Dansk Internet Governance Forum 2010
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens tale ved åbningen af Dansk IGF 2010 i København 26. august 2010.
Det talte ord gælder.
Internettet glemmer ikke …
Internettet glemmer ikke! For to uger siden udtalte en prominent erhvervsleder i Wall Street Journal, at han ville anbefale unge at skifte navn, når de bliver voksne.
Erhvervslederen fremhævede, at unge ikke kan overskue de langsigtede konsekvenser af de personlige data, de lægger ud på nettet på for eksempel Facebook og Twitter. Det vil give de unge problemer senere i livet, og derfor var argumentet, at det vil være hensigtsmæssigt med en navneændring, når de bliver voksne.
Det tankevækkende og overraskende er, at udtalelsen kom fra den øverste chef for Google. Google, som blandt andet lever af oplysninger om folks gøren og laden på nettet. Desto mere overraskende var udtalelsen måske.
Internettets succés er en udfordring
Internettet er på rekordtid blevet en integreret del af vores hverdag. Vi bruger nettet, når vi kommunikerer med kommunen, når vi betaler regninger via netbank, køber teaterbilletter og læser andre brugeres erfaringer med den køkkenmaskine, som vi overvejer at købe.
Vi holder kontakt med venner og familie på sociale medier og ser nyheder på nettet, når vi har tid. Og vi har hele verden i lommen, fordi også mobiltelefonen er gået på internettet.
Internettet er et middel til at skabe et samfund, hvor vores studerende får mulighed for at følge forelæsninger fra de bedste universiteter i hele verden gennem e-læring. Et samfund, hvor sundhedsvæsenet er så digitaliseret, at patienter kan spare køen i venteværelset og få behandlet mindre skader via telemedicin. Og ikke mindst, hvor danske virksomheder kan udvikle nye tjenester, skabe vækst og arbejdspladser.
Internettet er en enestående succés. Men internettets succés er samtidig kilden til de problemer og udfordringer, vi møder i dag. For brugen af internettet er spændt til bristepunktet – juridisk, etisk og kapacitetsmæssigt.
Internettet er ikke designet til alt det, vi bruger det til i dag. Og alle vores vaner og livsførelse er måske ikke egnet til at være internetunderstøttet.
Det oplever vi;
- når det intelligente køleskab ikke er spor intelligent, fordi vi er løbet tør for IP-adresser.
- når det pludseligt ikke er muligt at anvende telemedicinløsninger på grund af klumper i nettrafikken.
- og når flere ikke tør anvende nettet af frygt for virus og hackere.
Brugen af internettet har ændret sig meget, siden Robert Kahn og hans åndsfæller udviklede internettet.
I am sure Dr. Kahn can confirm that the internet has evolved from a network between friendly scientists to a gigantic network of networks.
But indeed, Dr. Kahn, it's truly an honour to have you here with us today, and we look forward to hearing your views on the evolution of the internet. Thank you so much for joining us.
Vi må og skal finde på løsninger til udviklingen af
- selve internettet
- og af den måde, vi anvender det på.
Hvis ikke det lykkes, forbliver internettet ikke den driver for vækst, innovation og dynamik, som vi ved, at internettet har potentiale til.
Internettet og vækst.
Med internettet er der reelt sket et paradigmeskift, der har ændret – og sikkert fortsat vil ændre – forudsætningerne for, hvordan vi driver forretning, og hvordan vi skaber værdi i samfundet.
Investeringer i informationsteknologi er en central og stabil kilde til vækst i arbejdsproduktiviteten. For eksempel udgjorde investeringer i informationsteknologi helt op til halvdelen af væksten i arbejdsproduktiviteten i Danmark i perioden fra 2001 til 2007. Internettet er en grundsten i at realisere disse gevinster, men kun hvis danskerne aktivt tager nettet til sig.
I foråret lancerede jeg regeringens bredbåndsmålsætning om, at alle danskere i 2020 skal kunne få bredbånd med mindst 100 Mbit/s. Det er en af de mest ambitiøse målsætninger i Europa og skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser.
Med it og højhastighedsbredbånd opstår der muligheder, som ingen havde forestillet sig for bare få år siden. Og til forskel fra industrisamfundet er de knappe ressourcer i dag vores viden, vores kreativitet og til en vis grad forretningstalent.
Internettets fremtid
Internettet er et fælles gode. Men vores anvendelse af nettet skaber en række udfordringer. Derfor er det nødvendigt, at vi diskuterer, hvilken retning vi ønsker, internettet skal udvikle sig i.
Mulighederne og udfordringerne står nærmest i kø!
- Hvordan udnytter vi de nye muligheder for dialog mellem politikere og borgere uden at forfladige debatten?
- Hvordan sørger vi for, at danskerne har færdighederne til at deltage i den digitale udvikling?
- Hvordan sikrer vi privatlivets fred, når internettet spiller en stadig større rolle i vores liv?
- Hvordan sikrer vi os, at internettet fortsat er driver for vækst, innovation og udvikling?
- Og hvordan sikrer vi, at unge ikke er nødt til at ændre navn for at få en karriere, når de bliver voksne.
Afslutning
Internettet glemmer ikke. Eller gør det? For vi skal huske på, at det er os, der bestemmer retningen, rammerne og udviklingen af internettet. Det er ikke noget, vi gør alene. Det gør vi sammen med resten af verdenssamfundet.
Et godt resultat af drøftelserne i dag kan give inspiration til de danskere, der senere på året deltager ved det internationale Internet Governance Forum.
Mulighederne er fantastiske, og benytter vi internettet konstruktivt, kan det være med til at skabe viden, vækst, velstand og velfærd. Udfordringerne er mange og mangfoldige. Der er ingen tid at spilde.




