Projekt Forskerspirer

Det talte ord gælder.

Den amerikanske biolog Marston Bates har engang sagt: "Forskning er en proces, hvor man betræder nye stier for at se, om de er blinde".

Det er et fornuftigt bud på, hvad det vil sige at give sig i kast med at forske; at forske og at blive klogere er, at begive sig ud på en rejse i det ukendte.

Man skal have modet til at betræde nye stier og gå nye veje – vel vidende, at mange veje vil vise sig blinde. Sådan er vilkårene for forskning.

Med mod, arbejdsomhed og en vis portion held følger nye erkendelser. Disse erkendelser fører i bedste fald til banebrydende udvikling til gavn for samfundet.

I unge, der sidder her i dag, har udvist mod og vilje til at gå nye veje og stille spørgsmål ved det, I ser – alt sammen for at blive klogere.

Jeg er derfor meget glad for at kunne være med jer i dag for at markere afslutningen på dette års Projekt Forskerspirer og fejre vinderne.

Forskning er vigtigt – eksemplificeret ved COP15

I disse dage er vi her i København vidner til et internationalt topmøde, der vil skrive sig ind i historien som et vigtigt skridt på vejen mod et bedre klima.

COP15 er et helt konkret eksempel på forskningens afgørende betydning for den menneskelige civilisation.

Når verdens toppolitikere i disse dage forsøger at nå til enighed om en global klimaaftale, er det funderet på solide data og facts i FN's rapport om klimaændringerne.

FN's Klimapanel har konkluderet, at den stigende udledning af drivhusgasser har en voldsom og negativ påvirkning på Jordens miljø. Denne konklusion er funderet på omfattende forskningsresultater og mange års internationalt forskningssamarbejde.

Forskning og udvikling er altså nøglen til at forstå klimaforandringerne. Samtidig er forskning og udvikling nøglen til at udvikle nye løsninger og teknologier, der kan mindske belastningen på vores natur, miljø og klima.

Det kan for eksempel være ved at producere energi på en måde, der udleder så få drivhusgasser som muligt. For eksempel ved hjælp af sol og vind.

Regeringen ønsker, at Danmark skal være førende inden for klimaforskning og udvikling af grønne teknologier; i det hele taget ønsker regeringen, at Danmark skal være et af verdens mest idérige og innovative samfund.

Indtil for nylig kunne ingen forestille sig nanoteknologisk skibsmaling, der sparer brændstof ved at minimere skibes friktion med vandet – eller algebaseret bioethanol, der betyder, at vores biler i fremtiden kan køre på makroalger fra havet. Begge dele er realiteter i dag.

Danske forskere skal være med i front, når flere grønne ideer skal udvikles. Det er ikke alene spændende at forestille sig fremtiden og komme med nye ideer; det er også vores chance for at skabe et bæredygtigt samfund med velfærd og vækst.

Talentpleje er en forudsætning for topforskning

Visionen om Danmark som et af verdens mest idérige og innovative samfund forudsætter, at vi understøtter alle kloge hoveder, der har mod og vilje til at gå nye veje.

Derfor er det afgørende, at de danske universiteter formår at tiltrække, fastholde og udvikle forskerspirer som jer, der sidder her i dag. Talentpleje kan man kalde det.

Talent er en medfødt evne til at varetage en funktion, udføre et job eller løse en opgave bedre end andre.

Talentpleje er at skabe gunstige vilkår og betingelser for, at den enkelte kan udvikle sit talent. Derfor er vi i regeringen også utrolig glade for Projekt Forskerspirer.

Projektet har netop som målsætning at inspirere og motivere unge mennesker til at gå forskervejen og til at dygtiggøre sig til højeste niveau. 

Årets projekt forskerspirer

I år har ikke færre end 173 elever fra 67 forskellige skoler fået deres projektideer optaget på Forskerspire-programmet. Det er igen i år en stigning i forhold til tidligere, og det tyder, på at der er stadig flere unge, der interesserer sig for forskning.

De unge, der i år har deltaget i projektet, har interesser og visioner inden for så forskellige områder som: mikrobiologi, stamcelleterapi og sprogsociologi. Det er en styrke, at I unge har interesse for livet i hele dets mangfoldighed og for forskningens mange facetter.

Jeg er både glad og imponeret over, at I forskerspirer har haft mod og lyst til at give jer i kast med så ambitiøse og spændende projekter. På den måde er I med til at vække interesse for forskningens verden blandt jeres kammerater og unge i det hele taget.

Jeg vil også gerne rette en stor tak til dommerpanelet, der består af folk med lang erfaring fra gymnasierne og tætte relationer til forskningsverdenen. Der er ingen tvivl om, at I har truffet en kompetent og saglig afgørelse.

Der er heller ingen tvivl om, at I har været sat på en hård og vanskelig opgave med at gennemlæse og bedømme de mange kvalificerede bidrag – mange tak for det. 

Inden vi når til dagens højdepunkt – offentliggørelsen af vinderne i dette års Projekt Forskerspirer, vil jeg henlede jeres opmærksomhed på Frue Plads uden for dette lokale.

Omtrent på dette sted fik Danmark sit første universitet for over 500 år siden – i 1479; vi er en forskernation, og det har rødder tilbage til middelalderen.

Den store forskel fra dengang til nu er, at uddannelse ikke længere er et gode for de få; i dag har alle, der udviser mod, vilje og talent, muligheden for at uddanne og dygtiggøre sig.

Om lidt kårer vi de fire vindere af dette års Projekt Forskerspirer. I hædres hver med 20.000 kroner til at realisere jeres projekter. For jer kan dette meget vel blive startskuddet til en karriere som forskere, og det er storartet.

Men jeg håber, at dette projekt også har inspireret andre unge talenter til at gribe muligheden for at fordybe sig og føre deres ideer ud i livet; Danmark har brug for alle talenter.

Husk, at det er lysten til fordybelse og modet til at gå ud af ukendte veje, der er forskningens alfa og omega.

Tak for ordet.