Videre til indhold. | Videre til menunavigation

25.05.2009

Lykønskning til Danmarks første astronaut

Videnskabsminister Helge Sanders tale til Danmarks første astronaut i Planetariet i København 25. maj 2009.

Det talte ord gælder.

Kære Andreas

Efter at have oplevet din præsentation som nyt medlem af det europæiske astronautkorps i direkte transmission på tv og internettet er det godt, at vi så i dag kan lykønske dig på dansk jord med dit nye drømmejob.

Siden jeg som videnskabsminister for fem år siden her i Planetariet startede en dansk astronautkampagne, har jeg – og rigtig, rigtig mange danskere med mig – håbet på, at vi kunne stå, som i dag, og lykønske Danmarks første astronaut.

Det er lykkedes på grund af dig – og på grund af dit målrettede, energiske og ambitiøse arbejde på at dygtiggøre dig og forberede dig til den uhyre vanskelige og skarpe udvælgelsesproces, som ESA har gennemført over det seneste år.

Du er udvalgt blandt 8.413 europæiske ansøgere, hvor I som bekendt kun var seks, der slap gennem nåleøjet. Du er altså gjort af "det rette stof", som det kræves af astronauter. 

Det betyder naturligvis, at du har et godt helbred og en god fysik. Og at du er en fremragende forsker, ikke mindst inden for rumforskning. Men det betyder også, at dine psykologiske egenskaber og sociale kompetencer er helt i top i forhold til de meget krævende betingelser, som astronauter skal arbejde under.

Jeg kaldte i sidste uge din optagelse i ESA's astronautkorps historisk for Danmark. Det vil jeg gentage i dag. Det er afgørende for en mindre og alligevel meget ambitiøs nation som Danmark at være med fremme inden for banebrydende forskning på en lang række felter, ikke mindst rumforskning. Og det er Danmark. 

Lad mig blot nævne et helt frisk eksempel. For få dage siden opsendte ESA Planck-satellitten med det dansk-udviklede spejl, der skal være med til at give os svar på, hvad der skete i forbindelse med universets opståen.

Regeringens bevågenhed over for banebrydende dansk forskning betyder, at vi også har arbejdet for større bevillinger til rumforskning. Vores niveau for bevillinger til ESA-samarbejdet ligger på årligt cirka 200 millioner kroner.

Men det er lykkedes sidste år for 2009 og 2010 at hæve bevillingen med cirka en tredjedel, som går til rumprojekter, der har fokus på klodens miljø og klima. Der er tale om ekstra 60 millioner kroner i år og ekstra 75 millioner kroner næste år.

En astronaut som dig, Andreas, vil få meget stor betydning for unge menneskers interesse for naturvidenskab og rumforskning. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.

Derfor er jeg glad for, at du – midt i din egen meget forståelige glæde over at være udpeget som astronaut – også allerede har tænkt over, udtrykt forståelse og respekt for din opgave som rollemodel for unge mennesker.

Jeg er sikker på, at de danske rumforskningsmiljøer, uddannelsesmiljøer, ja hele det danske samfund med meget stor interesse vil følge din karriere som astronaut. Og vi vil alle udvise stor interesse for et tæt samarbejde med dig, hvor det er muligt.

Det gælder utvivlsomt også de meget kompetente danske virksomheder, der leverer udstyr, programmel og know-how til såvel ESA som NASA.

Du vil eksempelvis i ESA formentlig komme til at arbejde med det danske udstyr, som hjælper astronauterne på Den Internationale Rumstation med at overvåge deres helbredstilstand.

Endnu engang vil jeg ønske dig hjertelig tillykke, Andreas, ikke blot på egne, men på hele regeringens vegne. Og jeg er overbevist om, at jeg samtidig kan tillade mig at gøre det på langt størstedelen af den danske befolknings vegne.

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre dig til i årene fremover at besøge Danmark, så ofte det er muligt, så ikke mindst danske unge kan møde dig og blive inspireret til at gå i dine fodspor.

Både når det gælder om at sætte sig ambitiøse mål og arbejde målrettet for at nå dem – og når det gælder interessen for naturvidenskab og rumforskning.

Del