Dansk Erhvervs pris "Videnstafetten"
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens tale ved Dansk Erhvervs pris "Videnstafetten" i København 27. april 2010.
Det talte ord gælder.
Jeg var for nylig på en tredagestur til Kina, hvor jeg – under omfattende kinesisk mediebevågenhed samt under overværelse af statsministeren og Premier Wen – underskrev den dansk-kinesiske aftale om etablering af det nye danske universitetscenter i Beijing.
Én ting er at høre om Kinas aktuelle omdannelse fra verdens produktionskammer til massiv satsning på forskning og uddannelse. Noget andet er at se det. Det er vitterlig en markant "videnomvæltning", Kina i øjeblikket undergår.
Den kinesiske økonomi buldrer derudad på trods af finanskrise, og et land som Kina uddanner i dag to millioner ingeniører om året. To millioner! Og ifølge de danske virksomheder, der agerer i Kina, er det endog meget dygtige ingeniører. Til en tiendedel af den danske løn!
EU-Kommissionen har vurderet, at hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil EU og USA i 2025 have afgivet den videnskabelige og teknologiske førerposition til Asien. Alene Kina og Indien vil i 2025 stå for 20 procent af den globale forskning og udvikling – dobbelt så meget som i dag.
Hvis jeg som ny videnskabsminister skulle være det mindste i tvivl om behovet for en markant dansk og europæisk satsning på forskning, innovation og uddannelse, så er et blik i kommissionens rapport – eller et besøg i Kina – så vel rigeligt til at gøre enhver tvivl til skamme!
Jeg er sikker på, at I alle er enige med mig i, at forudsætningen for vækst og arbejdspladser i Europa og Danmark er uddannelse og forskning. Det er to af de stærkeste trækplastre, hvis Danmark skal stå stærkt i en globaliseret verden.
Dansk Erhverv giver i dag årets videnstafet til en virksomhed, der i særlig grad er nytænkende, ambitiøs og innovativ. Det er et initiativ, jeg på det varmeste støtter. Dem, der starter og driver virksomheder, bærer verden. De bærer Danmark.
De ildsjæle, der formår at tænke innovativt og omsætte nye ideer til produkter, service eller tjenesteydelser – de skaber arbejdspladser og vækst. Og det er nu engang fundamentet for vores velfærdssamfund.
Kloge virksomheder samarbejder om forskning og innovation
Viden er forudsætning for de virksomheder, hvor jeg har slået mine folder – Lego, Danfoss, ja såmænd også Den Jyske Opera og Herning Kunstmuseum. Men det er i bund og grund forudsætningen for flertallet af danske virksomheder – det behøver jeg vel næppe sige i dette forum!
En ny analyse fra Videnskabsministeriet viser, at virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, skaber mere værdi for samfundet, end virksomheder der ikke forsker og udvikler.
Og virksomheder, der i forvejen investerer i forskning og udvikling, får en øget fortjeneste på 66 øre, når der investeres én ekstra krone i forskning og udvikling.
Den ekstra fortjeneste ved en mer-investering i forskning og udvikling varierer mellem brancherne, men meget relevant for dette forum, ja så er fortjenesten størst i netop serviceerhvervene.
I analysen er den største overraskelse måske, at de virksomheder, der samarbejder med universiteter og andre offentlige videninstitutioner om et forsknings- og udviklingsprojekt, oplever større værditilvækst, end virksomheder der gennemfører deres forskning og udvikling alene.
Samtidig er produktiviteten per medarbejder 15 procent højere i de virksomheder, der samarbejder med universiteter og offentlige videninstitutioner om deres forskning og udvikling (end i tilsvarende virksomheder, der ikke samarbejder).
Med den viden er det krystalklart, at styrket samarbejdet mellem den offentlige og private forskning er nødvendigt, hvis danske virksomheder fremover skal gøre sig gældende i den nådesløse globale konkurrence. Det gælder simpelthen om at udnytte alle muligheder for at øge produktivitet og innovation.
Og her skal vi altså plukke de mange frugter, der ligger i grænsefeltet mellem offentlig og privat forskning. Det er nu engang sådan, at den offentlige og private forskning stimulerer hinanden gensidigt – trods kulturforskelle.
Viden, der genereres i regi af universiteter, skaber grundlag for kommercielle aktiviteter hos virksomheder og kan dermed udløse tilsvarende private investeringer i forskning og udvikling.
