målsætning, der er blandt de mest ambitiøse i Europa.

Det skal være en målsætning, hvor danskerne får adgang til den absolut bedste teknologi, ligegyldigt hvor i landet de bor. Og det skal være er en målsætning, der lader virksomheder tænke stort og vokse sig endnu større.

Hvordan skal målsætningen så realiseres? Som alle her i lokalet ved, udvikler teknologien sig med stormskridt. Vi vrider stadig mere båndbredde ud af de eksisterende teknologier.

Mobilteknologi udvikler sig hele tiden, og fiberudrulningen bringer lynhurtigt internet til flere og flere hjem. Den udvikling skal fortsat drives frem af markedskræfterne.

For lad mig slå helt fast, at jeg mener, at målsætningen skal realiseres uden brug af offentlige kroner. Det er den markedsbaserede tilgang, som har gjort Danmark til et af de absolut førende lande, når det kommer til bredbånd. Den tilgang skal vi holde fast i.

Vi skal sikre, at teknologien kan samle landet. Jeg glæder mig til at følge, hvordan målsætningen bliver modtaget, og til at drøfte, hvordan vi sikrer, at den bliver realiseret.

Indhold

Nu har jeg talt en del om bredbåndsmålsætningen, men det er klart, at der ikke er tale om bredbånd for bredbånds skyld. Nej, vi skal bruge bredbånd, fordi der er noget godt og nyttigt indhold på nettet.

Næsten tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Et eksempel på nyttigt indhold er skat.dk. Sidste år var der 3,1 millioner danskere på SKAT's hjemmeside for at se selvangivelsen eller andet.

Et andet eksempel er borger.dk. Med Borger.dk har borgeren fået én indgang til det offentlige. I 2009 var der 4,6 millioner brugere på Borger.dk.

Muligheden for digital selvbetjening er en serviceforbedring, fordi det giver mulighed for at klare sine ærinder med det offentlige, når man vil, og hvor man vil.

For eksempel når vi sent om aftenen går på netbank og betaler en regning, kan vi umiddelbart efter anmelde flytning på borger.dk eller hos kommunen. Det er tjenester som disse, der har drevet udviklingen fremad.

Fremtidens tjenester, for eksempel telemedicin og cloud computing, vil stille helt anderledes krav til båndbredden, men vil have det til fælles, at de giver borgere og virksomheder værdi.

Færdigheder

Der skal dog ikke være noget i tvivl om, at hverken bredbåndshastigheder eller digitale tjenester er noget værd, hvis danskerne ikke formår at bruge dem.

For at kunne bruge de digitale muligheder, er det nødvendigt, at danskerne har de rette it-færdigheder. Derfor skal vi sikre, at danskerne har de fornødne kompetencer til at begå sig i den digitale dagligdag.

Jeg mener, at vi skal vurdere danskernes færdigheder på, hvad danskerne reelt mestrer. For eksempel at skrive en e-mail, at benytte digital signatur, netbank eller digitale selvbetjeningsløsninger.

Men der er brug for en mere nuanceret debat om danskernes it-kompetencer. Vi har alle forskellige behov og ønsker. For eksempel er der stor forskel på den ældre og den yngre generations behov og forventninger.

I den sammenhæng glæder det mig, at en ny undersøgelse fra EU netop har vist, at Danmark sammen med Finland, er det eneste EU-land, hvor alle regioner har computerfærdigheder over gennemsnittet. Så vi har et solidt fundament at bygge videre på, når vi skal fremme danskernes kompetencer.

Grøn it

Inden vi går over til at overrække Grøn it-priserne, vil jeg lige sige et par ord om grøn it generelt. For her er der virkelig et potentiale.

Alene ved at reducere it-udstyrs strømforbrug kan samfundet formentlig spare over én milliard kroner om året. Det er ikke småpenge.

Grøn it er for mig at se nemlig også muligheden for at kunne digitalisere andre aktiviteter i samfundet. Her vil effektivisering og besparelser på energiforbruget kunne gå hånd i hånd.

Digitale løsninger inden for velfærdsteknologi kan for eksempel bidrage til at beskytte miljøet, fordi de kan reducere behovet for transport eller forbruget af papir. På samme måde kan moderne videokonferencer erstatte omstændelig transport med fly eller bil og føre til lavere CO2-udslip.

Samtidig opfatter jeg innovativ og grøn it som et område, hvor Danmark har en helt afgørende styrkeposition. Der er ingen tvivl om, at grøn it kan bidrage til at skabe vækst i samfundet og nye eksport- og forretningsmuligheder for danske virksomheder.

Grøn it-priserne

I dag skal vi uddele Grøn it-priserne. Det er priser, der er stiftet i samarbejde mellem IT-Branchen, DANSK IT og mit eget ministerium.

Vi uddeler dem for at hædre de virksomheder eller offentlige institutioner, der er gået forrest i jagten på at udvikle eller implementere it-løsninger, der også gavner miljøet og naturen. Det er de løsninger, der hjælper os til at spare på energien.

Jeg ved, at der har været rigtigt mange gode løsninger med i kapløbet. Det er jeg naturligvis glad for, for det viser, at der i Danmark bliver arbejdet med grøn it på et højt niveau.

Fra venstre: Videnskabsministeren, to repræsentanter fra Domstolsstyrelsen (vinder af Strategiprisen), to repræsentanter fra GreenWave Reality (Innovationsprisen) og tre repræsentanter fra FAIR Danmark (Specialprisen). Foto: Søren Hytting.

Afslutning

Mulighederne for at skabe vækst og effektiviseringer er mange. Men de realiseres ikke af sig selv. Alle vi, der er samlet her i dag, har et medansvar for, at Danmark er med til at spille på højeste niveau.

Vi har et ansvar for at tænke innovativt, og det gælder både virksomheder, myndigheder og almindelige borgere. Vi har også et ansvar for at samarbejde, så vi får mest muligt ud af vores anstrengelser.

Når I til dette årsmøde og til den efterfølgende generalforsamling taler om fremtiden for dansk it, så vil jeg opfordre jer til at give jer selv et klap på skulderen, ranke ryggen og sige til hinanden: "Vi skal i Dansk IT være med til at skabe vækst, velstand og velfærd i Danmark".

Jeg kan fra min side garantere, at jeg vil være meget fokuseret på, hvordan vi fra politisk side kan fremme digitaliseringen af Danmark. Det vil være til gavn for Dansk IT og til gavn for hele samfundet.

Nu skal vi videre til overrækkelsen af grøn it-priserne, som jeg har set meget frem til. Jeg ved, at der blandt de nominerede til de to priser er mange gode eksempler på, hvordan it kan anvendes i klimaets tjeneste – i øvrigt både hos private virksomheder og offentlige myndigheder. Jeg vil i første omgang videregive ordet til Peter Dreyer fra dommerkomitéen.