Digitale forretningsmodeller skaber vækst

Det talte ord gælder.

Teknologisk innovation på medieområdet

Da Gutenberg i 1455 producerede den første trykte bibel, startede han samtidig en revolutionerende økonomisk og social udvikling. En udvikling, som over mange år førte til en hidtil uset adgang til information. Og som åbnede op for nye medier.

Et af resultaterne var, at de munke, som arbejdede med at producere smukke håndafskrifter af bøger, over tid blev sendt "out of business".

I dag oplever vi en tilsvarende revolution på grund af internettet – bare meget hurtigere end på Gutenbergs tid. Og medieområdet er i centrum af denne revolution.

OECD offentliggjorde før sommerferien en rapport om "The Evolution of News and the Internet". I rapporten konkluderes det blandt andet, at mange avisudgivere oplever faldende oplagstal og reklameindtægter. Samtidig kommer der færre udgivelser på gaden end tidligere.

Derfor synes jeg, at vi skal bruge topmødet her i dag til at drøfte mediebranchens muligheder for at udvikle sig og ikke mindst drøfte, hvordan fremtidens forretningsmodeller for digitale tjenester ser ud.

Den digitale økonomi

Enhver medievirksomhed må have et stort og målrettet fokus på den digitale udvikling, hvis man skal overleve.

En af de tydeligste trends drejer sig om e-readers, smart-phones og tablets, som i stadigt større omfang bruges til at få adgang til nyheder og andet digitalt indhold.

Men der er bestemt ikke noget, som tyder på, at udviklingen holder her. Tværtimod tegner det til, at den digitale økonomi vil få større og større betydning i årene fremover.

I den helt nye "Information Technology Outlook 2010" skriver OECD, at digitalt indhold er en vigtig drivkraft for økonomisk udvikling. Der tales faktisk om årlige vækstrater for digitalt indhold på mere end 20 procent.

I dag står digitalt indhold for 30 procent af omsætningen i spilindustrien. Det er cirka 75 milliarder kroner på verdensplan. Ligeledes udgør digitalt indhold mere end en fjerdedel af omsætningen i musikindustrien. Og online-reklamer udgør ti procent af det globale marked for reklamer.

Der opstår nye værdikæder i takt med, at nye indkomstkilder og nye forretningsmodeller tages i brug. Der er aktiviteter og aktører, som bliver overflødige, mens der opstår nye innovative muligheder for andre.

Trenden er ikke ny. I kender sikkert alle historien om Nokia, som udviklede sig fra at fabrikere dæk og gummistøvler til at være en dominerende aktør på mobilmarkedet. Eksempler, hvor man skal turde turde, bliver vigtigere og vigtigere. Det gælder selvsagt også for mediebranchen.

Selskaber som Google og Facebook har vist os, at der ikke er behov for store investeringer i arbejdskraft, produktionsapparat og råmaterialer for at skabe en global succés.

Ideelt set kræves kun en god idé, de rette programmeringsevner, en computer og en bredbåndsforbindelse. Og så handler det bare om at komme i gang. Det kan gå rigtig hurtigt, hvis man forstår at ramme rigtigt.

Den globale markedsplads

Den globale markedsplads er åben for dem, som har den rigtige idé, og som har det, der skal til for at få den gennemført. Google er 12 år og Facebook er knap syv år gammel. De er stadig meget unge firmaer, men er allerede globale giganter. Er der nogen af jer, der drømmer om det samme?

En lille åben økonomi som den danske mærker på godt og ondt, at konkurrencen er blevet global. Vi får hele verden som marked, men vores virksomheder udfordres til gengæld også af udenlandske konkurrenter på vore traditionelle styrkeområder. Hvis vi skal klare os i dén konkurrence, er vi komplet afhængige af vores evne til at innovere.

Vi har tidligere set danske succeshistorier baseret på en god digital ide. Den Blå Avis og Skype er eksempler på danske – eller delvist danskejede – virksomheder, som har introduceret innovative forretningsmodeller, og som har tiltrukket store internationale investorer.

Det er to interessante og ret forskellige eksempler. Den Blå Avis var tidligere en traditionel, analog virksomhed. Ved at gøre hele virksomhedens forretningsmodel digital, blev Den Blå Avis så attraktiv, at den blev solgt for et par år siden for over to milliarder kroner.

