Åbning af Forskningens Døgn 2010

Det talte ord gælder.

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, mine damer og herrer. Jeg er glad for, at I er mødt op her på Planetariet og er med til at gøre i dag til en festlig begivenhed.

Jeg vil gerne sige en særlig tak til Kronprinsesse Mary, der er til stede i dag for at overrække Forskningskommunikationsprisen og markere åbningen på Forskningens Døgn.

Og også en særlig tak til Planetariets direktør Peter O. Sevel for at stille de inspirerende rammer til rådighed. I samme åndedrag vil jeg gerne sige tak for smugkigget på filmen om Hubble-teleskopet.

Kronprinsesse Mary, videnskabsministeren og Planetariets direktør ved åbning af Forskningens Døgn 2010. Flere fotos på www.fi.dk. Foto: Jacob Nielsen.

Det er tydeligt, at Hubble-teleskopet har tilvejebragt meget værdifulde landvindinger ind for astronomien. Det er derfor et godt eksempel på, at forskningen hjælper os til at nå frem til en bedre forståelse af den verden, vi lever i, og det univers, der omgiver os.

For 400 år siden – i januar 1610 – gjorde den italienske astronom og videnskabsmand Galileo Galilei en stor opdagelse. Med et hjemmelavet teleskop kunne han fra sit observationstårn i Padova se tre punkter på himlen, der ikke bevægede sig, som han havde forventet. Han troede først, at det var stjerner, men han fandt ud af, at det var en slags planeter – eller måner – der kredsede omkring Jupiter.

Senere kunne Galilei bruge sine observationer til at fastslå, at planeterne kredser omkring solen og ikke om jorden. På den måde var han med til radikalt at ændre vores opfattelse af universet og af vores egen placering i det. Der er løbet meget vand i åen siden Galilei, og hans kikkert var ikke ligefrem et Hubble-teleskop, men hans opdagelser var grundlæggende for astronomien.

Darwin skrev et sted, at når han havde kunnet se så langt, som han gjorde, var det kun, fordi han havde stået på skuldrene af giganter. Og sådan er det: Videnskabelige opdagelser bygger altid på et arbejde, der er gået forud.

Derfor er det vigtigt, at vores viden bliver givet videre, og at vi er gode til at vække begejstring for de videnskabelige områder hos nye generationer. Astronomien og rumfarten er med spektakulære billeder af stjerner og fjerne galakser nærmest en gave for formidlingen af forskning.

For eksempel har Hubble sendt os det ene fascinerende og fantastiske billede af himmelrummet efter det andet. Billeder som med garanti har draget mere interesse mod den naturvidenskabelige og tekniske forskning, der har gjort det hele muligt.

Gennem det grundvidenskabelige program i den europæiske rumorganisation ESA har Danmark også en andel i Hubble-teleskopet, da Hubble jo er en fælles mission mellem ESA og NASA.

Så når vi om to dage – den 24. april – kan fejre Hubble-teleskopets 20-års fødselsdag, kan vi også fejre et frugtbart internationalt samarbejde, hvor Danmark har bidraget.

For at forblive i Darwins terminologi, står man ikke kun på skuldrene af giganter, men også skulder ved skulder for at kunne løfte projekter af denne størrelse.

Forskningens Døgn

Vi er samlet her i dag for at markere startskuddet på Forskningens Døgn og for at uddele Forskningskommunikationsprisen 2010.

I dag og i de kommende to dage øger vi opmærksomheden om forskning og forskningsformidling over alt i Danmark. Det sker, når Forskningens Døgn løber af stablen for sjette gang med cirka 270 gratis arrangementer for alle over store dele af landet.

Jeg har glædet mig, for netop forskningsformidlingen ligger mig meget på sinde. Jeg kender blandt andet til området fra min tid hos Danfoss Universe, og jeg ved, at den gode forskningsformidling både fascinerer og forundrer og bidrager til at gøre det 'in' at være klog.

Jeg ved, at der i dag og i de kommende to dage kommer til at foregå mange spændende arrangementer rundt omkring i landet. I Odense er der mulighed for at deltage i åbent robotværksted eller tage sine børn med på opdagelse i et sansetelt.

