Åbning af Bredbåndsdagene 2009

Det talte ord gælder.

Det er med stor fornøjelse, at jeg også i år har fået æren af at åbne Bredbåndsdagene. I dag står vi i en helt anden situation, end da vi mødtes her for et år siden. Stigende ledighed, negativ vækst og slunkne ordrebøger fortæller sin del af historien om den økonomiske krise. 

Det er en krise, som rammer alle i det danske samfund og selvfølgelig også it- og teleområdet, ja hele IKT-erhvervet. Vi har set fyringsrunder i alle brancher – også inden for it- og tele. OECD har tidligere i år vurderet, at branchen ikke er så hårdt ramt som så mange andre.

Netop i krisetider er det dog vigtigt, at vi tænker langsigtet. Derfor har regeringen nedsat et vækstforum, der skal hjælpe os ud af krisen. I dette vækstforum sidder der blandt andet ledere fra IKT-erhvervene.

Regeringen vil desuden hjælpe erhvervslivet med en ny kreditpakke på fem milliarder kroner. Kreditpakken skal sikre, at Danmark er et af de lande, der kommer først ud af krisen.

For der kommer en tid efter krisen, og her vil IKT-området spille en vigtig rolle i at håndtere udfordringerne. Vore virksomheder skal skabe ny vækst i en globaliseret verden med stærk konkurrence.

Samtidig stiller vi som borgere større krav om bedre service, mens der er stadig færre hænder til at løfte opgaverne. Det er store udfordringer, som kun kan løses ved hjælp af moderne teknologi. Derfor er teknologi vigtigere end nogensinde før, og derfor skal der fortsat investeres i IKT.

Så sent som i sidste uge præsenterede EU-kommissionsformand Barroso sine målsætninger for de næste fem år. Her blev investeringer i højhastighedsnet fremhævet som en af de vigtigste prioriteter.

Herhjemme ved vi da også, at investeringer i IKT har bidraget væsentligt til væksten i den danske produktivitet over de seneste 25 år. Jeg er ikke i tvivl om, at IKT fortsat vil være en vigtig drivkræft bag den danske vækst.

Blot for et par uger siden blev Danmarks status som it-foregangsland bekræftet. I en EU-undersøgelse om digital konkurrenceevne lå Danmark endnu en gang i toppen. Så vi er stadig i den digitale førertrøje!

Det giver os gode forudsætninger for at klare de svære tider, og teknologien skal være den tjener, der skaber vækst og hjælper os ud af krisen. Derfor er det folk som jer, der er samlet her i dag, som skal skabe fremtidens vækst.

Den yngre generation vil være en vigtig brik i at nå dette mål. De unge er vokset op med internettets muligheder. For dem er internettet lige så selvfølgeligt, som at der er vand i hanen.

De vil komme ud på arbejdsmarkedet med de bedste forudsætninger for at udnytte den nye teknologi. Og når de kommer ud på arbejdsmarkedet, skal vi være klar til at udnytte deres kompetencer.

Bredbånds bidrag til vækst

Bredbånd er en vigtig faktor for økonomisk vækst i et land som Danmark. Jo mere avanceret et land er, jo større er betydningen. Derfor skal vi have fokus på bredbåndsudviklingen.

For det første skal vi sikre høje bredbåndshastigheder – over hele landet. Vi ved, at kravene til båndbredde kun går én vej, og det er op! Derfor er det helt afgørende, at Danmark også i fremtiden kan fremvise en digital infrastruktur i verdensklasse.

Mange lande benytter krisen som anledning til at nytænke deres bredbåndspolitik. Vi skal også i Danmark sikre, at vi kan fastholde vores førerposition på bredbåndsområdet. Derfor har jeg tidligere i år nedsat Højhastighedskomiteen med Erik Bonnerup i spidsen.

Komiteen har fået frie hænder til at komme med bud på, hvordan Danmark ved brug af moderne teknologi kan udvikle sig til et højhastighedssamfund.

