It-arkitekturkonferencen 2010

Det talte ord gælder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er første gang, jeg åbner it-arkitekturkonferencen.

Jeg er imponeret over, hvor mange vi er her i dag.

I går deltog jeg i en festmiddag i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes 70-årsfødselsdag.

Og jeg må indrømme, at deltagerlisten til konferencen på godt jysk er "noget større", end den var i går hos dronningen. Vi er over 900 mennesker!

Det vidner om et engagement og en parathed på IKT-området. Og det er noget, som vi skal udnytte.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at digitaliseringen af Danmark fortjener al den opmærksomhed, den kan få.

IKT berører os alle. Det er en del af vores hverdag og et af de parametre, som vi skal konkurrere på i fremtiden.

Derfor er området så vigtigt. Og områdets vigtighed bliver ikke mindre i lyset af den nuværende økonomiske situation.

Vækst og velfærd gennem IKT

Vi befinder os i en tid, hvor vi står over for store udfordringer på både kort og langt sigt.

1. Vi har en global finanskrise.
   
   En historisk økonomisk krise med stigende arbejdsløshed. Det kræver, at vi fokuserer på at skabe grundlaget for ny vækst.
   
   
2. Presset stiger på den offentlige sektor med flere opgaver og højere forventninger til kvalitet.
   
   Og det i en tid, hvor vi samtidig må stramme livremmen ind. Det stiller store krav til effektiviseringer af den offentlige service.
   
   
3. Globaliseringen stiller os også over for nye udfordringer.
   
   Den tredje verden bliver bedre uddannet, og EU estimerer, at EU og USA vil afgive den videnskabelige og teknologiske førerposition til Asien inden 2025. Samtidig skal vi håndtere en verden, hvor i 2050 er ni milliarder mennesker på kloden. Heraf vil de otte milliarder leve i lande, som i dag er u-lande, men hvor mange har buldrende vækstrater.
   
   Det kommer til at give et massivt træk på alle tænkelige ressourcer.

Ingen af disse udfordringer kan løses, uden at vi tænker it ind.

Men løser vi dem klogt og effektivt, kan de omvendt være med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

IKT kan kort sagt være svar på, hvordan vi fastholder et højt velfærdsniveau og sikre viden, vækst og velstand.

Det gælder i Danmark – men det gælder også i resten af verden.

På europæisk plan er det også tydeligt, at når vi i disse år taler om at skabe ny vækst, taler vi i høj grad om IKT.

EU-Kommissionen har derfor sat digitaliseringen højt på den politiske dagsorden i udspillet til en ny langsigtet vækststrategi – "Europa 2020". Her indgår IKT som et af syv flagskibe, som konkret skal medvirke til at bringe Europa ud af den økonomiske krise.

Innovation og serviceforbedringer

Men når der skal skabes ny vækst, skal vi ikke alene have fokus på effektiviseringsdagsordenen.

Som videnskabsminister ser jeg det også som min opgave at have fokus på at fremme innovation og serviceforbedringer gennem IKT.

Teknologien er der allerede. Så det kræver, at vi tager de teknologiske muligheder til os.

I regeringen har vi sat det ambitiøse mål, at al relevant kommunikation mellem det offentlige og borgere og virksomheder skal kunne foregå digitalt i 2012.

Det kræver, at vi er forandringsparate, og at vi tør gå foran i den offentlige sektor.

Som de eksempelvis har gjort i en nordjysk skolefritidsordning, hvor teknologien har ændret dagligdagen. Med indførelsen af en såkaldt sms-assistent behøver pædagoger ikke længere at bruge deres tid på at passe telefoner, men kan koncentrere sig om børnene.

Forældrene sms'er deres praktiske beskeder til den digitale sms-assistent. Her popper beskederne op på en skærm, som alle ansatte kan se – og sikrer, at forældrene får en sms retur, når deres besked er blevet læst af en pædagog.

Det er effektivt for den offentlige sektor, og det er bedre service for borgerne!

Højhastighedskomiteen

Vi skal også være bedre til at tænke virksomhederne ind i den offentlige it-udvikling.

Jeg tror, at den offentlige og den private sektor med fordel kan spille mere sammen.

