Europas dagsorden er Danmarks dagsorden

Det talte ord gælder.

Velkommen alle sammen.

Forskning, uddannelse og innovation er nøgleord i den vækst, som er nødvendig for rigtigt at få gang i økonomierne i Europa. Det er nødvendigt for os selv, og for at vi kan stå distancen i forhold til den globale udvikling.

Forberedelserne til EU's 8. rammeprogram er i fuld gang – derfor også konferencen i dag – hvor jeg er glad for, at så mange er kommet vejret til trods.

Europas dagsorden er i stigende grad Danmarks dagsorden – og måske kan Danmarks dagsorden fylde Europas dagsorden. Men uanset hvilken dagsorden vi taler om, er nøgleordet vækst.

Den nye langsigtede vækststrategi fra EU – den såkaldte EU2020-strategi – skal bidrage til, at EU bliver en vidensbaseret og bæredygtig økonomi. Det flugter meget fint med regeringens 2020-plan viden, vækst, velstand, velfærd – for dansk økonomi de næste ti år.

EU2020-strategien skal medvirke til, at vi får en højere produktivitet, en bedre konkurrenceevne og flere arbejdspladser. Et vigtigt element i strategien er intelligent vækst – altså en udvikling af økonomien baseret på forskning og innovation.

Viden er international

Viden er per definition international. Og i den sammenhæng er det lovende, at de seneste tal viser, at dansk forskning grundlæggende er meget internationalt orienteret. Over halvdelen af alle danske videnskabelige artikler er publiceret i samarbejde med udenlandske forskere.

EU's rammeprogrammer har haft stor betydning for det internationale forskningssamarbejde i Danmark. Og de har medvirket til, at Danmark på en række centrale forskningsområder er en attraktiv international samarbejdspartner.

I alt har Danmark i perioden fra 1. januar 2007 til i dag hjemtaget over 2,6 milliarder kroner fra EU's 7. rammeprogram. Det svarer til en dansk andel i programmet på 2,35 procent. Det er flot, og vi har også nogle fine placeringer i statistikken.

Ser man på antallet af ansøgninger i forhold til de ansøgninger, som fagligt er vurderet støtteværdige, kommer Danmark ind på førstepladsen. En ud af fire danske ansøgninger opnår tilskud. Og det placerer Danmark som det land, der målt på antal ansøgninger har den højeste succésrate.

I de sidste tre år af 7. rammeprogram vil Europa-Kommissionen bevilge stadig flere penge årligt til forskning og innovation. Her bliver det altså ekstra vigtigt, at forskningsinstitutioner og innovationsvirksomheder indtænker EU som en mulig og væsentlig finansieringskilde.

Forskning og vækst

I forrige uge var der ministerrådsmøde, hvor midtvejsevalueringen af det 7. rammeprogram blev præsenteret. Og her torsdag-fredag mødtes jeg med repræsentanter fra EU-Parlamentet og forskningskommissær Geoghan Quinn for at tale 8. rammeprogram – og selvfølgelig vort eget formandskab om et år.

Mit hovedindtryk efter disse møder er følgende:

• For det første – men nu skal den nærlæses først – er der generel enighed om, at ekspertgruppens rapport er et rigtigt godt afsæt for det videre arbejde. Den sætter fingeren på gode og ømme punkter. Det kommer vi nok til at høre mere om straks fra Susanna Boras, som har været med i arbejdet.
• For det andet er der i både parlamentet og kommissionen et stærkt politisk ønske om forenkling. Selvom der i hvert fald for nærværende er mindre enighed, om, hvordan forenklingen skal nås.
• For det tredje er der et stærkt politisk ønske om fokusering af midlerne og enighed om, at de skal udmøntes på grundlag af excellence. Men også at der skal udvikles mekanismer, der kan understøtte udviklingen af excellent forskning andre steder end i det gamle EU 12 eller 15.

Hvis jeg skal give et umiddelbart bud på nogle mulige danske prioriteter for det kommende rammeprogram, så vil det være følgende fem:

1. For det første skal vi have udfoldet videntrekanten, altså samspillet med forskning, innovation og uddannelse. Vi skal for eksempel ganske enkelt blive bedre til at sikre, at uddannelserne matcher samfundets behov og er med til at fremme innovation.
2. For det andet skal rammeprogrammet fortsat bygge på excellence. Det er et ganske ufravigeligt princip. Jeg ser i denne forbindelse meget gerne en styrkelse af Det Europæiske Forskningsråds rolle.
3. For det tredje bør rammeprogrammet være rettet mod de store fælles samfundsmæssige udfordringer, for eksempel et aldrende Europa eller udvikling af bæredygtige energiformer. Der skal stadig være et strategisk fokus, men med færre prioriteter end i den nuværende "Cooperation"-del af det 7. rammeprogram.
4. For det fjerde skal vi have skabt en bedre videnoverførsel mellem universiteterne og erhvervslivet. Dette er meget centralt. Der er ikke nogen lineær sammenhæng mellem forskning og forretning. Innovation og nyskabelser er ikke noget, som kan "kobles på", når forskningsresultaterne er i hus. Det er en interaktiv proces, hvor både forskningsinstitutioner og erhvervslivet arbejder sammen hele vejen i processen.
5. Endelig skal der for det femte arbejdes målrettet med at skabe en forenkling for universiteters og virksomheders adgang til rammeprogrammet. Det er en balancegang mellem at sikre forsvarlig anvendelse af offentlige midler og en "tolerable risk of error". Jeg vil arbejde for, at finde en bedre balancegang end den nuværende.

Det er nogle af de hovedprioriteter, som jeg ser for det kommende 8. rammeprogram.

Jeg lægger meget vægt på, at det videre danske arbejde med rammeprogrammet sker i tæt dialog med den danske forskningsverden – både jer som enkeltforskere og de danske universiteter. Vi har brug for at høre jeres input til udformningen af det kommende rammeprogram. Og derfor vil der blive lyttet meget nøje til de ord, der falder i den videre proces.

Jeg håber, at vi alle får en rigtig god konference.