Digitalisering skal drive Europa fremad

Det talte ord gælder.

"The empires of the future, are the empires of the mind". Fremtidens imperier er hjernens imperier. Sådan sagde Sir Winston Churchill engang.

Nutidens imperiebygning sker gennem viden, innovation og teknologi. Derfor er kommissionen i dag i København for at præsentere og debattere EU's nye IKT-strategi – Europas Digitale Dagsorden.

Strategien sætter rammerne for arbejdet frem mod 2020. Den er et vigtigt indspil i disse år, hvor det bliver stadigt mere tydeligt, at vidensproduktionen og den globale økonomiske balance rykker fra vest mod øst.

Europa er udfordret. Alene Kina og Indien vil i 2025 stå for 20 procent af den globale forskning og udvikling – dobbelt så meget som i dag. Kina er blevet det største internetmarked med 420 millioner internetbrugere. I 2025 ventes Asien at tegne sig for cirka 60 procent af verdens befolkning, mens kun cirka 6-7 procent vil bo i Europa.

Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil EU og USA i 2025 have afgivet den videnskabelige og teknologiske førerposition til Asien. Den finansielle og økonomiske krise har for alvor gjort os bevidste om, at Europa meget hurtigt kan miste sin velstand og vækst.

Udsyn ud over den aktuelle krise skal vi også tænke på. Globalisering og demografiske udfordringer vil alle påvirke den økonomiske udvikling. Vi skal tage udfordringen op og sikre, at Europa ikke taber den globale konkurrence om investeringer, arbejdspladser og økonomisk vækst.

Europæisk erhvervsliv skal i stigende grad orientere sig mod det globale marked og indstille sig på, at den nyeste viden måske skal hentes hjem fra den anden side af kloden.

Der er samtidig kommet en helt ny klasse af asiatiske virksomheder, der satser meget stærkt på innovation og forskning. Asiatiske virksomheder har i mange år kunnet lære af os – nu er det måske vores tur til at lære af dem?

Et meget stort problem i den sammenhæng er, at vi ikke er produktive nok i Europa. USA har siden 1995 været i stand til at forbedre sin produktivitet sammenlignet med Europa. I samme periode har amerikanske virksomheder investeret væsentligt mere i informations- og kommunikationsteknologi end deres europæiske konkurrenter.

Der er ingen tvivl om, at Europa skal blive meget bedre til at anvende IKT. Der er derfor nok at tage fat på for Europa. Med EU's nye vækststrategi, Europa 2020, har vi taget de første skridt i den rigtige retning. Strategien skal over de næste ti år udvikle den europæiske økonomi baseret på viden og innovation. Og vi skal have alle europæere med på tværs af sociale og geografiske skel.

Den digitale dagsorden

Når vi skal realisere Europas vækststrategi, er IKT et afgørende værktøj.

I år når vi op på at have to milliarder globale internetbrugere – det er en fordobling siden 2005. Tjenester som Facebook og YouTube har hver over 250 millioner besøgende – om måneden. Og det er tjenester, der ikke har eksisteret i mere end få år.

Hvordan omsættes den interesse og de muligheder til vækst og innovation? Den digitale dagsorden – EU's nye IKT-handlingsplan – er det første af syv flagskibsinitiativer, som skal understøtte Europa 2020.

Der er heldigvis tale om et højt ambitionsniveau, som lover godt for det videre arbejde med at realisere Europa 2020-dagsordenen. Med handlingsplanen skal der over de kommende år igangsættes omkring 100 initiativer, som skal bringe Europa i den digitale front.

Der er især tre indsatsområder i kommissionens strategi, som jeg gerne vil fremhæve.

1. Hurtigt bredbånd til enhver krog af Europa

Kommissionen har netop fremlagt sin bredbåndsstrategi. Nu skal EU-landene sætte damp på kedlerne for at sikre udrulningen af bredbånd. Den danske regering er helt enig i ambitionsniveauet. I den sammenhæng vil jeg dog gerne understrege, at Danmark principielt er betænkelig ved at bruge offentlige midler til bredbåndsfinansiering.

2. Et langt mere dynamisk digitalt indre marked

Kommissionen foreslår blandt andet et "kodeks for digitale forbrugerrettigheder", der skal gøre borgerne tryggere ved at handle på tværs af grænser. Det skal hjælpe forbrugerne og samtidigt gør det nemmere for små- og mellemstore virksomheder at følge reglerne.

3. Digitale færdigheder

Borgernes digitale færdigheder er afgørende for, at vi kan høste gevinsterne ved digitalisering. Kommissionens forslag om at indføre fælles EU-indikatorer for digitale kompetencer er et godt forslag. Benchmarking er et afgørende værktøj, hvis vi i EU skal udnytte teknologiens muligheder for vækst og viden.

Disse initiativer og mange flere vil i de kommende år blive sat højt på EU's dagsorden – faktisk hvert år i juni på regeringschefniveau. Så det er ikke en lille opgave, som Europa har sat sig selv med den digitale dagsorden.

Fra dansk side skal vi være med til at præge Europas Digitale Dagsorden over de kommende år. Det skal vi, fordi vores anvendelse af IKT og digitale løsninger er helt afgørende for fremtidens velstand og velfærd. Det gælder ikke mindst for en lille åben økonomi som den danske.

Derfor skal vi hurtigt have forbedret rammerne for det digitale indre marked. Undersøgelser viser, at det digitale indre marked vil give en stigning på fire procent i bruttonationalproduktet – vel at mærke, hvis vi sikrer en ordentlig gennemførelse. Så lad os se at komme i gang. Det bliver et meget vigtigt indsatsområde i de kommende år.

Det offentlige køber ind for mere end 1.500 milliarder euro om året i EU. Fra dansk side er vi i dag med til at skabe en digital infrastruktur, der gør, at denne handel kan finde sted via nettet – og at den kan ske på tværs af grænserne i EU. Her bruger vi aktivt de gode danske erfaringer med NemHandel.

Indsatsen skal ikke kun finde sted i Bruxelles. Vi skal gøre vores del af arbejdet herhjemme. Regeringen har derfor formuleret en af de mest ambitiøse bredbåndsmålsætninger i Europa. I 2020 skal alle i Danmark have mulighed for adgang til mindst 100 megabit – uanset hvor i landet man bor. De hurtige bredbåndsforbindelser skal bidrage til økonomisk vækst overalt i Danmark. De mindre befolkede områder skal ikke glemmes.

I Europa vil der nok være mange forskellige tilgange til at indfri en sådan målsætning. I Danmark vil vi fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang, som nyder bred politisk opbakning, og som gennem mange år har fungeret succesfuldt for Danmark.

Med Videnskabsministeriets arbejdsprogram for Digitale Veje til Vækst fokuserer vi ud over bredbånd på indhold og den digitale økonomi og på at få alle med på IKT-vognen.

Arbejdsprogrammet indeholder initiativer om digitale færdigheder, tilgængelighed, digitalisering af universiteterne, nye forretningsmuligheder, cloud computing og meget andet. Alle disse initiativer skal bidrage til et mere produktivt og innovativt Danmark.

Og med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som skal ligge klar til foråret, skal der for alvor sættes fokus på at høste gevinsterne ved digitalisering i det offentlige.

Så fra dansk side ser vi meget frem til at deltage aktivt i realiseringen af Europas Digitale Dagsorden. Og jeg kan kun opfordre til, at I stiller de skarpe spørgsmål – til dagens panel og til kommissionen.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at IKT er en vigtig faktor for Europas evne til også fremover at være en væsentlig spiller på den globale bane.

God debat!