Det er blandt andet nogle af de spændende tanker, Højhastighedskomiteen behandler i sin rapport. Her taler man om "den offentlige sektor som platform for innovation".

Det handler blandt andet om, at den offentlige sektor ligger inde med data om alt fra vejr og vind, til trafikforhold og statistik. Disse data kan bruges som råstof i innovative danske virksomheder, som blandt andet kan udvikle smarte programmer til mobiltelefoner. Eller måske udvikle nogle tjenester, som det offentlige ellers ikke ville tilbyde.

Et godt eksempel kan vi se i Kolding, hvor offentlige data fra blandt andet BBR-registret anvendes i en digital tjeneste, der rådgiver husejere om energioptimering af parcelhuse.

Husejerne får et budget og en handlingsplan for et miljørigtigt byggeri, som efterfølgende kan afleveres direkte til håndværkeren. Det giver økonomiske besparelser for husejere, skaber arbejde til de lokale håndværkere og bidrager samtidig til at nedsætte Danmarks CO2-forbrug.

Det handler derfor om at slippe den digitale kreativitet løs. For her har Danmark nogle fordele, som kan veksles til erhvervssuccéser.

En af de vigtigste forudsætninger er, at vi har en befolkning med de rette it-færdigheder. Vi skal derfor uddanne flere med it-spidskompetencer.

Det er rigtigt, at vi har en stor gruppe højtuddannede it-specialister til at drive it-udviklingen.

Men vi skal også have styrket bredden og løftet niveauet i bunden. Det gøres ikke alene ved at stille relevante tilbud til rådighed.

Vi skal også fremme de brugervenlige digitale løsninger, der giver værdi for den enkelte – som for eksempel mine tidligere eksempler med sms-assistenten og miljøvenlig rådgivning. Og ad den vej hæve niveauet.

Vi har i Videnskabsministeriet allerede iværksat en række initiativer for at styrke it-kompetencerne, men vi arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre.

For en it-kompetent befolkning er ganske enkelt en god forretning.

Det er ikke en opgave, som vi kan løfte alene i Videnskabsministeriet.

Derfor er indsatsen på området tilrettelagt i bredt forankrede samarbejde med relevante interessenter.

Det er brugerne, der skal skabe efterspørgselen efter avancerede it-produkter, og ad den vej skabe et vækstgrundlag for danske it-iværksættere.

For vi må se i øjnene, at indhold på nettet ikke kun skabes af udbydere, men i lige så høj grad af brugerne. Det gælder fænomener som Wikipedia, YouTube og Facebook. Her er det netop brugerne af tjenesterne, der skaber værdien ved at deltage.

Dialog og samarbejde

Før jeg blev minister, har jeg beskæftiget mig med innovation, innovationsprocesser og forandringsledelse.

Og som jeg har nævnt, ser jeg nogle klare potentialer i samspillet mellem IKT, innovation og forandringsparathed.

Jeg vil derfor også gerne benytte lejligheden i dag til at indbyde jer til dialog.

Det har været vigtigt for mig her i de første uger som minister, at mødes med en bred vifte af jer, der er aktører på området. For at få mulighed for at tale mere indgående om fremtidens muligheder og udfordringer inden for it og digitalisering.

Det giver et godt afsæt for at spille ind til regeringens målsætning om øget vækst.

Derfor ser jeg frem til at fortsætte min dialog med jer.

Vi har en stor fælles opgave foran os med at vise og forklare danske virksomheder og borgere om det værdi- og vækstpotentiale, der er ved anvendelsen af teknologien.

Det er en opgave, som jeg ser frem til at løfte sammen med jer.

Afslutning

I er mødt op her i dag for at dele jeres viden på området på tværs af faglige skel og professionelle brydninger. Og hylde hinanden som det i aften skal gøres med uddelingen af Digitaliseringsprisen.

Og som jeg indledningsvist nævnte, er det noget, der kan konkurrere – i hvert fald størrelsesmæssigt – med en royal fejring.

Jeg håber, at I vil bruge konferencen til at suge viden til jer og ikke mindst dele ud af jeres egen viden, så alle bliver klogere og skarpere på it.

For det, I til dagligt beskæftiger jer med, er af afgørende betydning for Danmarks fremtid.

Jeg håber, at I får nogle festlige og inspirerende dage.

Rigtig god konference.