Højhastighedskomiteen skal undersøge, hvordan vi kan fremme hurtigt bredbånd overalt i Danmark. Komiteen skal også undersøge, hvordan vi kan fremme efterspørgslen på de hurtige forbindelser.

Her tænker jeg ikke kun på prisen på hurtigt bredbånd. Der er også andre faktorer, som spiller ind. Danskerne skal have de bedste muligheder for at udnytte fremtidens digitale tilbud. Derfor skal vi sikre, at de har de nødvendige digitale kompetencer. Samtidig skal man føle sig tryg ved at anvende de mange muligheder på nettet.

Men kompetencer og tryghed nytter ikke meget, hvis der ikke er noget at bruge dem til. Derfor skal der også være fokus på, at der leveres relevant og nyttigt indhold til brugerne.

Så Højhastighedskomiteen har fået et bredt mandat til at diskutere de udfordringer, som vi står over for. Jeg ved, at I senere i dag får lejlighed til at debattere med en række af komiteens medlemmer. Og jeg kan kun opfordre til, at I giver dem nogle gode input til deres videre arbejde.

En anden udfordring er, at prisniveauet skal være fornuftigt for forbrugerne. Jeg kan heldigvis konstatere, at priserne bliver ved med at falde. Det er eksempelvis blevet mere end 20 procent billigere at få en 4-megabit-forbindelse fra medio 2008 til medio 2009.

Det vil dog stadig være en udfordring at sikre fornuftige priser. Det gælder ikke mindst i forhold til de mere avancerede tjenester – og de meget høje hastigheder.

For det tredje vil danskerne i stadig større omfang efterspørge mobile løsninger. Nogle efterspørger mobilitet som et supplement til en fast forbindelse. Andre går over til kun at anvende mobilt bredbånd.

Mobilt bredbånd oplevede en stor vækst i løbet af 2008. Fra midten af 2008 til slutningen af 2008 steg antallet af de såkaldt "rene dataabonnenter" 45 procent. 45 procent på et halvt år!

Danskerne vil have internet overalt – og ikke kun, hvor der er et stik i væggen. Det er med til at lette hverdagen for mange mennesker, at de har adgang til informationer, når og hvor de skal bruge dem. Både privat og på arbejdet.

Så vi vil også i årene fremover se en stigende efterspørgsel på mobilt bredbånd. Regeringen har derfor taget flere tiltag for at sikre flere frekvenser, som kan anvendes til mobilt bredbånd. For det første er der truffet beslutning om i 2010 at holde en auktion over de såkaldte 2,5 gigahertz-frekvenser, populært kaldet for "4G-auktionen".

Vi har også fokus på en del af de frekvenser, som bliver ledige ved overgangen til digitalt tv senere i år, og som kan anvendes til mobilt bredbånd. Disse frekvenser er ikke mindst velegnede til at sikre dækning med mobilt bredbånd i tyndt befolkede områder. Det er vigtigt, at også udkantsområderne får fuld adgang til hurtigt bredbånd. Alle dele af landet skal kunne få vækst via bredbånd.

Krisen og klimaet

I december er Danmark vært for FN's store klimatopmøde – COP 15. Jeg ser debatten om vækst som en del af klimadebatten. Derfor vil jeg understrege, at når vi taler om vækst i disse år, taler vi om grøn vækst.

Jeg mener, at IKT-området er særligt egnet til at skabe grøn vækst. Og ved hjælp af IKT kan vi gøre andre sektorer i samfundet grønnere. Der er ingen tvivl om, at IKT også har en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at reducere verdens CO2-udledning.

Netop nu, hvor vi skal kæmpe os vej ud af krisen, skal vi tænke klima ind i de planer og strategier, der skal lægges for fremtiden. Det vil skabe vækst i Danmark, og samtidigt fremme det grønne budskab. Til gavn for Danmark og for miljøet.

Teknologien fylder mere end nogensinde. Så der er nok af emner at tage fat på i de næste to dage. Tak for ordet.