Omvendt har erhvervslivets forskning og udvikling en tilbagevirkende påvirkning på den offentlige forskning, med udpegning af nye forskningsområder og aktuelle problemstillinger.
Forpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner er helt central for Danmarks evne til at tiltrække internationale investeringer og de dygtigste forskere.
Helt centralt for i sidste ende at være først med nye innovative løsninger, der efterspørges globalt. Og de nye løsninger, der i høj grad efterspørges globalt nu og i fremtiden, bærer farven grøn.
Fra mit nylige besøg i Kina, kan jeg skrive under på, at de kinesiske millionbyer har store forureningsproblemer. Kineserne er i den grad opmærksomme på behovet for nye grønne teknologier og løsninger. Alene det faktum, at de årligt som sagt uddanner to millioner ingeniører taler for sig selv.
Hvis Danmark skal levere fremtidens løsninger i Kina, så er det altså nu, at virksomheder og universiteter i forening skal rykke!
Regeringens initiativer for øget offentligt-privat samarbejde
Der er brug for en målrettet indsats på flere områder, hvis vi skal øge samarbejdet mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Regeringen vil derfor præsentere en strategi for styrket innovation i danske virksomheder. Strategien vil blandt andet sætte fokus på, hvordan vi kan styrke samspillet mellem forskningsinstitutionerne og virksomhederne yderligere.
Regeringen ønsker samtidig, at der opbygges en matchfond, der kan gøre det muligt, at belønne de forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække forskningsmidler fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Regeringen ønsker som udgangspunkt, at der afsættes 100 millioner kroner årligt fra 2011 inden for globaliseringsmidlerne til den nye matchfond.
Vi skal i højere grad ændre det mindset, der er på de danske universiteter. Vi skal sikre, at forskerne på universiteter og offentlige videninstitutioner er parate til at møde det private erhvervsliv.
Vi skal sikre, at kulturkløften mellem offentlig forskning og privat udvikling bliver mindre, og at den ikke bliver hæmmende for frugtbart offentlige-privat samarbejde. Matchfonden er et tiltag i den retning – et vink med en vognstang. Men det kræver også, at vi allerede nu påvirker de unge mennesker, der skal forske i fremtiden.
Vi skal sikre, at samarbejde på tværs af universitetets sikre campus og virksomhedernes jagt på nye vækstmuligheder – for nu at sige det lidt karikeret – falder næste generation af danske forskere helt naturligt.
En ny iværksætterkultur i Danmark
De ildsjæle, der formår at omsætte lyse ideer og fantasifulde indslag til nye produkter, service eller tjenesteydelser, skaber fundamentet for vores velfærdssamfund gennem arbejdspladser og vækst.
Derfor er det helt afgørende, at vi i Danmark får opbygget en dybt rodfæstet iværksætterkultur. En kultur, hvor det falder mange håbefulde unge mennesker naturligt at prøve kræver med at starte egen virksomhed. En kultur, der understøtter menneskers tro på, at der blandt nye ideer vitterligt kan ligge et columbusæg.
Jeg – og regeringen – har en ambition om, at mange flere unge mennesker i vores uddannelsessystem, fra folkeskole til universitet, skal have uddannelse i iværksætteri og entreprenørskab.
Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem stimulerer de studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være "entreprenøriel".
Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle. Regeringen fremlagde i november 2009 en strategi for uddannelse i entreprenørskab.
Fremover bliver indsatsen samlet i en ny Fond for Entreprenørskab, der skal skabe en sammenhængende national indsats for uddannelse i entreprenørskab. Det er mit håb, at fonden aktivt kan bidrage til opbygningen af en rodfæstet iværksætterkultur i Danmark. Og jeg kan godt love, at jeg vil følge udviklingen meget tæt.
Afslutning
Kloge virksomheder samarbejder og innoverer! Danske virksomheder skal drive os frem i verden. Men det kræver et vedvarende fokus på forskning og udvikling – og ikke mindst øje for det store potentiale, der ligger i tæt samarbejde med universiteter og offentlige videninstitutioner.
Jeg vil gerne opfordre til, at erhvervslivets mange ambitiøse og nytænkende virksomheder i endnu højere grad plukker de frugter, der hænger i universiteternes baghave.
Jeg og regeringen vil på vores side sikre de bedste incitamenter og rammebetingelser for fælles offentlig-private satsninger.
Tak for ordet.