Skype derimod er et eksempel på en virksomhed, der er født i den digitale tidsalder. Uden den digitale revolution, intet Skype. Skype blev i 2005 solgt for cirka ti milliarder kroner.

Flere vækstvirksomheder

Men vi kan ikke dvæle ved de gamle succéshistorier. Regeringens Vækstforum peger på en række vækstudfordringer, som vi skal adressere, hvis Danmark skal bevare sin velstand på lang sigt. Og det skal vi, og det vil vi.

Der kommer desværre for få nye vækstvirksomheder i Danmark. Vores fornyelse og innovation er desværre heller ikke i top. Men heldigvis er vi stadigvæk med i verdenseliten, når det drejer sig om at anvende informations- og kommunikationsteknologi. Den styrkeposition skal vi holde fast i.

Da World Economic Forum offentliggjorde sin Global Information Technology Report i marts 2010 blev Danmark blandt andet fremhævet for at have et unikt grundlag for IKT-udvikling og innovation.

Danmark betragtes generelt som en førende it-nation, fordi vores arbejdsstyrke har gode færdigheder, fordi vi har en høj udbredelse af bredbånd, og fordi vi er langt fremme med digitalisering af den offentlige sektor.

Samtidig hører IKT-sektoren til de sektorer i Danmark, som har den største værditilvækst per beskæftiget medarbejder. Der er altså et godt fundament at bygge videre på.

Men vi skal blive meget bedre til at udvikle den digitale forretning i Danmark. Forstår vi at udnytte det betydelige potentiale for at skabe nye, digitale forretninger?

Det er selvfølgelig ikke min opgave som videnskabsminister at fortælle jer, hvilke forretningsmodeller I skal satse på. Det er I selv de bedste til at vurdere.

Men jeg kan godt have en vision om, at Danmark skal være et væksthus for digitale entreprenører, som forstår at udnytte internettets muligheder til at skabe nye forretningseventyr.

Digitale veje til vækst

Med arbejdsprogrammet "Digitale Veje til Vækst" har Videnskabsministeriet igangsat en række projekter, der skal fremme digitalt entreprenørskab og økonomisk vækst i Danmark.

Vi har ikke mindst sat fokus på at få offentlige data i spil, så virksomheder kan bruge de uanede og meget betydelige mængder data til at skabe nye innovative digitale tjenester. Hvis vi skal skabe vækst, er det et område, som har et enormt potentiale over de kommende år.

Europa-Kommissionen har vurderet, at værdien af offentlige data ligger på 27 milliarder euro årligt for hele EU-området. I Danmark er værdien anslået til 600 millioner kroner om året. Jeg håber, at der er innovative danske virksomheder, som kan se et forretningspotentiale i at genanvende sådanne data.

Vi har også sat fokus på cloud computing og på brug af åbne og fleksible teknologier. Vi vil blandt andet hjælpe iværksættere til at komme i gang og få det bedste ud af mulighederne i "skyen".

Det skal være muligt at komme i gang på under en time. I morgen lancerer vi derfor en digital guide til, hvordan man hurtigt, nemt og billigt kan komme i gang og drive virksomhed ved hjælp af cloud computing.

Vi skal selvfølgelig ikke bestemme, hvilke specifikke teknologier, som virksomhederne skal anvende. Men vi vil gerne understøtte mulighederne for vækst ved at rådgive om fordele og ulemper.

Når det drejer sig om at udvikle den digitale økonomi, så vil jeg også pege på regeringens bredbåndsmålsætning som en vigtig faktor. Adgang til hurtige bredbåndsforbindelser er en vigtig konkurrenceparameter. Og her er Danmark rigtig godt med.

Vores målsætning er som bekendt, at i 2020 skal alle danske husstande og virksomheder kunne få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. I dag er vi allerede så langt fremme, at en fjerdedel af alle danskere kan få en sådan forbindelse.

Det er et rigtig godt udgangspunkt for at udbygge den digitale økonomi her i landet. Men måske udnytter vi ikke dette potentiale, fordi vi ikke er gode nok til at indtænke de digitale muligheder i forretningen.

Jeg håber, at denne konference kan være et skridt i den rigtige retning. Vi skal følge med tiden og bruge teknologien til at skabe vækst og innovation. Lad mig i den sammenhæng slutte med et citat fra Goethe:

"Derfor – hvad du end kan drømme om at kunne – begynd på det. Dristighed rummer genialitet, kraft og magi. Begynd, og begynd nu!"