It-sikkerhedskomiteens debatdag: Privatliv i informationssamfundet
Videnskabsminister Helge Sanders tale ved åbning af It-sikkerhedskomiteens debatdag "Privatliv i informationssamfundet" i København 27. oktober 2009.
Det talte ord gælder.
Internettet glemmer aldrig! Det lyder overvældende. Og det er det også, hvis vi tænker over ordenes betydning.
Det betyder, at vi vil kunne genfinde feriebillederne fra forrige sommer, genlæse den interessante avisartikel og finde de sidste mange års skriverier om vores yndlingskunstner med bare et enkelt klik.
Men det betyder samtidig, at vores fortid også bliver vores nutid. I dag kan vi blive konfronteret med ting fra vores fortid, som vi måske helst ville være foruden.
Billeder fra den vilde bytur, da vi var atten – eller byturen i sidste uge – er måske ikke så behagelige at blive konfronteret med i en ansættelsessituation.
Og fejlagtige oplysninger om vores person eller oplysninger, der aldrig burde have været offentliggjort, vil til evig tid kunne findes på internettet.
Samtidig giver teknologien mulighed for, at langt flere ting registreres om os. Den teknologiske udviklings mange muligheder har med andre ord også medført en række nye udfordringer.
En af de vigtigste udfordringer er derfor, hvordan vi ønsker at beskytte vores privatliv. Det er helt essentielt, at vi forholder os til, hvordan vi gerne vil udnytte de nye teknologiske muligheder.
Og lige så vigtigt: Om der er nogen af mulighederne, vi bevidst ønsker at fravælge på nuværende tidspunkt. Det er der i den grad behov for at debattere.
På denne baggrund er det mig en fornøjelse, at kunne byde velkommen til It-sikkerhedskomiteens debatdag.
Nuværende og fremtidige udfordringer
It er i dag en integreret del af samfundet og en uundværlig del af vores liv. Hvem kan for eksempel forestille sig en hverdag uden internet, netbank og mobiltelefon?
Sammen med disse nye muligheder følger også en række udfordringer med at anvende teknologien på nye måder.
For nogle uger siden afholdt Videnskabsministeriet netsikker nu!-kampagnen. Her fortalte den unge skuespiller Julie Ølgaard for eksempel, at der var blevet oprettet en profil på MySpace i hendes navn. Med billede, personlige oplysninger og så videre.
Julie opdagede kun ved et tilfælde, at der var en fremmed derude, der udgav sig for at være hende. Og som svarede på private henvendelser til hende.
Det er måske noget af det mest grænseoverskridende, man kan opleve. At ens identitet kan "overtages" og misbruges.
Jeg skal måske lige nævne, at Julie Ølgaard kontaktede MySpace, som efterfølgende lukkede den falske profil. Men hun har aldrig fundet ud af, hvilken "privat" korrespondance der har fundet sted i hendes navn.
Beskyttelse af sit privatliv på internettet kan være en særlig udfordring for de børn og unge, der er vokset op med internettet. For dem er nettet og den moderne teknologi lige så selvfølgeligt, som at der er vand i hanen. Men de er måske ikke bevidste om, hvilke faldgruber der er på nettet.
En anden af de større udfordringer på området omhandler brugen af den såkaldte RFID-teknologi. Efterhånden som der kommer chips i almindelige varer som bøger og madvarer, får vi mulighed for at kunne håndtere data på nye måder.
Vi behøver måske ikke at betale ved kassen, men vores varer registreres automatisk, når vi går ud af butikken – og betaling sker via mobiltelefonen og en sms. Vores køleskab kan sende en besked til vores mobiltelefon om, hvilke varer vi mangler at købe for at kunne lave aftensmad.
Mulighederne er mange og perspektiverne store. Men det åbner samtidig op for et overvågningsaspekt og tanken om "big brother", der følger med over skulderen.
Der findes naturligvis en række love, der også gælder anvendelsen af internettet og andre nye medier. Men i mange henseender bevæger vi os også på nyopdaget land.
Et område, hvor vi ganske vist efterhånden har fået trådt nogle solide stier for god adfærd. Men hvor vi stadig udforsker, lærer og finder nye veje. Det er et område, hvor vi skal sætte ind fra flere sider.
Vi kan ikke bare lovgive os ud af de udfordringer, som vi møder. Min klare holdning er, at vi først og fremmest skal informere – og debattere med et fokus på løsninger. Så vi kan øge chancerne for, at den enkelte er rustet til en sikker, digital hverdag.
Vi skal også se på, om der er behov for et branche-kodeks på området. Og vi bør medtænke, hvordan markedet eventuelt kan løse nogle af problemstillingerne ved hjælp af tekniske tiltag.
Jeg håber, at debatten i dag kan hjælpe med til at kaste et større lys over dette behov og pege på løsninger. Men vi ved alle, at det er ikke så enkelt at finde sådanne løsninger.
Regeringens visioner på området
I regeringen arbejder vi for, at alle kan føle sig trygge ved at færdes i den digitale verden. Det er regeringens ambition, at Danmark fortsat skal være blandt verdens bedste it-nationer. Og i den sammenhæng spiller sikkerhed og tryghed en vigtig rolle.
Danmark skal udnytte det potentiale, der skabes af vores øgede brug af it. Det kræver, at vi fra regeringens og Folketingets side skaber nogle konstruktive rammer for området. Det er derfor også regeringens ambition, at der skal sættes yderligere fokus på it-sikkerhed og privacy.
I forhandlingen af dette års UMTS-midler vil vi derfor arbejde for, at der skal afsættes flere midler til området.
I det hele taget skal vi have styrket vores viden om IKT. Derfor vil vi også i forhandlingerne sætte et særligt fokus på netop IKT-forskningen.
Men et løft af informationssikkerheden er ikke en opgave, som regeringen kan eller skal løfte alene. Det kræver en bred indsats fra mange forskellige parter. Vi har alle et ansvar.
Videnskabsministeriets indsats
Inden for Videnskabsministeriets område har vi igangsat en række privacy-initiativer. Initiativerne skal øge opmærksomheden på, hvad vi selv kan gøre for at beskytte egen og andres privatliv. Og hvad virksomheder og udbydere af tjenester kan gøre for at fremme brugernes privatliv.
Et af initiativerne, som jeg nævnte tidligere, er netsikker nu!-kampagnen, der for femte år i træk har sat fokus på sikkerheden på nettet.
Jeg har desuden nedsat It-sikkerhedskomiteen, der som bekendt i år har et særligt fokus på privatlivets fred. Det er det, der blandt andet har givet sig udtryk i debatdagen i dag.
Vi samarbejder i Videnskabsministeriet med UNI-C og Medierådet om rådgivning og undervisning af børn og unge inden for web-etik. Og i forhold til digital forvaltning har vi også igangsat en række privacy-initiativer.
Afslutning
De nye teknologier giver os en masse spændende muligheder for at kommunikere på nye måder. Men de udfordrer også grænserne mellem overvågning, tryghed og privatliv.
Derfor er det vigtigt, at vi – både politisk, men også hver især og i dialog med vores børn og unge – forholder os aktivt til disse udfordringer.
I debatten i dag skal vi et spadestik dybere i drøftelsen af fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Jeg håber, at drøftelserne vil stikke dybt. Tak for opmærksomheden.




