Rektormiddag på Københavns Universitet

Det talte ord gælder.

Tak for ordet og tak for invitationen til at komme her i aften. Det er altid en ære og en stor fornøjelse at deltage i dette traditionsrige arrangement. 

Traditioner kan godt gå hånd i hånd med udviklingen. Selvom danskerne er et traditionsrigt folk, er vores omstillingsparathed tit blevet nævnt som en af de store styrker i mødet med globaliseringen. 

Denne evne bruger vi under den nuværende finanskrise – og også her i aften. For som rektor nævnte, så er der lavet lidt om på
rækkefølgen i programmet. Jeg er glad for, at Københavns Universitet har været omstillingsparat, således at jeg kunne deltage her ved velkomsten. Tak for det.

Selvom det er forår, sol og eksamenstid – er der trukket sorte skyer op over verdensøkonomien. Hvis nogen for et år siden havde spået, at Tysklands BNP ville falde med seks procent i 2010, ville pågældende være mødt med hovedrysten.

Danmarks udgangspunkt er godt. Både i forhold til økonomi og beskæftigelse. Men vi står over for store udfordringer. Ligesom Ralf er jeg ikke i tvivl om universiteternes betydning, når det handler om universiteternes rolle for samfundsudviklingen.

Udannelse og forskning er selvfølgelig ingen mirakelkur til at løse den økonomiske krise her og nu, men et afgørende led i en langsigtet løsning. Viden er også et nødvendigt redskab til at håndtere de klimaudfordringer, kloden står over for.

For to måneder siden deltog 2500 forskere og pressefolk fra næsten 80 lande i kongressen Climate Change, hvor Københavns Universitet var vært. På kongressen blev den nyeste viden på klimaområdet samlet og diskuteret. Kongressen var resultatet af Københavns Universitets internationale samarbejde mellem ti af verdens førende universiteter.

Jeg var med til noget af arrangementet og må sige, at det er et godt eksempel på, hvordan Københavns Universitet tager medansvar for at løse nogle af de helt store samfundsmæssige udfordringer.

I sidste måned udkom bogen "Fremtidens universiteter" med bidrag fra politikere, universitetsledere, forskere, kultur- og erhvervsfolk. Jeg bidrog også med et kapitel, og jeg vil gerne nævne tre ting herfra: bachelorer og job, internationalt samarbejde og universiteterne som attraktive arbejdspladser.

I denne lukkede kreds tør jeg godt sige, at det ikke er altid, at pressen får det samme ud af tingene, som jeg gør. "Vi skal uddanne os noget mindre, mener videnskabsministeren!" Sådan lød en af overskrifterne, da bogen udkom. Selvfølgelig skal vi ikke uddanne os mindre.

Min pointe er, at vi skal give de unge større valgfrihed til at kombinere uddannelse og arbejdsliv, som de vil. For eksempel at man træder ud på arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse i hånden – for eventuelt senere at vende tilbage og tage en kandidatuddannelse.

Jeg tror, der er mange unge, som ser bort fra en universitetsuddannelse, fordi de finder, at det at studere fem-seks år i træk er for lang tid. Så indlægget var altså ikke en opfordring til mindre uddannelse, men derimod til større valgfrihed. Men jeg er glad for, at det bliver debatteret – for det var hele meningen med bogen.

Jeg vil også gerne fremhæve det internationale samarbejde. Et af de steder, der tiltrækker sig særlig opmærksomhed er Kina. Kina har i de seneste årtier placeret sig som en central aktør på verdenskortet for viden.

Derfor forhandler Danske Universiteter og Videnskabsministeriet om etableringen af et dansk universitetscenter i Beijing. Jeg er glad for det engagement, Københavns Universitet har taget i denne sag.

Målet er at styrke samarbejdet mellem Danmark og Kina om forskning, kandidat- og ph.d.-uddannelser, som allerede er i gang mellem flere danske og kinesiske universiteter. Jeg satser på, at vi inden rektormiddagen i 2010 har skabt en stærk platform for det videre samarbejde.

