Forskningsinfrastruktur er vejen til vækst

Det talte ord gælder.

I Danmark er mere end 2000 km togskinner lagt ud over enge, marker, skove og byer. Vi har det såkaldte "store H" – motorvejsnettet, der går fra Rødby til Helsingør, Esbjerg til København og Padborg til Hirtshals.

Vi har Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen. Tog, fly, motorveje og broer – ja, og bredbåndsnettet! – binder Danmark og danskerne sammen.

Infrastruktur binder danskerne sammen. På samme måde bringer forskningsinfrastruktur forskerne sammen. Alene denne konference bringer mere end tohundrede engagerede forskere og administratorer sammen!

Erfaringer fra Danmark og udlandet viser, at større forskningsinfrastrukturer fungerer som samlingspunkt for både forsknings- og uddannelsesaktiviteter af højeste internationale kvalitet. Forskningsinfrastruktur skaber samarbejde på tværs af institutioner i Danmark, og det bringer forskere sammen på tværs af landegrænser.

European Spallation Source (ESS) er et glimrende eksempel på, hvordan investering i forskningsinfrastruktur skaber samarbejde på tværs af Øresund og ganske givet vil have stærk magnetisk tiltrækning på forskere fra resten af Europa.

Mindre kan også gøre det. For eksempel infrastruktur som ASTRID-synkrotronstrålingskilden ved Aarhus Universitet, der ligeledes har national betydning og stor interesse fra udlandet.

Forskningsinfrastruktur er afgørende for at skabe de rette betingelser for forskning og uddannelse i Danmark – og samtidig tiltrække udenlandske investeringer og arbejdskraft. En solid forskningsinfrastruktur er dermed et vigtigt fundament for vækst i Danmark.

Potentialet i forskningsinfrastruktur

Investeringer i forskningsinfrastruktur handler om at fremtidssikre dansk forskning. Adgangen til relevante og tidssvarende faciliteter er i stigende grad en forudsætning for at skabe banebrydende resultater, der kan skabe genklang i Beijing og Silicon Valley.

Uanset om det drejer sig om investering i højteknologisk apparatur, biobanker eller databaser. Og moderne forskningsinfrastruktur tiltrækker førende internationale forskere – og dem har Danmark brug for.

Forskningsinfrastruktur er ikke blot et spørgsmål om bedre mikroskoper, større teleskoper eller hurtigere acceleratorer. Det handler helt konkret og jordnært om at skabe forudsætningen for at løse centrale samfundsproblemer inden for for eksempel energi, klima og sundhed.

Det spiller en stor rolle for udviklingen af bæredygtig energi, forståelsen af klimaforandringer eller nye behandlingsformer på sundhedsområdet. Der er ingen tvivl om, at forskningsinfrastruktur i dag er relevant inden for alle fagområder.

Inden for samfundsvidenskab og humaniora er forskningen i mange tilfælde afhængig af specialiserede samlinger (for eksempel museale samlinger) eller databaser med statistisk materiale (for eksempel registerdata) og digitaliseret data (for eksempel sprogkorpora). For eksempel er etableringen af digital humanistisk forskningsinfrastruktur inde i en rivende udvikling.

En roadmap for Danmark

Forskningsinfrastruktur er i stigende grad et internationalt konkurrenceparameter. Derfor har vi med den igangsatte roadmap-proces fokus på forskningsinfrastruktur af national betydning. Vi skal samle kræfterne i større infrastrukturer, der kan danne baggrund for stærke forskningsmiljøer i Danmark.

Forskningsinfrastruktur fordrer betydelige investeringer. De skal derfor bygge på et solidt fundament af både faglige og strategiske overvejelser. Vi skal sikre, at de begrænsede midler udnyttes bedst muligt, og hvor behovet er størst.

Derfor udarbejder man i disse år i næsten alle europæiske lande nationale roadmaps. Roadmaps, som udpeger og lægger strategier for prioriterede investeringer i forskningsinfrastruktur. Senest har man i sommer offentliggjort den første norske roadmap, og i Sverige kommer der en opdatering af den eksisterende roadmap i 2011. Som bekendt foregår en tilsvarende proces i regi af ESFRI (European Strategy Forum on Research Infrastrucures).

Det er netop kendetegnende for den aktuelle proces i Danmark, at den sker som en interaktion mellem forskere og forskningsmiljøer på tværs af forskningsinstitutionerne og det politisk-administrative niveau. Det er unikt og vigtigt med denne brede dialog.

Afslutning

Verden er dækket af jernbaneskinner – også Danmark. Men kun få steder (for eksempel Japan, Frankrig og Spanien) suser højhastighedstog afsted med over 300 km i timen.

Vi skal have en solid og moderne forskningsinfrastruktur i Danmark. Men vi skal vælge vores investeringer med omhu. Vi skal sørge for, at vores investeringer bringer dansk forskning op i ekstra høj fart på udvalgte strækninger. Strækninger, der understøtter vækst og beskæftigelse.

Tak til de seks faglige paneler for jeres store indsats – og tak til alle forskere og forskningsinstitutioner, som har bidraget til processen indtil nu. Jeres input udgør et solidt grundlag for det arbejde, som vi nu skal i gang på vej mod en samlet dansk roadmap for forskningsinfrastruktur i begyndelsen af det nye år.

Det er et betydningsfuldt arbejde, for en roadmap for forskningsinfrastruktur er også en roadmap for vækst i Danmark.