Danmarks Forskningspolitiske Råds årskonference 2009

Kære medlemmer af Danmarks Forskningspolitiske Råd, kære konferencegæster. Tak for invitationen til at deltage i denne forskningspolitiske konference.

Det forskningspolitiske råd har fungeret i godt halvandet år med den nuværende besætning, og rådets seneste anbefalinger i 2007 har haft betydning for en række initiativer. Derfor har jeg også set frem til at komme her i dag og høre om Rådets arbejde i løbet af 2008.

Jeg vil i dette oplæg kort skitsere mit syn på to områder, som rådet i den senere tid har fokuseret på. Det drejer sig om internationalisering af dansk forskning samt effekter af universitetsreformen fra 2003. 

I sidste uge besøgte jeg den europæiske rumhavn i Fransk Guyana i Sydamerika. Her foregår i øjeblikket de sidste forberedelser til opsendelse af Planck-satellitten.

Danmark har i mange år været engageret i det europæiske rumsamarbejde, og det er vigtigt, at vi fortsat prioriterer området højt.

På klimaområdet får vi også gavn af aktiviteterne i rummet, blandt andet gennem ESA-programmer, som skal overvåge smeltning af is ved polerne. Det illustrerer, at vigtigheden af internationalisering næppe kan undervurderes. 

99 procent af den viden, vi benytter os af i Danmark, kommer fra udlandet. Det glæder mig derfor, at Danmarks Forskningspolitiske Råd både i 2007 og 2008 har set nærmere på områder, hvor der er potentiale for øget internationalisering af dansk forskning. 

Som I nævner, er der potentiale i øget internationalisering af den danske forskerstab. Vi skal kort sagt blive bedre til at tiltrække, uddanne og fastholde udenlandske studerende og forskere. Det er afgørende for både forskningsverdenen og det øvrige danske arbejdsmarked.

Regeringen er meget opmærksom på behovet for en flerstrenget indsats. Derfor har vi taget en række initiativer:

• Det skal være lettere for udenlandske arbejdstagere at komme til Danmark (konkret ved at forenkle adgangen til opholdstilladelse, skattekort, danskundervisning, bolig og en konto i banken). 
  
• Den nye skattereform gør det mere attraktivt at arbejde i Danmark, og samtidig reviderede vi sidste år forskerskatteordningen.
• Øget engagement i internationalt forskningssamarbejde er ligeledes en vigtig kilde til at tiltrække forskere og studerende.
  
• Vi er aktivt til stede i verdens videncentre (München, Shanghai og Silicon Valley) og etablerer aktuelt et universitetscenter i Kina.

Når vi taler om øget internationalisering, burde det i øvrigt være en selvfølge, at universiteterne frit kan udbyde fag. Men det er netop dét, som visse partier i Folketinget vil forhindre med vidtrækkende krav og detailstyring af universiteterne fra Folketinget.

Jeg forstår godt ønsket om at værne om det danske sprog, men omvendt forstår jeg ikke bekymringen. Og vigtigst af alt: Hvordan skal universiteterne være i stand til at hente udenlandske topforskere eller studerende hertil, hvis der er krav om dansk? Jeg har da også bidt mærke i, at både universiteterne og erhvervslivet er imod forslaget.

Lad mig nu vende blikket lidt "indad" mod styringen af de danske universiteter. Jeg kan konstatere, at universitetsreformens kritiske røster også er til stede i dag. Men jeg skal ikke trætte jer med diskussion om forskningsfrihed, hvor vi jo kun alt for godt kender hinandens standpunkter. Vi debatterer løbende i medierne og sidst i Videnskabernes Selskab i januar.

Her i dag vil jeg blot understrege, at der med universitetsloven fra 2003 blev indført en klar og entydig ledelsesstruktur på universiteterne med selvstændige bestyrelser og ansatte ledere.

Jeg vil ikke udelukke, at mindre justeringer hen ad vejen kan være nødvendige – dog skal der ikke være tvivl om bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere. Men det er baggrunden for, at de politiske partier bag universitetsreformen har aftalt at gennemføre en evaluering af universitetsområdet i år.

Evalueringsrapporten offentliggøres i december 2009, og jeg vil selvfølgelig tage anbefalingerne meget alvorligt og drøfte den med de relevante parter.

For nuværende vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til en anden væsentlig debat, som Danmarks Forskningspolitiske Råd har fokuseret på i 2008: Ledelse på universiteterne. Jeg er glad for rådets beslutning om at kaste ekstra lys på netop dette område.

God ledelse på alle niveauer er simpelthen en hjørnesten i velfungerende, moderne universiteter. Det tror jeg de fleste anerkender den dag i dag. Og ledelse er altså ikke blot til for alene at prioritere de overordnede rammer for forskningen.

Ledelsen skal sandelig også sikre et godt arbejds- og forskningsmiljø på de enkelte institutter, rekruttere dygtige medarbejdere, samt sikre at alle talenter – også kvinder – kommer i spil.

Universitetsreformen fra 2003 indførte nye rammer for professionel ledelse på universiteterne. Samtidig har Videnskabsministeriet i løbet af det sidste år efter drøftelser med universiteterne fjernet flere administrative krav og regler, blandt andet på løn- og personaleområdet. Det har skabt større frihed og bedre muligheder for at bedrive ledelse.

Det er samtidig vigtigt, at der løbende foregår en drøftelse af god ledelse. Vi skal blandt andet sikre, at det også er attraktivt at være leder – ikke mindst for at kunne tiltrække de dygtigste.

Netop derfor er Danmarks Forskningspolitiske Råds fokus på området mere end velkomment, og jeg ser med interesse på rådets forslag, blandt andet et aktuelt kodeks for god ledelse.

Med disse ord vil jeg endnu engang sige tak for invitationen til denne spændende lancering af Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2008. Jeg ser frem til at høre de følgende indlæg og til at få studeret årsrapporten nærmere.

Tak for ordet.