Der er mange udfordringer for fremtidens universiteter. En udfordring er at skabe attraktive arbejdspladser. Jeg så, at en ny undersøgelse placerer Københavns Universitet på en tredjeplads over de mest eftertragtede arbejdspladser blandt danske naturvidenskabsstuderende kun overgået af Novo Nordisk og Novozymes. Det er en flot placering i et fornemt selskab.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi fremover skal tiltrække og fastholde de skarpeste hjerner, så er det centralt, at der skabes et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og spændende karriereveje for de ansatte.

I den forbindelse tror jeg heller ikke, at man skal undervurdere de fysiske rammer og kvaliteten af den service, der tilbydes på universiteterne. Jeg er enig i, at en modernisering af de danske universiteter kræver, at man investerer i forbedring af laboratorielokalerne. Det er en samlet investering af en meget betydelig størrelse.

Københavns Universitet har fremlagt sit bud på den nødvendige modernisering af laboratorielokalerne. Nu må vi se, hvordan vi kan får enderne til at mødes og nå det mål, som vi jo alle er enige om – nemlig at skabe de bedst mulige forsknings- og studiemiljøer.

Men attraktive studiemiljøer kræver andet end moderne laboratoriebygninger – det kræver liv på universitetet. Jeg tror, vi skal kigge på, om der ikke er behov for ekstra services i form af karrierecentre, gode bredbåndsforbindelser og moderne studiebiblioteker. Og hvorfor egentlig ikke også børnepasning og cafeer! Vi skal tænke på campusområderne som steder i byen, hvor der er liv hele dagen.

Fremtidens universiteter er selvstændige institutioner, der ikke skal detailstyres fra offentlig side. Vi skal på den ene side finde den rigtige balance mellem den nødvendige uafhængighed og selvstændighed, som er forudsætningen for et spændende universitet. Og på den anden side de rammer, som universiteterne er underlagt på linje med andre offentlige institutioner.

Det fører mig naturligt frem til den række af evalueringer, som er i gang i øjeblikket. Jeg skal være den første til at konstatere, at det tidsmæssige sammenfald nok er lidt voldsomt. Men nu er vi, hvor vi er.

Evalueringen af forskningsrådssystemet og det eftersyn, der gennemføres af det internationale panel, skal ligge klar inden årets udgang. Og McKinsey-analysen, herunder taxameter, skal være færdig inden sommerferien.

Jeg håber, at de alle hver især vil give os nogle gode svar på de spørgsmål, der var årsagen til igangsættelsen og dermed give os et beslutningsgrundlag, som vi kan være fælles om.

Til trods for at man måtte spørge paven om lov til oprettelsen af Københavns Universitet, så havde universitetet tilbage i 1479 og frem til reformationen et meget vidtgående selvstyre. Københavns Universitet havde egne love og domstole – og sit eget ordens- og fængselsvæsen.

Selvom det kunne være interessant at se, hvem Bodil og Ralf ville kaste i fangehullet, så mener jeg ikke, at det helt er de samme frihedsgrader, vi taler om nu! Men jeg synes, at vi skal fortsætte dialogen om, hvor der i fremtiden kan overføres flere beføjelser og mere ansvar til de danske universiteter.

Der er sat rigtig mange skibe i søen de seneste år med omfattende reformer, der berører universiteterne. Disse skibe skal i havn, men vi skal samtidig fortsat debattere fremtidens universiteter.

Det er vigtigt at være omstillingsparat, og at vi til stadighed udvikler vores universiteter, og at vi diskuterer, hvor de er eller bør være på vej hen.

Jeg vil gerne slutte med at takke bestyrelse, rektorat og alle jer andre for et godt samarbejde det forløbne år. Jeg er ked af, at jeg ikke har mulighed for at deltage i middagen, men jeg håber, at I får en rigtig god aften. Skål!