I København kan man opleve mumier på nærmeste hold på Glyptoteket eller få mere at vide om klima, mad og innovation i forskerbyen på Rådhuspladsen.

I Århus kan man blandt andet lære mere om genetik, bakterier og doping, når Aarhus Universitet holder åbent hus under overskriften 'Krop og kultur'.

I Aalborg kan man gå på fremtidstorv og opleve helbredende teknologier, fremtidens plejehjem og meget mere.

Ved Sønderborg kan man komme med på arkæologisk udgravning, i Faaborg kan man stifte bekendtskab med forskning i sunde fødevarer, og på Slagelse Sygehus kan man møde hospitalsforskning i mikrobiologi.

Forskningens Døgn er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse i forskningens forunderlige verden. Og den gode forskningsformidling kan bidrage til at stimulere en af de fornemste menneskelige egenskaber, nemlig nysgerrigheden.

Nysgerrighed og lysten til at blive klogere er drivkraften i al forskning. Det er lysten, der driver værket. Det er nysgerrigheden, der får os til at se på tingene i et nyt perspektiv og inspirerer os til at tage på opdagelse i ukendt land. Dér, hvor vi kan få udvidet vores horisonter og spejde efter stjernerne.

Vi skal turde at være ambitiøse, og vi skal lade entusiasmen og glæden skinne igennem. Det gælder også i forskningen. Når jeg taler med folk fra de danske forskningsmiljøer, kan jeg mærke den store entusiasme og virketrang, der er hos forskerne. Lysten til at finde ud af alt det, vi ikke ved endnu, er meget stor. Det er en fornøjelse at mærke. Den entusiasme har vi alle sammen mulighed for at stifte bekendtskab med under Forskningens Døgn.

Men videnskaben er ikke kun til glæde, den er også til gavn. På både nationalt og globalt niveau står vi over for en lang række udfordringer.

Vi befinder os i en international finanskrise, der betyder finansiel usikkerhed for mange. Vi oplever klimaforandringer, der kan have konsekvenser, som vi endnu ikke kender fuldt ud. Og i andre dele af verden er der mangel på mad og rent drikkevand.

Forskningen og vores viden er en vigtig brik, når vi skal tage kampen op mod disse udfordringer. For forskningen har et enormt potentiale til at skabe ny erkendelse, velstand og velfærd både nationalt og globalt. Det er forskningen, der hjælper os til at kunne forstå komplekse sammenhænge og skabe mere effektive og renere teknologier.

Vi skal også bruge kræfter på at skabe forståelse for forskningens betydning, særligt fordi det er et område, som mange mennesker ikke har kontakt med i deres hverdag. Derfor er det nødvendigt, at vi arbejder på at øge forståelsen for de store gevinster, vi som samfund får ved at bruge penge på forskning.

Her har en begivenhed som Forskningens Døgn en vigtig rolle at spille. For her får vi alle sammen muligheden for at stifte bekendtskab med forskningen på nærmeste hold og lade os fascinere.

Jeg vil gerne være med til at styrke udvekslingen af idéer og erfaringer mellem forskerne og de 'almindelige' danskere. Jeg oplever samtidig, at forskerne gerne vil formidle, og at de søger dialogen. Det sker gennem mange forskellige kanaler, gennem medierne, gennem bogudgivelser og foredrag og altså også under Forskningens Døgn.

Den gode forskningsformidling åbner for, at vi alle kan få et indblik i videnskabens verden. Formidlingen af viden på højeste niveau er med til at skabe myndige borgere, der kan have holdninger på et kvalificeret grundlag.

Samtidig har vi også en demokratisk forpligtelse til at lade borgerne få et indblik i, hvad der foregår på universiteterne og andre steder, for det er borgernes skattekroner, der betaler forskningen.

Forskningsformidlingen er altså på flere måder en vigtig del af en demokratisk proces. Her kan en begivenhed som Forskningens Døgn spille en vigtig rolle.

Jeg erklærer hermed Forskningens Døgn 2010 for åbent.